Der skulle gerne sidde en udluftnings ventil i modsatte ende af termostaten.
Den kan se ud på forskellig måde alt efter hvor gammel den er, men fælles for dem er at den sidder skruet ind i radiatoren og har et mindre gevind/skrue som du skal løsne.
På nogle radiatore er det en lille fingerskrue, mens andre har en firkantet "møtrik" som du ser på billedet (nogle har en kærv så du kan løsne den med en skruetrækker).
Du løsner skruen, lige så stille, måske en kvart omgang, mens du holder en klud under. Så vil du kunne høre at luften siver ud, indtil der kommer vand... det vil ikke stå ud i en stråle, men løbe stille ud, som hvis du åbnede en vandhane meget lidt.
Når der kommer vand er det tid til at lukke ventilen igen, og derefter tjekke dit fyr, om der skal fyldes mere vand på anlægget