Nyt betongulv i kælder.

 Følg tråden
gibman
gibman
Indlæg: 29
Postnr: 8381
gibman gibman

Jeg har et kælder gulv, som min murer er i færd med at banke op.
Lige nu er der en gut fra diamant gruppen ude og skære gulvet op, da det ligger med 2 lag jern 10x10 8mm... ja helt klart overkill.

Formålet er at få etableret gulvvarme og i samme ombæring få lagt noget bedre isolering i gulvet.
Der er 200mm lag leca nødder som skal fjernes.

Vi kan se, at der er 300mm fra undersiden af soklen og op til den gamle gulvhøjde.
Andre steder er der 430mm.


Jeg blev anbefalet flg. af mureren flg. strategi:

1) Tyndt (30mm) afrettet slidlag i fiberbeton direkte på jordbunden
2) vandspærre folie
3) kingsspan k3 isolering
4) bekotec gulvvarme.
5) fliser

Formålet er at spare de 100mm top beton væk - det som man normalt ligger ovenpå gulvvarmen.

Forklaring:
Der lægges et tyndt slidlag på ~30mm tykkelse direkte ovenpå lerbunden.
Dette slidlag udføres i fiberbeton uden extra armering og skal være så plant som muligt.

Dernæst placeres der en fugt/vand-spærre direkte ovenpå slidlaget i form af en 0.2mm plastdug, som selvfølgelig trækkes godt op langs væggene. 

Så er radon og opstigende vand damp klaret i et hug

Oven på dugen lægges 2x100mm kingspan K3 forskudt (0,020 W/m.K)
http://www.kingspaninsulation.dk/Produkt/Kooltherm/K3-Gulvisolering.aspx

Til sammenligning har vi:
grå super EPS ligger på : 0,031 
hvid alm EPS på : 0,038

Kingsspan er derfor næsten 2x så godt som den hvid EPS mht isoleringsevne.

Kingsspan er ikke kapillarbrydende. Det er EPS pladerne. Derfor plastik dugen placeres før isoleringen.
Devisen er også at våd isolering isolerer ringe. Normalt er de første 150mm af et EPS lag jo fugtigt pga. kapillar effekten.

Der sluttes af med gulvvarme systemet fra bekotec, som lægges ovenpå kingsspan.
mere info: http://www.schlueter-systems.dk/bekotec.aspx

Bekotec skulle gerne give et hurtig reagerende system, samt en lav byggehøjde.
Produktet fylder alt i 4cm i højden.

Hvordan lyder dette synes I ?
Er mureren helt galt på den ?
Eller lyder det som en god ide ?

Min bekymring går på plastic dugen.

mvh gibman

uldal
uldal
Indlæg: 5331
Postnr: 6500
uldal uldal
jeg er mere bekymret for den dag du glemmer at der ikke er betongulv og placerer tunge ting til opbevaing på gulvet. Dette r i en kælder mere vigtigt med randisolering end med tyk lag. Du er alt andet lige en meter under niveau

 

gibman
gibman
Indlæg: 29
Postnr: 8381
gibman gibman Trådstarter
Der er specificeret en PKA værdi på over 100 for de kingspan plader.
Omregnet giver det ca. 10200 kg/m2

Så det er jo pænt stabilt
gibman
gibman
Indlæg: 29
Postnr: 8381
gibman gibman Trådstarter
KPA skulle der selvfølgelig stå hehe
MichaelAarhus
MichaelAarhus
Indlæg: 17
Postnr: 8000
MichaelAarhus MichaelAarhus
Overvejer også en Kingspan-løsning, men min murer har ikke prøvet det før så jeg har et par spørgsmål:
Hvorfor slidlag i fiberbeton? Kan fugtspærren ikke lægges direkte ovenpå afrettet jordlag?
Og hvad koster sådan noget fiberbeton?
Hvad giver du for 100 mm Kingspan plader?
VH Michael
Mvh
Michael
Østerlyng
Østerlyng
Indlæg: 1
Postnr: 2100
Østerlyng Østerlyng
Jeg har fået anbefalet Kingspan Kooltherm K3 som kantisolering ganske varmt af indtil flere af mine kollegaer i et større ingeniørfirma. Har dog haft mere end svært ved at gennemskue hvor i alverden man kan købe det, da ingen af de førende byggemarkeder lader til at have det i deres sortiment.
Hvor har du fået fat i det henne, gibman, eller er det mon kun håndværkere der har adgang til disse produkter gennem engrosfirmaer eller lign? Jeg skrev til Kingspan.dk forleden, men har endnu ikke fået noget svar, så jeg er begyndt at tvivle på at materialet overhovedet eksisterer.
uldal
uldal
Indlæg: 5331
Postnr: 6500
uldal uldal
mener det er en del af Sain Gobain's Weber. Silvan og Englandsvej har i hvert fald facadepladerne

 

Sundbyøster
Sundbyøster
Indlæg: 30
Postnr: 2300
Sundbyøster Sundbyøster
Jeg følger spændt med på sidelinien her. Glæder mig til at høre om du kører med ovennævnte konstruktion.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.