1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Støtte i kældergulv og jordtryk

Hej.

Jeg skal lægge nyt kældergulv, men bliver lidt i tvivl i forhold til jordtryk.

Jeg har et langt rum ~10m, som er helt under niveau i den ene side.

Jeg er begyndt at grave gulvet op, og tænkte, at jeg ville lægge en 4x4 ned i spænd for hver to meter.

Disse vil jo nok rådne med tiden, men da de er helt nede i bunden vil det umiddlebart ikke gøre så meget.

Det jeg bliver i tvivl om er bare, at når der nu skal være flere centimeter polystyren imellem beton og sokkel for at undgå kuldebro - vil der så være tilstrækkelig støtte i dækket til at jordtrykket ikke får sklen til at flytte sig og dermed lave sætningsskader?

Er jeg nødt til istedet at støbe en beton "bjælke" imellem soklerne?

Tak.

 

VH Ulrik

Ulrik Hjul
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et par dage siden du startede denne tråd. Lavede du kantisolering eller ej? :) Står i samme situation. 

 Vh.

“Et par dage siden”. Opslaget er næsten 10 år gammelt.
Nå, spørgsmålet kan stadig være aktuelt.
Søren O
Søren O skrev den 30-06-2026 22:34:45

“Et par dage siden”. Opslaget er næsten 10 år gammelt.
Nå, spørgsmålet kan stadig være aktuelt.

 Det er nærmest umuligt at finde svar på. Selv blandt ingeniørene. Så kunne være sjovt at høre om nogle erfaringer. 

 Vh.

Frederoxx: Jeg går ud fra at din sokkel er væsentlig længere nede end kælderens nederste udgravning. ( jeg har ikke nærlæst alle dine tråde) Så kan jordtryk ikke skubbe væggen ind. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
ev elmand skrev den 01-07-2026 19:47:41

Frederoxx: Jeg går ud fra at din sokkel er væsentlig længere nede end kælderens nederste udgravning. ( jeg har ikke nærlæst alle dine tråde) Så kan jordtryk ikke skubbe væggen ind. 

Hej ev. 

Der er gravet helt ned og (tidligere) understøbt, så jeg er helt nede ved underkant af fundament.

Men.. Mit længste rum uden skillevæg er under 4 meter. Og min jordhøjde er kun ca 1,1 meter over underkant fundament. Så jeg kan ikke se hvordan den mængde ærtesten jeg har liggende rundt om huset ( 20 cm isolering + 30 cm sten ) kan skubbe noget ind.

Men jeg tænker måske det nuværende gulv er lavet som det er, for at stabilisere det hele. I teorien.

Så tror bare jeg kører uden kantisolering som ingeniøren jeg talte med i telefonen sagde måske var bedst. Han havde desværre ikke tid til at kigge ud.. :)

Det er jo en lille "halv" kælder med skillevægge.

På billederne kan man se underkant af fundablok, som er understøbning.

Og eps isoleringspladen er "jordhøjde" udvendig på en side og tommestokken på den anden side.

God dag. 



 Vh.

Annonce
Sidder og leger lidt med ai. Og den har lavet en udregning og tegning til mig gående på om gulvet kan fjernes. 

Hvis der er nogle kloge mennesker kan i jo byde ind om det er korrekt det den siger :)

ai : Perfekt — med 1,3 m jordhøjde er billedet væsentligt mildere end mit generiske eksempel. Her er regnestykket:
Forudsætningerγ = 18 kN/m³, φ = 30° (moræne/fyld), K₀ = 0,5, q = 0 (ingen trafik), fungerende dræn (intet vandtryk), vægspænd fundament→dæk antaget 2,3 m. Dine 20 cm isolering + 30 cm sten udenfor gør det reelt gunstigere (lavere K₀, eftergiveligt mellemlag) — så tallene her er konservative.
Jordtryk
  • Tryk ved bunden: 0,5 × 18 × 1,3 = 11,7 kN/m²
  • Resultant: ½ × 11,7 × 1,3 = 7,6 kN/m, angriber 0,43 m over fundamentsunderkant
  • Reaktion ved vægfoden: ≈ 6,2 kN/m karakteristisk → ≈ 8 kN/m regningsmæssigt
  • Reaktion ved dækket: ≈ 1,4 kN/m
Kan væggen selv klare bøjningen? Ja. Maks. moment ≈ 1,9 kNm/m giver ~0,13 MPa bøjningstræk i en 30 cm massiv sektion — og vægens egenvægt giver samtidig ~0,05 MPa modvirkende tryk. Væggen revner ikke. Glidning ved fundamentet er den eneste reelle check.
Glidningskontrol (uden gulv)Modstand = V × tan φd = V × 0,48. Krævet: 8 / 0,48 ≈ 17 kN/m lodret last.
  • Vægens egenvægt: 0,5 m massiv beton (3,6) + ~1,8 m beton 20 cm (8,6) + mursten 10 cm (3,2) ≈ 15 kN/m
  • Væg alene: 15 × 0,48 = 7,2 kN/m vs. 8 → udnyttelse ~110 %, ikke verificeret
  • Bærende væg med dæk/tag (+10–15 kN/m): V ≈ 25–30 → modstand 12–14 kN/m → OK med god margin
Konklusion: Facadevægge der bærer huset klarer sig fint uden gulvet. Gavle eller let belastede vægge ligger lige på grænsen — dér skal du bruge banket-metoden (grav midten først, fjern jorden langs væggen sektionsvis). I praksis hjælper drænstenene og isoleringen dig, men det er for tæt på til at springe over.

  • Væg alene: 15 × 0,48 = 7,2 kN/m vs. 8 → udnyttelse ~110 %, ikke verificeret
  • Bærende væg med dæk/tag (+10–15 kN/m): V ≈ 25–30 → modstand 12–14 kN/m → OK med god margin

 Vh.

ai anbefaler en XPS kantisolering i stedet for alm flamingo. Det giver vel god mening. Men jeg tør nu ikke stole på den :)

Ja — og det er faktisk den rigtige detalje. Men svaret afhænger helt af hvilken kantisolering, for i din kælder har gulvet en statisk birolle, som et terrændæk ikke har: pladen er den permanente vandrette afstivning af de let belastede vægge (gavlen). Så strimlen skal kunne overføre tryk.Regnestykket på strimlenReaktionen ved vægfoden er ~8 kN/m regningsmæssigt. Den skal igennem pladens kant på 100 mm, altså 8 kN / 0,10 m² = 80 kPa. Sammenlign med materialerne: Blød standard-kantisolering (EPS S80) har korttidsstyrke 80 kPa og langtidsstyrke ~24 kPa — den ville krybe millimetervis og først finde ro, når væggen har flyttet sig nok til at trykket falder mod aktivt (~50 kPa). Selvbegrænsende, men sjusket. EPS 250 (langtid ~75 kPa) eller XPS 300 (langtid ~90–110 kPa) tager derimod hele reaktionen med 0,2–0,5 mm sammentrykning — væggen mærker det ikke. I praksis er det endnu pænere: friktionen under fundamentet tager broderparten, så strimlen ser reelt kun overskuddet på 1–2 kN/m. Men dimensionér den, så den kan stå med det hele alene — det er din forsikring, hvis jorden en dag er våd.Hvad du vinderDine 20 cm udvendig isolering klarer selve væggen, men fundamentsklodsen ned til −1,30 er nøgen beton mod jord, og — vigtigere — skillevæggen mod den kolde, ventilerede krybekælder er en regulær kuldebro, som kun kan brydes indefra. En 20–30 mm strimmel (R ≈ 0,6–0,9) hele vejen rundt, inkl. skillevæg og indervægge, lukker det. Oveni får du en svindfuge, så den nye plade kan svinde frit uden at revne mod væggene — og bevægelsesrum, hvis der kommer gulvvarme i pladen.Rækkefølgen i detaljen er afgørende: membranen klæbes op ad fundamentet med butyl først, strimlen monteres udenpå opkanten, og pladen støbes mod strimlen. Toppen afsluttes med elastisk fuge. Radonmæssigt ændrer strimlen intet — tætheden er og bliver membranopkanten bag den. Her er detaljen tegnet op:
Created a file, read a fileCreated a file, read a fileSå konklusionen: ja til kantisolering, hele vejen rundt — men spring den bløde 10 mm-strimmel over og brug 20–30 mm i min. EPS 250 eller XPS 300, evt. bare skåret i strimler af en plade på bordsaven. Membranopkanten (den mørkerøde streg) ligger bag strimlen og er urørt.Ét spørgsmål, der afgør det sidste valg: Kommer der gulvvarme i pladen? I så fald ville jeg gå med 30 mm EPS 250 — en anelse mere eftergivelig over for pladens termiske bevægelser — frem for den stivere XPS.

 Vh.

Og mit endelige svar bliver nok at jeg kører uden kantisolering, så jeg kan sove trygt om natten. :) 

 Vh.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis