Forsatsvæg - flytte radiatorer eller?

Hej alle

 

Jeg har søgt dette forum tyndt om emnet vedr. forsatsvægge og mulighederne og risici forbundet ved dette. 

Jeg har en 1. sal med ca. 19-20 cm pudset siporex/ytong væg fra 1955 ca. Hvor der forventelig med fordel både ift. komfort --> kuldenedfald og varmeregningen kan efterisoleres. 

Jeg har set på muligheden for at efterisolere med forsatsvæg og multiporplader fra Ytong. (udvendig isolering er ikke en mulighed da bygningen har karakter af bevaringsværdig)

Umiddelbart hælder jeg til forsatvæggen, hvor lægter/reglar rykkes ca. 2-3 cm fri af formuren og der isoleres imellem og bag lægter/reglar (total ca. 70 mm) og så med damspærre enten bag eller imellem 2 lag gips eller fermacelplade. 

Dog er der lige vedrørende radiatorer og rørføring som lægger uheldigt ift. efterisolere indvendigt. Rør kommer til at lægge skjult i væggen, hvilken vel er ok så længe samlinger ikke er skjult men radiatorer lægger også dårligt ift. indvendig isolering og jeg vil helst undgå at skulle flytte dem med ud, hvis altså det kan kan laves ok. Der er i alt 15 radiatorer på 1 sal som skal rykkes med ud, så principielt skal vandet tappes af systemet min. 10 gange ifm. rykning af radiaoterer. Der er i alt ca. 30 radiatorer i huset, så der er ret meget vand på det system. Så jeg er noget i tvivl om det kan svare sig at rykke alle radiatorer eller man kan lave en ordentlig løsning i form af en brystning ved hver radiator som i gamle dage evt. suppleret med refleksiv isolering bag radiatorerne?

Håber nogen kan give lidt input. på forhånd tak


Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Dine billeder viser, at varmerørene ligger udvendig på væggen, så det burde kunne lade sig gøre at flytte dem uden på den nye væg uden større problemer. Ellers er der måske den løsning, at du laver en manifold og trækker PEX rør til radiatorerne. Hvis du laver en manifold, behøver du kun tappe vandet af en gang såfremt du forsyner manifolden med afspæringsventiler.

fase
Korrekt rørene lægger udvendigt (indvendigt om man vil ) på væggen ca. 2-3-4 cm fra væggen af. Uden jeg helt ved hvordan man vil lave den manifold, så kommer rørene op til 1 salen flere steder (jeg vil mene 4-5 steder) og forsyner radiatorerne på 1. sal. (1 salen er total ca. 210 m2).
Jeg kan ikke undvære varme i mere end ½-1 dag, men igen det er nok fordi jeg ikke lige kan gennemskue hvordan det vil fungere med den manifold.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Jeg vil vove den påstand at rørene ligger udvendig, fordi det bedømmes ud fra, hvor de ligger i forhold til væggen uden hensyn til om, det er udenfor eller indenfor.
Uden at kende radiatorernes placering, er det svært at fortælle, hvordan du kan arangere installationen, men med en manifold mener jeg, at du bør finde et sted, hvor du for det første kan fordele rørene til radiatorerne fra og dermed placere manifolden og få en enkelt tilslutning til varmen på loftet. PEX rørene, som jeg forestiller mig installationen skal laves af, trækkes inde i den nye væg og gøres klar til tilslutning.

fase
Vi skal ikke diskutere indvendigt/udvendigt

Jeg kan vanskeligt se at vi kan placere et sted med fremføring af rør (manifol) - jo måske på loftet, uden at det vil kræve væsentlige arbejder med flytning/afbrydelse/gennemføring af nye og gamle rør.

Så på sin vis er vi lige tilbage ved det oprindelige spørgsmål. Kan man lave en forsatsvægløsning uden at flytte radiatorer?

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Selvfølgelig kan du lave en forsatsvæg uden at flytte radiatorerne. Det er bare at bygge væggen uden om radiatorerne, men hvor godt det bliver er en anden sag. Jeg vil sige det sådan, at i mit hus blev det ikke lavet sådan.

fase
Annonce
Hvis vi skal tale om en løsning, der skal kunne svare sig, skrotter du alt det gamle, trækker nye pexrør med indbyggede tilslutningsdåser i din nye væg og monterer nogle tidssvarende radiatorer under vinduerne. Du får en mega dårlig løsning, ved at lade radiatorerne og rørene sidde, med et stort varmetab til følge. Når du skal tappe vandet af, behøver du ikke at tappe mere af, end dine radiatorer i stueetagen stadig er fyldte. Når du hælder vand på og udlufter, kan du med fordel følge vores lille guide: http://www.vifixerdet.nu/index.php/reparation-blog/294-udluftning-af-centralvarmeanlaegget

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu

Hvis man skal lave det flot og godt skal rørene naturligvis gemmes inde i væggen, og radiatorer føres frem foran væggen. Og det betyder 2 plastrør op til hver radiator, fra et centralt sted f-eks. i bunden af et fast skab. Der placeres så 2 fordelere (manifold) en for frem og 1 for retur. plastrør afsluttes i 2 koblingsdåser en lige bag indløb  og 1 lige bag udløb. HER er link til sådan en fordeler, som kan skrues sammen og blive med 15 udgange hvis man vil. Lige foran fordeler monteres stophaner så kan du meget hurtigt få varme i resten af huset. Om du har brug for varme afhænger vel også af på hvilken årstid du planlægger arbejdet.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hvis du bruger en kombination af manifold og videreføringsdåser, er det lige før du kan bruge de huller og føringsveje du allerede har. Med den størrelse radiator der er på billedet kan du godt sætte op til tre radiatorer på en streng med videreføringsdåser.

http://www.vvs-eksperten.dk/roer-fi...daase-15mm


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Tak for jeres super inputs. Dejligt med nogle kritiske hoveder som forholder sig kritisk til problemstillingen.

Jeg må se om jeg kan finde en eller flere steder at placere en manifol og trække nye rør, selvom det jo ikke er den nemmeste løsning.
Jeg kan stadig dårlig se at jeg ikke skal have vandet af systemet en del gange for ikke at stå med 8-10 ufærdige rum som først kan blive færdige den dag jeg rykker alle radiatorer ud?

Vil arbejdsgangen være, at gøre forsatsvæggen så klar som den kun kan blive.
Føre plastrør frem i væggen og hen til manifolden

Og dette skal så reelt gøres i alle rum før man kan flytte radiatorer?

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Jeg syntes ikke du skal spekulere for meget over den smule vand der går til spilde, når du tømmer anlægget ned til etageadskillelsen. Del projektet op i logiske etaper. Lav hver etape helt færdig før du begynder med den nye, så kan du "låne" varme til den etape du er i gang med fra de tilstødende rum.

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis