Statiske beregninger ved total renovering - hvad er almindelig praksis

Hej 

Vi har købt et gammelt gasbetonhus (24cm blokke) bygget 1973 og har nogle ønsker til ændringer på dette hus.

Taget skal skiftes grundet K3'ere som midlertidigt er blevet tætnet.

Jeg vil meget gerne have betontegl på hvor der idag ligger skifer eternit med asbest, så et skift fra let til tungt tag.

Da det er et vinkel tag så kan Moniers spær forstærkning ikke håndtere dette ( http://www.monier.dk/fileadmin/bu-files/dk/downloads/pdf/MFS_DK_2010_03_05_1.pdf).

Derfor overvejer vi nye spær på taget af flere årsager

- tager hælder kun 20 grader vi vil gerne have minimum25 grader
- tagudhænget vil blive meget lille ved udvendig isolering
- vil vil gerne have loft til kip i hele stuen (så evt halvspær som hvilker af på en bærende væg med planke spær henover stuen)

Her vedhæfter jeg nogle billeder af original husplan, ny husplan og overlay så ændringerne er lettere at se.

Der bliver lavet lidt om i nogle af vinduerne, remmen som ligger ovenpå ydervæggene er 15cm x 20cm (6x8 tommer)

Ved en sådan ændring jvf. god praksis og almindelig byggeskik for 1 plans parcelhuse i forstads område, hvor ydervæggene er af gasbeton 24cm tykke og man foretager en fuld udskiftning af tagkonstruktionen.

 

Hvilke statiske beregninger er almindelig praksis at man laver?

- lodret belastning på bærende vægge
- vind belastning

Umiddelbart så ville jeg tænke træ skelet bærende vægge forankret bundrem med 70x95cm stoler med c/c 60cm med en 15x20 bærende rem ovenpå beklædt med OSB plader og gips plader burde kunne gøre det jvf almindelige tabeller. 

Men hvilke beregninger skal jeg bede ingenøren om at lave, og er der behov?

På forhånd tak for hjælpen

Med venlig hilsen
Kenneth

Original hus plan

Ny hus plan
(den bærende væg slutter lige før den underlige skrågang, da der vil ligge gitterspær over lige denne del af huset)
Ny husplan overlagt original hus plan

Trimble Sketchup forsøg på at tegne og rendere huset noget ala det som vi ønsker.

https://youtu.be/c4eFAAYXVMQ

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Blot til opfølgning, så til hjælp til en evt anden i fremtiden, så er anbefalingen fra ingenøren at man foretager en beregning af de lodrette kræfter da man går til et tungere tag, samt at man laver en stabilitetsberegning da samtlige vægge i huset bliver ændret.

Spær kommer fra en fabrik så ingenøren beregner ikke på selve tag konstruktionen

Håber det hjælper nogen

Mvh
Kenneth

Hej Fiahgt

Du har fuldstændigt ret, det var dog noget der grep om sig.

Til at starte med var det at vi ville beholde det eksisterende tag og bare skifte tagbelægningen, udvendig isolering, og nye vinduer.

Men så gik jeg igang og så blev det til mere.

Nu synes jeg at det er hyggeligt nok, og kan lave det meste selv, men du har da helt ret, en tom byggegrund helt fra bunden havde uden tvivl været billigere og lettere.

Nu er placeringen ikke helt dårlig og jeg bilder mig ind at hvis jeg helt ignorerer mine timer at så vil huset blive dejligt og jeg bør hvis jeg nogensinde sælger det, kunne få pengene hjem igen. Men du har helt ret.

Med venlig hilsen

Kenneth


 

Hej, hvordan gik det?  Lavede du forstærket tiltag? Står også med 73 gasbeton hus, 24cm og ønsker bolige I tag og tegl (nu fladtag) 

Hej Woolf

Se venligst

https://www.lav-det-selv.dk/forum/aft/211134#460756

https://www.lav-det-selv.dk/forum/aft/212473

Men kort det som jeg gjorde:

- øg lofthøjde med 20 cm
- ny spærkonstruktion (beslutningen her var let da 4 af de eksisterende spær var pilrådne)
- udvendig isolering udenpå gasbeton
- nye vinduer ryk dem med ud i den udvendige isolering
- armeringsnet og puds og teglskaller udenpå

Vi har bestået alle krav til 2020 lavenergihus.

Jeg har vedhæftet nogle billeder af de ovennævnte trin


Oprindeligt hus


Ny spær konstruktion


Byggeriet tog i kalendertid lige knap 2 år, men af den tid skal trækkes ca 7 mdr hvor jeg stort set ikke havde tid til at arbejde på det. Det er lavet ved siden af normal arbejdstid, ferie og weekender.

(der blev dog også lavet ny kloak, vand, el, gulvvarme - faktisk et helt nyt hus)

Stort projekt men tilfredsstillende.

Vi har boet her nu i 7 mdr og er glade for resultatet.

Held og lykke med dit projekt.

Med venlig hilsen

Kenneth


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis