Hvilken vinduesproducent til nyt hus?

Vi skal bygge nyt hus i midtjylland, med et lokalt byggefirma. Byggefirmaet har før i tiden brugt Velfac vinduer, men anbefaler os at vælge Kastrup vinduer. De er dog meget åbne for at vi kan få lige præcis den vinduesproducent, som vi gerne vil.

Vi har selv fire krav til vores vinduer:
1. Der skal være mindst mulig vedligeholdelse, altså skal det være træ/alu vinduer.
2. Der skal være en god skydedør, som også børn kan åbne.
3. De skal holde i mange år med så lidt problemer som muligt.
4. De skal ikke give problemer i vores energiberegning.

Bør vi have flere krav?
Vi kan godt se at Idealcombi og Velfac har modeller, som har væsentlig smallere ramme end de andre, hvilket giver mere lys til boligen. Vi har dog også hørt at den smalle ramme kan give problemer, og vi har rigeligt med lys i vores nye hus i forvejen.

Jeg har googlet rundt på vinduesproducenter, og også været ude og se en masse vinduer, og når jeg spørger bekendte håndværkere kan den ene fx sige at Kastrup vinduer virkelig er dårlige imens en anden siger, at de er de bedste på markedet.

Pyha, synes det er til at blive meget forvirret af. Hvordan vælger jeg den bedste vinduesproducent til vores nye hus?

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Prøv og se om KPK, Outline eller Outrup har noget du kan bruge. Kvaliteten er som hovedregel i top.

Vi har selv valgt Outline (trævinduer) til vores lille 12 lejligheders ejendom.

Rationel laver også nogle fine ting, men jeg synes kvaliteten er alt for svingende.


Mvh Regmos
Pensioneret tømrersvend, med ret til at bære sabel i krigstid.
Er plastik vinduer ikke en mulighed. De kan laves så de ligner træ. du kan få dem i alverdens farver. Og så er de vedligeholdelsesfrie?
Skrevet af Regmos på 28-08-2016 19:01

Prøv og se om KPK, Outline eller Outrup har noget du kan bruge. Kvaliteten er som hovedregel i top.

Vi har selv valgt Outline (trævinduer) til vores lille 12 lejligheders ejendom.

Rationel laver også nogle fine ting, men jeg synes kvaliteten er alt for svingende.

Har du nogen erfaringer med Kastrup træ/alu vinduer?

 

 

Nej, desværre ikke.

Mvh Regmos
Pensioneret tømrersvend, med ret til at bære sabel i krigstid.
Der har tidligere været problemer med både Kastrup og Velfac, primært pga. hvordan kombinationen mellem træ og alu blev lavet. Jeg ved ikke hvordan Kastrup kom ud af det, men efter de nye kompositrammer burde der ikke være noget med Velfac. Jeg har i tidens løb monteret og serviceret temmelig en del Velfacvinduer, og i betragtning af at de har leveret til over 25% af alt nybyggeri en overgang, så ville jeg ikke betænke mig alverden ved at vælge dem. Hovedproblemet med dem, som jeg har oplevet det, har ikke været selve vinduet, men alt muligt udenom, som fejlmontage, fejlprojektering, for dårlig udluftning, for lidt opvarmning, fejlplacering af varmekilder etc.. Alt muligt, som ville give samme problem med andre vinduer, omend Velfacvinduer kræver lidt ekstra af tømreren under montage - der er strammere margener at køre på, når de skal køre, som de nu helst skal. Det skal være præcist. Men det skal det nu iøvrigt med alle vinduer, hvis de skal stå distancen. KPK, Outrup og Outline får også det blå stempel, men jeg har desværre ikke den store erfaring med deres træ/alu vinduer.

Men hvis det er et moderne hus, og det skal være fuldstændigt kompromisløst, så ville jeg kigge på dem her... det er ren vinduesporno! http://www.vrogum.dk/media/svarre_-_vinduet_til_din_personlighed_-_3.udg.pdf ...men alt har jo en pris. Desværre.

Omvendt - er det helt klassisk, og burde stå med tynde sprosser og kitfals, så er det nok nærmere dem her: http://boejsoe.dk/produkter/koblede-vinduer/ ...men det er det jo nok ikke, når du snakker skydedør.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis