Maling af profillofter blev ikke pænt - må man ikke bruge rulle?

Hej,

Jeg har i dag malet de klassiske 60'er profilloftbrædder med Trip Trap Panelhvid (den ikke dækkende). Brædderne var egentlig i forvejen pæne og lysnede, men jeg ville gerne opfriske dem efter det tidligere snavsede rygerhjem.

Jeg er lidt skuffet over resultatet. Det ser kedeligt gulligt ud, er helt mat, og har en ru struktur, slet ikke som de flotte billeder man kan se på Trap Trap og Pinotex's website for panelhvid. To billeder vedhæftet (så godt som det kunne blive i skæret af en 400W arbejdslampe).

Jeg malede således:

1) Sleb med K120

2) Rengjorde med trærens, derefter vand, og lod tørre i 24 timer

3) Malede sporene (rillerne) med pensel samt brugte en bred pensel til at påføre en passende mængde maling ud langs brædderne, sådan lidt sjusket.

4) Kørte derefter malingen grundigt énsartet med en korthåret (blå) lille rulle (10 cm bred, et bræt ad gangen)

Begik jeg en fejl ved at male med rulle? Kan jeg redde det ved at slibe det og male anden gang med en pensel? Skal man bruge en såkaldt lakpensel? Jeg prøvede først med en pensel, men tænkte at man da ville kunne se sporene efter hårene i penslen.

Tak.

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har selv malet mine lofter med perfekt resultat
1. Let afvaskning
2. Påføre maling med en LANGhåret rulle der kan komme op i mellemrummene
Efter ca. 5 min trække efter med en god bred pensel
Vi var 2 mand til 1 til rulle og så en til at trække efter og vi nåde ca. 100 m2 loft på 1 time (+ vask af lofter)
Skrevet af mfrost på 21-08-2016 00:06
Jeg har selv malet mine lofter med perfekt resultat
1. Let afvaskning
2. Påføre maling med en LANGhåret rulle der kan komme op i mellemrummene
Efter ca. 5 min trække efter med en god bred pensel
Vi var 2 mand til 1 til rulle og så en til at trække efter og vi nåde ca. 100 m2 loft på 1 time (+ vask af lofter)

 

Imponerende - jeg var 2-3 timer om 10 kvadratmeter . Men ok, det var også første gang.

Brugte I en lakpensel? Var der problemer med, at man kunne se spor efter penslen?

 

 

Fejlen er nok,at du ikke har grundet med nikotinspærrer.Rengøring med grundrens er ikke nok,men du kan nå det endnu,mal ovenpå det du har malet,og lad det tørre en dag.Det skulle være muligt at male med rulle,hvis rullen er jævnt mættet,men du skal nok regne med to gange, ikke for tykke lag.

bh
Vil også tro du skal male med en spærre først hvis det er blevet gulligt, ellers kan du blive ved med og male, men det vil stadigvæk trænge igennem..
Annonce
Jeg har nu malet to gange med en (forhåbentlig god) spærregrunder, og det er blevet ganske pænt hvidt. En lille smule gulligt skinner igennem, men det er ikke meget.

Jeg gjorde meget som mfrost skriver: Mal profilbrædder med en super langhåret rulle (f.eks. Stiwex Lamrino), så kan man køre malingen helt op i rillerne i én arbejdsgang, bare man presser lidt til. Mal 3 brædder ad gangen. Brug en lille pensel til enderne hvor brædderne møder væggen samt i rillerne ved væggen. Kør derefter malingen over med en 100mm pensel, fra væg til væg, så man tager et helt bræt ad gangen. Rimelig nemt (især hvis man kan nå loftet uden skammel) og hurtigt.
Man kan købe en rulle med luv i to højder, som passer til profilbrædder

 

Skrevet af uldal på 24-08-2016 06:15
Man kan købe en rulle med luv i to højder, som passer til profilbrædder

 

Den købte jeg faktisk også (i Jem & Fix), men efter 10 sekunder smed jeg den ud. Den duede simpelthen bare ikke som man forventede, "bulen" i midten var ikke høj nok. Den meget langhårede rulle danner ligesom selv de tre "buler" der skal til at få malingen ind i rillerne, når man presser den mod loftet, og så får man ordnet tre riller/brækker på én gang.

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også