Tig svejser indstilling

Hej Je_ns. Jeg har som tidligere tilkendegivet, købt en Tig svejsemaskine som er en Giant WSE 200 P. Jeg fik en ualmindelig fin og god service hos Trab Trading hvor jeg har købt maskinen. Jeg købte jo egentlig en WSE 200 som jeg kunne hente samme dag jeg bestilte den, men den fik en fejl samme dag idet at HF tændingen holdt op at virke. Jeg sendte en mail til Christian Trab som har Trab Trading og spurgte hvor jeg kunne få det ordnet men fik straks svar at jeg skulle have en ny, jeg skulle ikke vente på at få den rapareret og tilmed tilbød han mig at give mig den noget dyrere model WSE 200 P uden beregning og den fik jeg dagen efter, den koster ellers 1.000 kr mere en den jeg oprindelig købte, det må siges at være ualmindelig god service. jeg skriver imidlertid til dig fordi jeg har et lille problem med at forstå nogle af knapperne, men en er jeg især i tvivl om, det er en vippekontakt som vælger mellem 2T og 4T ved du hvad forskel den gør. I manualen som desværre er på Engelsk står der. In spot Welding or continuous welding you can ckoose 2T or 4T state. Switching on 2T state the starting arc (som jeg ikke ved hvad er) current does not work, only welding current can be ajusted. Switching on 4T, Pressing the torch switch the starting arc current can be ajusted and releasing the torch switch the welding current can be ajusted, and pressing the torch switch the welding current begin falling-off slowly until the welding current be minimum, and then releasing the torch switch the welding current disappear, the gas start delay which protect welding surface, welding end. Det siger mig ikke noget. Har du en vippe kontakt som denne 2T 4T.

Mvh Volmer.

 


VH
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kender ikke maskinen, og kan nok ikke bidrage med ret meget brugbart..

Men 2 g 4 takt plejer at være, at du skal holde knappen på håndtaget hele tiden for at svejse, kontra første tryk på knappen og svejseren køre, indtil du igen trykker på knappen hvor den så slukker.

Vi prøver igen, i morgen --
2T er hvor du starter med og svejse så længe du holder knappen nede.
4T. Er du starter med og svejse ved er tryk på knappen, og slipper den, hvor den så vel fortsætte med og svejse indtil du trykker på knappen igen..
Som de to foregående skriver er:

2T= Tryk, og hold til du skal stoppe, hvor du slipper begynder "slope down" ind til den er slukket, og så skal du vente på "post flow" (Gas flow efter lys-buen er slukket, aht. at beskytte smeltebaddet ind til det er størknet).

4T= første tryk tænder "start strøm" (Start A) i x antal sekunder, og skifter så over til svejse strøm (Welding A). Så holder du bare svejse pistolen til du når enden, hvor du så trykker igen, hvorefter den aktiverer "Down slope" (hvor lang tid den skal være om at gå fra svejse strøm til slukning af lys-buen), hvorefter den fortsætter med at sende gas igennem, så længe som du har valgt "post flow", som skal justeres til 2-3 sekunder mere end hvad det ta'r for smeltebaddet at størkne.


Pulse with, pulse frequency og AC-ballance skal du kun bruge når du svejser vekselstrøm (AC), f.eks. i aluminium, men det er endnu mere besværligt end sort stål og rust/syrefast stål.
Husk god ventilation/udsugning, men jeg vil anbefale dig ikke at bruge punkt/spot suger, da de ofte vil suge beskyttelses gassen væk fra det område det skal beskytte, og så får du forurenede svejsninger, der ikke er stærke. Ses typisk ved der er små bobler i overfladen.

 

Hej Steensen. Tak for svaret, jeg kan se at det er den direkte oversættelse af hvad der står i manualen plus noget kendskab til Tig svejsning, det var dejligt at få det oversat. Det der punk/spot suger hvad er det og hvad skal det ellers bruges til, er der så en af drejeknapperne hvor jeg kan slukke for det. Start strøm har jeg også spekuleret over, skal man have meget eller lidt startstrøm, eller er det ikke nødvendigt.

VH
Hej Steensen. Jeg tror godt jeg ved hvad det er Punk/spot suger er, det er selvfølgelig en røgudsuger som så også kan suge beskyttelsesgassen med ud. Men en anden ting, den tredje drejeknap i øverste række hedder BACKGROUND A, har det noget at gøre med den baggrundsgas der skal bruges hvis man svejser rør og som skal forhindrer at svejsningen kokser på den indvendige side, eller er det noget helt andet.

VH
Annonce

Jeg tror BACKGROUND A, er en indstilling der bruges ved pulssvejsning, den sætter hvor langt der skal "skrues" med for amperene.
Eks. stiller svejsestrømmen på 100 ampere, og BACKGROUND Ampere på 50
Prøv at kikke videoen her, ca ½ vejs inde...
www.youtube.com/watch?v=z9jOFWpjRdU


Vi prøver igen, i morgen --

De 8 røde knapper har alle en pil der går ned imod den kurveform der er vist midt imellem. Så de har alle indflydelse på din svejsestrøm, spænding og puls.
Som du ser så har >start A < noget med opstart at gøre.

>Welding A< er pulshøjde.

Så >background< er baggrunds strøm, altså bunden af puls, når du vælger at svejse med puls.

>Downsloop< er så hvordan den slutter når du stopper med at svejse.

Nederst er der så >pulsfrekvens< og derefter >pulslængde<

 

 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for alle de gode råd i har sendt til mig som har gjort at jeg nu forstår alle kontakter og drejeknapper og trapez inien mellem knapperne som før var volapyk, nu er det hele lige pludselig logisk og forståeligt og det er jo dejligt at vide hvordan maskinen skal indstilles når man skal bruge den. Med begyndende brug af Tig svejsning må jeg sande Murphy's law som siger, Nothing is as easy as it looks. Når jeg sidder og ser på de små film i you tube hvor der Tig svejses, ser det jo legende let ud men når jeg prøver, sker det tit at elektroden rammer smeltebadet og så sidder elektroden fast og svejsningen stopper og der er ikke andet at gøre end at brække elektroden af og slibe spidsen op igen, men jeg lære det vel, øvelse gør mester.
Mvh Volmer.

VH
Det er ligesom dengang du skulle lære at cykle, når først du kan det, kan du ikke forstå hvad der var så svært.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Ja de første mange gange brænder man elektroden fast i smeltebadet, og brænder den ikke fast, har man for stor afstand elektrode/smeltebad..

Det er vigtig du har en behagelig arbejdsstilling, og en god hånds støtte, det hjælper gevaldigt...


Vi prøver igen, i morgen --
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis