Jeg overvejer at købe en container, som skal bruges som isoleret, opvarmet værksted.
Jeg vil gerne isolere den udvendigt og har i forbindelsen med isolering i bunden tænkt i muligheden af at støbe et randfundament med indlagt bjælkelag med isolering (og ventilationshuller i fundamentet under isoleringen) og derefter placere containeren ovenpå.
Umiddelbart kan jeg ikke se, at det skulle give problemer på denne måde at placere en stålkonstruktion umiddelbart oven på en isoleret trækonstruktion, når der nu er sikret udluftning.
Er der nogen, der har prøvet noget lignende eller vil kommentere på idéen?