Støbe sålbænk - glidelag i pap? Og blanding?

Kære alle,

Jeg håber der sidder en eller flere erfarne derude som kan hjælpe. Jeg skal støbe nogle sålbænke in situ under nogle nye vinduer.

1) Jeg kan læse at der skal ligge et glidelag af pap på øverste skifte således at betonen kan arbejde. Sålbænken ligger ud under næste skifte i hver side, skal den bare støbes fast her (i kanten og ovenover)? De gamle (fra 1951) lå direkte på øverste skifte uden pap og sad ikke fast (hvilket undrer mig). Er det fordi de er støbt med en så tør beton at de ikke binder på helt tørre mursten?

2) Og bliver det tæt nok under sålbænken når den ligger på pap? De skal støbes med hældning, så der kommer ikke risiko for slagregn etc. 

3) Sålbænken bliver ca 4 cm tyk, skal jeg bruge 0-8 støbemix eller er 0-4 muregrus bedre/lige så godt? De små sten vil jo være lettere at håndtere i støbeformen.

4) Jeg kan læse at jeg skal bruge Rapid cement for at undgå svindrevner - men hvor stærkt skal jeg blande? Er det 1:3.5 (volumen)?

Håber I kan hjælpe :-)

Mvh Morten

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sålbænken støbes på murpap som beskytter muren mod fugt. Pappet skal gå helt ud til og med fugen under sålbænken. Husk vandnæse på sålbænkens underside, så vandet drypper af på kanten og ikke trækkes ind mellem sålbænk og mur. Det er nemmere at få en flot overflade hvis du bruger grus. Du må godt lægge et par armeringsjern eller tre i midten af din sålbænk. Sålbænken skal gå ind i muren i begge sider, så vand kan afledes effektivt, så du planlægger din støbning herefter - pap ved al kontakt med mur. Hvis det skal være fint gør du plads til en fuge. 1:3,5 volumen er fint - det giver en vandtæt beton.

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Tak :-) Hvordan skal pappet helt praktisk sættes ude i falsen i siderne? Der har betonen jo fat i muren på tre sider. Skal jeg kradse betonen ud langs kanten og fuge med mørtel efterfølgende? Jeg har lidt svært ved at lure hvordan det praktisk skal gøres bedst.

mht "Pappet skal gå helt ud til og med fugen under sålbænken": Hvis jeg lægger pap helt ud til kanten af øverste skifte skifte og støber direkte derpå er der ikke en fuge, korrekt? Det bliver en sålbænk med samme skrå hældning på over- og underside, så jeg tænker at det er tæt nok?
Der er ikke noget trick - så godt som muligt.

Ja helt ud til kanten.

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis