Hej alle,
I designprocessen til vores nybyggede sommerhus, er vi kommet på ideen om en lang (12 meter) glasfacade. Dog er jorden under huset blød, og der er langt til bærende jord - ca. 10 meter.
Et almindeligt træhus på en sandpude og et randfundament vil ifølge geoteknisk rapport have risiko for at sætte sig en centimeter eller to, hvad vi ser som acceptabelt, havde der været tale om lette trævægge. Men nu er sådan en glasfacade jo djævelsk tung! Så vi undersøger pt muligheden for at få lavet et punktfundament på rammede pæle i stedet, hvilket burde kunne eliminere sætninger ifølge rapporten.
Sådan noget kender jeg ikke rigtig noget til. Hvis vi rammer 10-15 pæle, skal der så stadig laves randfundament og graves ud til støbt gulv imellem disse og så derefter støbe et gulv der støttes af pælene? Eller kan man bare lægge en bærende jernkonstruktion ovenpå pælene, og så bygge på den måde?
Et boret fundament kunne måske også være en mulighed, men det ved jeg endnu mindre om.
Går vi videre med glasfacaden er det klart at det skal forbi en ingeniør ift. beregninger, men jeg håber alle i kloge hoveder kan give mig et overblik over punktfundament løsninger, inden vi kaster penge efter det.
Tak!