Intet varmt vand - Tasso 20ms

Hejsa! Håber der er nogle, der kan hjælpe :-) 

Vågnede op til driftstop på fyrret. Vi har en Tasso 20ms og ved fra en kvittering, at fyrret havde driftstop for 3år siden. 2mdr før vi overtog huset - nu kører det så ikke længere. 

Vi har følgende mistænkt, da jeg nu har gennemsøgt nettet for andre, der har haft driftstop: 

1) Manglende Vand - Men hvordan/hvor fylder vi vand på manuelt Er det den grønne slange? 

2) For meget luft i radiatorene - Vi vil selfølgelig prøve at lufte radiatorene ud. 

3) Ikke nok flow i cirkulationspumpen - Hvordan får vi flow igen? 

4) Overkogningssikring sprunget - Hvor sidder den? 

Andre ting som kan være problemet? 

Jeg har vedhæftet flere billeder af vores fyr samt et af diagrammet og kan sagens tager flere billeder! 

Tuside tak! 

Marianne 

 


Marianne
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det ser ud til at der vand nok på (ca 3bar/30mVs). Prøv at se om der oven på fyret er en grå kasse med en sort drejeknap og en grøn knap. Hvi der er det så prøv at trykke på den grønne knap og se om fyret går i gang. Vi må gå ud fra at der er olie på tanken :-)

fase

det er naturligvis et forsøg værd at trykke på den grønne knap, som er overhedningssikring. Men jeg tror
du har set forkert Fabrin m.h.t. vand tryk . Den røde del på måleren er temperaturen, og den står naturligvis på "kold". Dén nederste del er vandtrykket og den går til maks 4 bar (billede lidt utydelig) men der er tilsyneladende kun 0,3 bar på anlæget. Det skulle hellere være 2,5 bar. Der sidder en lille pil i bunden der markerer minimum tryk.
Den grønne slange du holder i hånden er afløb fra en sikkerhedsventil.
Den lille hvide der sidder i bunden er sikkert til vandpåfyldning. Du skal åbne for haner i begge ender af dn. Den ene er tydelig med en streg på toppen, den skal drejes 1/4 omgang med en skiftenøgle el.lign Den anden ser ud til at være en fingerknap der bare skal drejes. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej Erik! 

Tusinde tak for svar. Hold op, det var gode guldkorn du kom med! Vi har nu fyldt 1,8bar på fyret og det skvulpede meget. Fyret er sat til 55grader i temp og den grønne knap var en lille rød/orange (billed 2), som vi trykkede på med en kuglepen og der gik ca. 30sek så startede fyret! 

Vi siger begge, min mand og jeg, tusinde tusinde tak for hjælpen! 

Mvh. Marianne 


Marianne
Så vil du opleve at trykket stiger når vandet bliver varmet op. Det er helt normalt. Hold øje med trykket sådan lidt jævnligt i den første tid, så i får en indikation af om det er i orden. Hvis det falder igen hurtigt så vender i bare tilbage.
De 30 sekunder er den tid kontrolkassen skal have til at køre en sikkerheds rutine, sikre at der ikke er ild i forvejen, sikre at eventuelle oliedampe bliver blæst ud af fyret og op i skorsten.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis