Hvad under vinyl?

Hej.

Jeg skal lægge noget rulle-vinyl på et betongulv. Betongulvet er ikke 100 % jævnt, så jeg kan ikke nøjes med at lægge det direkte på betonen. Jeg vil derfor gerne lægge noget imellem beton og vinyl for at få et jævnt underlag til vinylen.

Umiddelbart havde jeg tænkt på at lægge dampspærre, derefter et par millimeter lyddæmpningsunderlag (som også "fjerner" små ujævnheder i betonen) og herefter noget billigt klik-parket-gulv e.lign. som kan danne et jævnt underlag for vinylen. Er det er en o.k. plan eller skal jeg måske bruge nogle gulvspånplader/-krydsfiner?

Det er helt fint at det fylder et par centimeter da det skal støde op til et andet gulv.

Jeg er ikke meget for at bruge selvnivellerende spartelmasse, da jeg ikke har noget erfaring i den retning.

/monza

 

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Læg du bare selvnivellerende spartelmasse under dit vinyl. Det jeg trak ud i køkkenet var nemt at have med at gøre.

fase
jeg har nu ikke haft held med selvnivellerende spartel de par gange jeg har forsøgt. Men har senere her på LDS fået at vide at tricket er at hjælpe det med at fordeles med et lige bræt eller vaterpas. OG at der skal være en til at blande næste portion med det samme. Det hærder hurtigt og så kan du ikke gøre noget med det.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Flydespartel er lidt af en heks at slås med, så længe man ikke rigtig kender det. Der er en del afgørende faktorer som også bestemmer hvad der er mest velegnet, bla. Om hvor ujævnt dit udgangspunkt er , hvor meget du kan/vil/skal hæve gulvhøjden, underlaget, om det er vådrum osv.

Hvis det er vådrum er gipsspartel udelukket - den skal være cementbaseret. Her er der endvidere 2 kornstørrelser, som afgør hvor meget den fylder op, og hvor meget den flyder ud - jeg mener intervallerne hedder 1-4 og 2-6mm

Al bund skal forberedes, det vil sige den skal som minimum primes, så fugten ikke trækkes ud af spartlen. Er det på trægulv skal alle huller og sprækker lukkes med fuge, skum etc., og er der meget dybe lunker kan det godt betale sig at bygge op med masonit for at mindske forbruget og sikre en mere jævn udhærdning. På beton fylder man for i de dybe lunker, lader det hærde, og kører på i stadigt tyndere lag. Optimalt er det afsluttende at give hele fladen minimum 2mm, så spartlen kan flyde jævnt ud. Der bruges tandspartel og pigrulle til st fordele med.

Har man en vis tykkelse - 3+mm - i et tørt rum er flydegips klart overlegen iht. de cementbaserede produkter, idet den ikke synker ret meget under hærdning og har bedre flydeegenskaber, hvilket gør den bedre egnet til et færre antal arbejdsgange.

Fælles for alle dele af processen er at man er nødt til at være grundig med forberedelserne, som at kortlægge højderne på gulvet, lukke huller, prime, udlægge spartel uden at der kommer for meget på i de første omgange - så kan man altid give den gas med et ekstra lag, eller øge tykkelsen over hele gulvet i sidste hug.

De fleste spartelmasser skal først røres op, hvile, og siden røres igen. Dette er vigtigt for konsistensen og bearbejdeligheden.

...og nej - det er ikke sjovt at slibe i.

Med lange retholte, et godt vaterpas og endnu bedre tålmodighed og planlægning kommer man langt.

Til den sidste finjustering af mindre lunker gulvpap rigtig godt. Det er trykfast, forholdsvist tykt, kan rives til i passende form og skal ikke tørre. Det udmærket sig især under flydende laminat og trægulve, som er endog meget følsomme overfor et ujævnt undergulv, hvis man ønsker et plant og knirkefrit gulv - det er nemmere at snyde med vinyl på.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Mange tak for en rigtig fin uddybende "artikel".

Det gulv jeg skal lægge skal passe med køkkenelementer, vinduer til gulv samt et tilstødende klikgulv. Disse forhold kombineret med min manglende erfaring med flydespartel er årsag til at jeg simpelthen ikke tør at kaste mig ud i det. Det er ikke nemt at rette op på et mislykket forsøg og jeg kan ende med at stå med et større problem end det jeg har nu.

Er der slet ingen der har erfaringer med underlag til vinyl fra rulle?

/monza
Der findes ikke noget på rulle der kan redde dit gulv. Hvis du har 5-6cm at give af er der jo altid muligheden at udlægge 30mm gulvbatts, og siden et flydende 22mm spångulv ovenpå. det er faktisk nok nærmest den eneste konstruktion du kan få nogenlunde plan, hvor trykfordelingen er så god at det ikke ville kunne ses gennem vinylen. er der større buler kan du altid rette med masonitplade og gulvpap nedenunder isoleringen, så det er nogenlunde plant, inden isoleringen ryger på. I dette tilfælde behøvede du heller ikke være så bange for at prøve spartlen, så længe du ikke direkte hælder det ud ovenpå en af toppene ;-)

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Men hvis det skal være banevare i vinyl, så forhør dig evt. med en prof. Klargør så meget som muligt selv, og lad ham stå for det flydende. Det går stærkt. Koster selvfølgelig også et eller andet for ulejligheden, men opvejning af ønsket resultat/pris kunne jo ende med en delentreprise. Har du først en ordentlig bund, burde det være en smal sag med udlægningen for dig selv.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Og så må du iøvrigt undskylde mit utidige forslag med spångulvet. Jeg havde overset "tilpasning til klikgulv". Jeg ville se om ikke jeg kunne få tag i en gulvlægger, hvis jeg var dig. Det er så dødærgeligt med et gulv man skal gå på hver dag, som man ikke er tilfreds med, og når højden er begrænset, så bliver mulighederne det desværre også.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Det nuværende betongulv er allerede næsten o.k., men mangler måske lige det sidste for at blive perfekt.

Hvad siger du til mit oprindelige forslag: "Umiddelbart havde jeg tænkt på at lægge dampspærre, derefter et par millimeter lyddæmpningsunderlag (som også "fjerner" små ujævnheder i betonen) og herefter noget billigt klik-parket-gulv e.lign. som kan danne et jævnt underlag for vinylen. Er det er en o.k. plan eller skal jeg måske bruge nogle gulvspånplader/-krydsfiner?"

En af fordele ved dette forslag var også at niveauet kommer til at passe med det tilstødende gulv.

Det er jo relativt nemt at prøve, og ikke mindst nemt at lave om hvis det ikke er godt nok. Det er bare fjollet at forsøge hvis der er noget jeg har overset og idéen kan dømmes ude allerede nu.

/monza
Hele ideen i det er jo at få fyldt hullerne ud, og ikke bare køre henover dem. HVIS det er jævnt skulle der i princippet ikke rigtig være noget galt i ideen, men det kræver det også, og plant er plant, og 3mm på 3m er et hul i den sammenhæng. Her kunne du evt. tage gulvpap til hjælp, og rive stykker til, så der bliver fyldt op, inden du kører det andet henover. Hvis der er mere, så slipper du ikke for en rigtig opretning. Det mest døde gulv er spångulv, eller gips (kan fås i falsede fliser der limes sammen). Klikgulv er jeg lidt loren ved at lægge under, da det for det første har en skrækkelig trinlyd, som vinylen naturligvis dæmper en smule, men jeg kunne godt være nervøs for at samlingerne ville vise sig i vinylen på et tidspunkt. Nogle gulve har det med at rejse sig i samlingerne med tiden. Men hvis du havde regnet med under 15-20mm kan jeg godt se det er et problem. spånpladerne er jo 22mm. Men gipsen starter ved 19mm - kig evt. her: http://www.knauf.dk/prof/sortiment/produkter/knauf-gf-floor-board.html ...der kan dog godt være lidt arbejde med at få fat i dem, siden de ikke er hyldevarer i den lokale silvan, men det ville være mit foretrukne til banevarer.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Når du skriver betongulv og dampspærre antager jeg at det er et dæk over jord i kælder eller stueplan.

Selvnivellerende afretningslag er håndværk. Man skal kende sit materiale. Jeg har betalt mig fra det og kiggede på. Weber.floor Fiber Rapid. Det tog 5 min fra flydende til yoghurt konsistens. Efter 3 timer gangklar.
Det tog dem INGEN tid at lægge ud. og gulvet stod som en 1.

Såfremt der er god isolering nedunder og INGEN fugtbelastning kan du lege med en aftretning i anhydrid (gips). Hvis ikke holder det gipsspatel ikke.

Gå det galt ved udlægning, kan du banke anhydrid af. så dyr er den ikke.
Jeg foretrækker dog helt klar cementbaserede produkter. Weber, Mapei etc leverer noget der ikke svinder voldsomt. Men det er som at være til skydeduel. Du har kun 1 forsøg

Som fibersnedkeren skriver: "dødærgeligt med et gulv man skal gå på hver dag, som man ikke er tilfreds med,"

Oven på flydespatel kan du så lægge trinlydsmåtte, en svømmende konstruktion af bløde fiberplader og lime dit pvc på. Overvej evt. en polyolefin, det stinker ikke så meget som pvc. Du kan også lægge en marmoleum klick fra Farbo. Jeg ville dog ikke lægge sådan noget fugtfølsmomt som marmoleum i et rum med en vandhane eller våde støvler.

Jeg fik mit betongulv poleret, vokset og slut færdig. Men det skal man kunne lide.
Jeg havde 24 mm højde at leje med.

pris ca 800-1000 per m2. - jo det er 3* pvc gulv .

Hvis du masser af højde , kan du kigge på en udligningstrøelse og gipsgulvplader fra knauf.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også