Udskiftning af vinduer med jernstolpe imellem

Jeg skal igang med at skifte vinduer og havedør i mit hus. Jeg vil gerne fjerne murværket under vinduerne og stætte nogle flotte gulv-til-loft-vinduer i i stedet for. Der er bare lige et lille problem. Gemt bag de røde brædder mellem vinduerne (altså både mellem de to vinduer og mellem vinduet og døren) står der en metalstolpe.

Mit spørgsmål er: Kan jeg få muret en overligger i så jeg ikke længere behøver en jernstolpe eller skal jeg have sat en ny stolpe op i forbindelse med at jeg fjerner murværket?

Vindue + dør er til sammen 223 cm og de to vinduer er til sammen 273 cm.

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
For at løse din opgave skal du have undersøgt om dine gitterspær ligger af på yder- eller indermur. Altså om ydermuren er bærende.

fase
Du skal ind og kigge hvor og hvad jernstolpen støtter oppe i toppen. Nu er det kun et billede ude fra, men jeg tror ikke at du kan mure en overligger i uden at du sænker højden på vinduet i forhold til de øvrige vinduer. Man kan ikke afvise at du kan lægge en overligger i som ligger med underkant ved overkant nuværende overkant rulle skifte, men der er lidt for få billeder til at sige det.

km
Der ligger nok en rem over vinduerne. Den er ikke højere end at stolperne er der for at hindre at vinduerne trykkes. Jeg ville understøtte midlertidigt indenfor. Ta det murværk væk som du ikke vil ha. Og så skaffe nogle længere rør til at sætte mellem de nye vinduer. Det er i hvertfald et større projekt at få en rem/stålbjælke ind som kan bære uden understøtning.Måske kan du få noget T-jern i stedet for så kan vinduerne komme næsten helt sammen om nedstregen i T-et og over stregen kan så dækkes inde i stuen med en lille kasse.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.

Jeg ville gøre de nye vinduer støttende og sørger for at der kommer en karm i midten, som kan erstatte stolpen. Karmen på nye vinduer kan sagtens støtte den smule. Vil du have en stor rude er det selvfølgelig et problem.

Jeg antager selvfølgelig at der ligger en limtræsrem eller anden høj rem over vinduet. er det bare et stykke 50x100 så er det ikke løsningen.

Mange tak for de gode svar! Jeg vil nu prøve at pille noget at det indvendige træværk af så jeg kan se hvad der gemmer sig over vinduerne.
Det ser ud til at der ligger en rem som er 15-20 cm høj, men jeg har ikke fået den gravet helt frem endnu.

Børgealle: Det lyder som en spændende løsning at gøre vinduerne støttende. Hvordan gør man det?
Børgealle - dét er en RIGTIG dårlig idé! Faktisk så dårlig at jeg mener at kunne huske det er ulovligt. I bedste tilfælde giver det punkterede ruder, og i værste tilfælde vælter resten af huset ned om ørerne på den der på et tidspunkt prøver på at skifte vinduerne igen. Al lærdom i dansk byggeri siger af samme årsager at vinduer ikke må være bærende element.

Iøvrigt ville jeg være ekstremt påpasselig med at pille ved jernet mellem vinduerne. Det kan være lastoverførende elementer mellem tag og fundament, og måske endda støtte til facaden, hvis de er gennemgående og støbt fast. Står de blot på murværket er det ikke tilfældet.

Hvis det virkelig er noget du vil investere i kan hele det bærende system evt. flyttes op mellem spærfoden og spærhovedet, men det kræver ingeniørberegninger på omfordeling af laster, redimensionering af bærende elementer etc. Det vil helt sikkert være den pæneste løsning, men ganske givet også den dyreste. Er du heldig ville du kunne nøjes med at doble et par spær op, skyde en rem ind og måske lidt kryds. Det kunne være værd lige at tage 20min. med en ingeniør for at kigge på muligheden.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis