Korrekt placering af dampspærre?

Hej LDS

Min bedre halvdel og jeg har lige købt vores første hus 

Vi har nu taget loftet ned da det var det originale træloft fra 1976 og det havde set bedre dage. Oppe over det ligger der en noget tvivlsom dampspærre (alukraft) med en masse monteringshuller, ikke noget tape eller lignende i samlingerne og virker generelt ikke særligt gennemtænkt.

Det er et hvidt kalkstenshus med en enkelt gennemgående væg af beton hvor de resterende vægge er lavet i en trækonstruktion med lægter og MDF plader  (tror jeg det er) skruet på.

Det er tydeligt at se at alt loft er lavet først, hvorefter man har lavet trævæggene. Så alt damspærre ligger oven over alle væggene. Så efter jeg har haft brækket loftet ned, sidder der stadig små stykker træloft tilbage hvor væggene er skruet fast igennem til spærene oven over med små stykker dampspærre.

Nu skal jeg så til at sætte en ny dampspærre op og det sætter mig lidt i tvivl da jeg jo ikke kan ligge damspærren over alle væggene som den tidligere konstruktion er lavet med.

Kan jeg sættte dampspærren op i hvert enkelt rum og køre dampspærren en smule ned af væggene? Jeg vil jo så ikke komme "over" væggene, men kun have dampspærre i selve rummene? Giver det mig nogle udfordringer?

Jeg har vedhæftet nogle flotte paint tegninger for at illustrere det

Det første billed er min ide til at lave en ny dampspærre

Det andet billed er den gamle dampspærre

Det røde skulle forestille dampspærren hvor jeg så ville gå en smule ned af hver væg for at gøre den tæt.

Spørgsmålet er bare om det giver mig nogle problemer med trævæggene da de ikke vil være tætte mod loftet i toppen?

Håber det hele giver mening 

 


Henrik
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Da dampspærren skal tæt og ubrudt bør den gå som den gamle og være forbundet med dampspærren i væggene.

Hvis i vil efterisolere med papiruld på loftet kan den udelades ifølge de firmaer, som blæser isoleringen ind.

Læs mere her: http://byggeriogenergi.dk/media/1694/dampspaerre.pdf

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Skrevet af ViFixerDet på 08-08-2016 11:58
Da dampspærren skal tæt og ubrudt bør den gå som den gamle og være forbundet med dampspærren i væggene.

Hvis i vil efterisolere med papiruld på loftet kan den udelades ifølge de firmaer, som blæser isoleringen ind.

Læs mere her: http://byggeriogenergi.dk/media/1694/dampspaerre.pdf

Mange tak for svaret.

I den gamle konstruktion var dampspærren i loftet ikke sat sammen med dampspærren i væggene.

Hvis dette er en nødvendighed kræver det jo at jeg tager alle vægbeklædninger af ydervæggene, samt får damspærren over alle indvendige vægge? Det kan vel ikke lade sig gøre uden at tage væggene ned, da de er monteret i resterne af det gamle loft og noget forskalling? Eller er der et trick jeg ikke kender?


Mvh Henrik

 


Henrik
I nogle tilfælde vil det være nærmest umuligt at lave den nye dampspærre rigtigt.

Måske derfor var det en overvejelse værd at gå efter papiruldsløsningen.

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Skrevet af ViFixerDet på 08-08-2016 12:30
I nogle tilfælde vil det være nærmest umuligt at lave den nye dampspærre rigtigt.

Måske derfor var det en overvejelse værd at gå efter papiruldsløsningen.

Ja det må man sige.

Det projekt er jo helt urealistisk og tror ikke at der er nogle som vælger sådan en løsning.

Derfor jeg søger lidt input til hvad andre har gjort, da jeg selv tænker mig at tætne dampspærren mod ydervægge og skillevægge og sætte dampspærre op rum for rum istedet for at lave en stor som går over alle væggene.

Der ligger allerede meget isolering over loftet i huset da tidligere ejer har været igang og der er ikke tegn på fugtskader osv i isolering eller trækonstruktionen. Derfor er jeg også i tvivl om hvor meget man skal jagte den perfekte løsning

 

 


Henrik
I den forbindelse er der en "tommelfingerregel" som siger at det er bedre med 1000 huller i dampspærren end 2, da problemet så bliver jævnt fordelt :-) (Det er ikke et professionelt råd)

Vægge af beton og pudsede vægge er at betragte som damptætte. En dampspærre som med folieklæber bliver klæbet til disse overflader bliver tæt, men det kræver stor omhyggelighed. Så er du måske et stykke af vejen. Med et velventileret tagrum er du også godt på vej. Det handler også om hvordan man bruger sit hus mht. ventilation i forbindelse med bad, køkken, tøjvask og udluftning generelt.

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Annonce
Skrevet af ViFixerDet på 08-08-2016 13:41
I den forbindelse er der en "tommelfingerregel" som siger at det er bedre med 1000 huller i dampspærren end 2, da problemet så bliver jævnt fordelt :-) (Det er ikke et professionelt råd)

Vægge af beton og pudsede vægge er at betragte som damptætte. En dampspærre som med folieklæber bliver klæbet til disse overflader bliver tæt, men det kræver stor omhyggelighed. Så er du måske et stykke af vejen. Med et velventileret tagrum er du også godt på vej. Det handler også om hvordan man bruger sit hus mht. ventilation i forbindelse med bad, køkken, tøjvask og udluftning generelt.

Ja okay Men kan så regne ud man ikke regner træ og gipsvægge for damptætte.

Jeg må have fat i en ekspert og høre hvordan man løfter denne sag

 

 


Henrik

Nej træ er bestemt diffussionsåbent - det er en af årsagerne til at især tømmerhuse (Ikke at forveksle med beklædte træhuse med indbygget plastikpose) har så godt et indeklima. 

Personligt ville jeg også kigge på papiruld istedet for Syssifosprojektet med at lave en tæt dampspærre i et eksisterende hus. I værste tilfælde får du fugtvandring/fortætning  i dine skillevægge, hvor du ikke kan komme til med dampspærren. Afhængigt af hvor dugpunktet ligger henne i konstruktionen (eller udenfor) kan det være ret kritisk. At isolere i tykkelser efter dagens standard med mineraluld må i hvert fald frarådes på det kraftigste.


Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis