Vespa lx50 4t karburatorproblemer


Jeg er nød til at rense karburatoren med jævne mellemrum - efter ca. 30-40 km kørsel. Den mister trækkraften, er vanskelig at starte, og i det hele taget møg-irriterende. Det er uden tvivl benzintanken, der er forurenet af noget gammel benzin. Jeg har skyllet tanken igennem med ren benzin et par gange, og det hjælper et par dage. Jeg har også forsøgt at afmontere tanken, og har ledt på nettet efter instruktioner, men intet brugbart fundet, så her står jeg, og vil være meget glad for et par råd. Har spekuleret på om jeg - efter at have drænet tanken - kan skylle den igennem med varmt trykvand, altså uden at afmontere tanken, men er lidt betænkelig med vand i en benzintank.

Captn
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad med at sætte en bezinfilter på slangen fra benzintanken, til en start?

Man kan få noget tankforsegler. til gamle benzintanke, jeg er dog ikke helt sikker på hvor man kan få det.


www.Duckduckgo.com sikker søgemaskine
Skrevet af Captn på 03-08-2016 19:33

Jeg er nød til at rense karburatoren med jævne mellemrum - efter ca. 30-40 km kørsel. Den mister trækkraften, er vanskelig at starte, og i det hele taget møg-irriterende. Det er uden tvivl benzintanken, der er forurenet af noget gammel benzin. Jeg har skyllet tanken igennem med ren benzin et par gange, og det hjælper et par dage. Jeg har også forsøgt at afmontere tanken, og har ledt på nettet efter instruktioner, men intet brugbart fundet, så her står jeg, og vil være meget glad for et par råd. Har spekuleret på om jeg - efter at have drænet tanken - kan skylle den igennem med varmt trykvand, altså uden at afmontere tanken, men er lidt betænkelig med vand i en benzintank.

Hej.

Kender, som vanligt, ikke lige din maskine, men de forskellige modeller plejer og være nogenlunde ens opbygget. På bunden af tanken sidder benzinhanen skruet på. Fra den går der to slanger ned til motoren

  1. En går til svømmerhuset, med et benzinfilter monteret på slangen et sted.
  2. Den anden går til studsen mellem karburatoren og cylinderen.

 

På nummer 1 slange, er det vigtigt dit benzinfilter er rent. Er der skidt i filteret, køber du et nyt ved en knallertforhandler, og skifter det ud.

Og slangen omtalt under punkt to, styrer om benzinhanen er lukket eller åben ved der bliver undertryk i slangen når motoren roterer. Slangen SKAL være ubeskadiget og slutte 100% tæt på de to studser den er monteret. Ellers åbner hanen ikke helt og du har et problem.

Det skulle ikke være nødvendigt og afmontere tanken helt for og rense denne, blot dræn og sug bundfallet op gennem eksv. en meter klar slange. Det gamle benzin og urenheder bør naturligvis kasseres. Når det er gjort/tjekket burde du kunne køre ubesværet, hvis din diagnose altså er korrekt.

Pøj pøj med ..................    

 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Tak for jeres svar, men der findes ikke noget filter på denne model, benzinslangen går direkte fra studsen under tanken til svømmerhuset, så jeg vil følge dit råd Nicholas, at montere et benzinfilter mellem tank og karburator, så slipper jeg for, at rense karburatoren med jævne mellemrum, men kan nøjes med filteret, og man må gå ud fra, at urenhederne i tanken efterhånden bliver opfanget i det. Og Leif tak for din udmærkede forklaring på de to benzinslanger.

Captn
Den kører sådan set nogenlunde efter, at jeg har monteret et benzinfilter, men alligevel ikke, idet, scooteren mangler trækkraft, og det virker som om at benzintilførslen er utilstrækkelig, så jeg har nu (som før) benzinhanen under tanken mistænkt for at være forstoppet eller defekt.
Jeg overvejer derfor, at prøve at afmontere den - den sidder temmeligt utilgængeligt - rense eller udskifte den. Er der nogen, der har kommentarer i den forbindelse?
Mvh.

Captn
Hvis der ikke er monteret vakuum slange til benzinhanen som Nitter skriver, kan du skrue bundkarret af og lade benzinen løbe igemmen slanger og karburator, den er en udemærket måde at kontrollere flowet på.

Når du snakker om at Vespaen mister trækkraft, kan det også være pga. en for fed blanding.
jeg er ikke sikker på hvordan din karburator er opbygget, men nålen og nålestyret kan også være slidt, så der bliver suget for meget benzin op for 'tidligt' i omdrejningerne.

Hvis der har stået gammel benzin eller bundslam i tanken, kan det også havde trukket ned i karburatoren og sat sig i tomgangssystemet. og blokere for benzinen

Er det sådan at den trækker ok lige i starten, og så mister trækkraft,
eller er det op af bakke/ i modvind etc. kraften slipper op?
starter den ellers ok, både varm og kold?

www.Duckduckgo.com sikker søgemaskine
Annonce
Hej Nicholas
Har haft benzinhanen afmonteret, og fandt filteret, et slags rør, der stikker ca. 4 cm. op i tanken. Fik det renset og genmonteret, men stadig det samme, ingen trækkraft, selv om den, som du er inde på, trækker nogenlunde lige efter start, så problemet er afgjort, manglende benzintilførsel. Bliver sikkert nød til at udskifte benzinhanen. Men inden vil jeg, som du foreslår, forsøge med direkte benzintilførsel, uden om
benzinhane og vakuumslange.




Captn
Nicholas - hvad mener du egentligt med "at skrue bundkarret af"?

Captn

Nu ved jeg ikke hvordan din karburator ser ud, men her er et bellide af en typisk karburator.

bundkarret er den nederste del som typisk sidder fast i 4 skruer i kanten som her på bellidet.

det er her at benzinen løber ned i, og hvorfra benzinen bliver suget op igemmen karburatoren.

løber/pipler benzinen ud igemmen karburatoren i en lille stråle har du kontrolleret om benzinen kan løbe frit igemmen tank, benzinhane, slanger og gemmen svømmerventil ned her i bundkarret.

Sefølgelig kan det være din Vespa bruger mere benzin end der løbe ned i bundkarret, men det er en lille motor, så det er nok ikke tilfældet

Hvis det virker Ok, er der størst sandsynlighed for at karburatoren er tilstoppet. og når nu du har skruet bundkarret af, tjek gerne om der ligger snavs deri, i så fald er der meget stor sandsynlighed for karburatoren er stoppet i en tomgangskanal, dyser eller andet.

 

Endelig spørg hvis jeg ikke forklare det godt nok

 

 


www.Duckduckgo.com sikker søgemaskine
Nicholas - tak for dine råd, som jeg afgjort vil følge, men først vil jeg nu udskifte benzinhanen med en ny, jeg har bestilt. Jeg vender tilbage når jeg har fået Vespa'en til at køre ordentligt. Endnu engang, tak for dine råd og hjælp.


navigare necesse est
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis