Valg af båd til nybegynder. Helt i vildrede!

Hej,

Jeg efter en del overvejelser erkendt at jeg gerne vil ud at sejle, og helst i min egen båd. Men det er så også det eneste jeg ved. Jeg aner intet om sejllads.

Det er klart at valget af båd skal defineres af det vi gerne vil bruge båden til. Jeg forestiller mig nogle dagsture. Overnatning og sovepladser er nok ikke noget vi vil bruge. Jeg er familiefar med børn på 4 og 6, så der skal være et minimum af vedligehold da jeg har rigeligt at bruge min tid på. Min forestilling går umiddelbart i retning af en trailerbåd. Måske noget Quicksilver. Der må dog gerne være et lille pantry hvor man kan varme en gang spaghetti og kødsovs.

Et konkret spørgsmål: Hvor langt sejler en båd på en liter brændstof? Kan man f.eks. sejle fra Kolding til f.eks Ærø, og hvor stor en båd vil det i så fald kræve, hvis turen ikke skal være alt for ubehagelig? Vi er vel i størrelsen over trailerbåde?

Jeg har så mange spm. så jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Kom gerne med indspark, egne erfaringer/overvejelser m.m. Alt kan bruges i den her tidlige fase :-)

Mvh. Lars
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad er dit budget?
Det er dyrt at have båd, og brændstoffet er kun en del af udgiften, en båd med påhængsmotor i den størrelse du overvejer, bruger nok fra 0,5 - 0,8 liter pr sømil
Både med indenbordsmotor og Z-drev er ofte dyre bekendtskaber da motor og drev er dyre og reparere/servicere.. (man læser ofte om folk der får ny motor i, bare efter 10 år)
Hvis du overvejer en trailerbåd, så tjek hvor tung en trailer din bil må trække.

Men lad dig nu ikke afskrække, det er sjovt at sejle...

Vi prøver igen, i morgen --
Fktis skrive spørgeren jo netop at en trailerbåd nok er det han kigger mest efter...
Og med forbehold for bilen, er der jo masser af muligheder her....
Det kan være både nyt og gammelt, hurtigt eller lidt mere adstadigt.. en åben jolle til en ret lukket kabine / weekend båd......
Og afhængig af vejret kan man jo sejle hele landet rundt i den type både, og desuden nyde den fordel der er ved at man trækker den til det område hvor man gerne vil sejle, og ikke nødvendigvis har de lange transport sejladser.....
Quicksilver laver både i adskillige størrelser.... Så hvilken størrelse tænker du mest på?
Og hvad er det du gerne vil, hygge sejlads med ungerne, fiskeri, weekend ture med familien eller??
Plus gerne lidt om hvad du vil ofre på sagen......

Der ses ind imellem ældre kabinebåde til overkommelige priser....
Mens nye både med ny motor koster en del....

MVH Njord

MVH Njord
Tak for jeres svar.

Budgettet er ikke fast, det afhænger lidt af hvad man kan få for pengene. Men jeg har nok en øvre grænse på ca. 400.000,-.

Vores bil må trække 1600 kg.

Jeg har ikke rigtigt nogen holdning til hvor stor båden skal være, men af praktiske hensyn skal den være stor nok til at 4 mennesker + noget bagage kan have en hyggelig dag på vandet uden at træde hinanden over tæerne.
Jeg tænker så at der kan være andre ting som sikkerhed og behagelig sejllads på mere åbne farvande der også dikterer bådens størrelse, men det er ikke noget jeg ved noget om?! Hvad kan I sige om det?

Er en kabine nødvendig? Tager den ikke meget plads? Alternativt kan man vel kigge efter en bowrider med kaleche? Måske er sæsonen for kort til en båd uden kabine eller hvad tænker I?

Brugt eller nyt kommer sig ikke så nøje, men der må ikke være en masse der skal laves. Selvfølgelig vil jeg gerne ha' en nyere motor, da sådan en krabat jo slides og koster. Hvad er gammel for en bådmotor?

Mvh. Lars
Har du ikke sejlet selv før, SÅ FÅ DET FØRST LÆRT ORDENTLIGT.
Meld dig ind i en sejlklub med en sejlerskole, og få lært at sejle og navigere. Tag også helst et duelighedsbevis. Det er såmænd ikke så svært, og det øger både glæden og trygheden ved at bevæge sig rundt derude på ”den blå hylde”, når man ”kan” det. DINE FÆRDIGHEDER ER FAMILIENS SIKKERHED.
Når du så alligevel har din gang på en lystbådehavn, find så nogen af dem, der har både a la den, du forestiller dig, og stil dem de spørgsmål du stiller her – samt de yderligere spørgsmål, som deres svar nok afføder. Få måske nogen prøveture i forskellige både. De allerfleste bådejere er flinke folk, der gerne hjælper nye interesserede.

Finnband
Det lyder som en båd du skal have et speedbådskørekort til som minimum.
Så start med det. men aller helst et praktisk duelighedsbevis (hvis det fortsat hedder sådan).

Hvad med at starte med det og så leje en båd en uge, enten i DK eller Sverge og få testet lidt af om det er så sjovt som du tror.

De 400.000 Kr dommer du rigtig langt med...
Både nyt og brugt er klart muligt...

Og tag også gerne en tur på havne, snak med folk der har lignende både og snak lidt med dem, hør om deres erfaringer og prioriteringer... Båd typen er jo i virkeligheden ret individuel.... Og skal følge behov og pengepung.....

I vinteren er der også nogle bådudstillinger hvor man jo kan kigge og få en masse inspiration.. DK har ikke de store udstillinger, meni både tyskland og sverige findes de....
Normalt siger man at efterårs udstillingerne er BÅD udstillinger og forårs udstillingerne er UDSTYRS udstillinger....
Det er nok ikke helt forkert, men altså heller ikke 100% retvisende...

MVH Njord

MVH Njord
Annonce
Jeg har bestemt også tænkt mig at tage et duelighedsbevis og noget undervisning hvis ikke det er inkluderet i duelighedsforløbet. Og selvfølgelig har jeg tænkt mig at tage ud og kigge og snakke med folk, men et indlæg her var jo lige et nemt og bekvemt afsæt og en mulighed for at få nogle indledende informationer. Jeg har også overvejet at leje en båd og vil nok også benytte mig af den mulighed næste sommer. Efterår og vinter vil jeg bruge på at samle information og blive lidt klogere på det hele.

Et konkret spm:

Findes der en form for km-tæller for bådmotorer (en timetæller)? Har man nogen mulighed for at vurderer tilstanden af en brugt motor? Og som jeg skrev tidligere - hvor længe holder en bådmotor?

Mvh. Lars

Hej Lacla

De andre har givet dig gode råd. 
Få sejlet så meget som du kan komme til - og selvom du tænker på en motorbåd, så giver det en stor "ballast" at sejle i en sejlbåd. Så derfor vil jeg meget anbefale at du prøver at gå ned i den nærmeste sejlklub, og melder dig som gast til de ugentlige kapsejladser.
Det er også vigtigt at vide noget om sejlbåde, når man sejler en motorbåd - for eksempel skal man jo have lidt forståelse for hvorfor sejlbåden skifter kurs på "kryds" - altså zigzagger i modvind. Ellers kan du jo ikke forstå "de andre trafikanter" ude på vandet set fra din motorbåd.

Desuden:
Du har set med mine briller masser af penge til noget fornuftigt - vi har sejlet i mange år og aldrig haft et sådant budget.
Trailer er dyr, og købes normalt ikke brugt. Køb nyt.
Båd behøver ikke være dyr - der findes lige nu 3 stks Flipper 620, som har ventet længe på en køber:
http://www.guloggratis.dk/s/q-flipper+620/?

Det er en ældre type fra 1980érne som er mere solid end de nyere (som har tynd glasfiber, såvidt mine fordomme rækker).
Hvis du køber en med en ældre motor, så sæt en ny 90 HK 4T på med hydraulisk styring det er rigeligt.
Hvsi du er vild med fart, kan du sætte op til 150 HK på, men når du kommer ud i bølgerne, så har du ingen glæde af alle hestene, fordi bølgerne begrænser farten.
Flipper 620 er med kabine. Fin til familie med 2 børn.
Fordel med kabíne er at du kan lukke lidt af - men man har det faktisk godt og bedre ventileret i en HT (= HardTop som bare er et overdækket rum)

I sverige på www.blocket.se er der rigtigt mange trailerbåde til salg - Mange flere end i Danmark.
Til meget beskedne penge. Bare i Skåne er der 65 både 6-7 m i størrelsen:
https://www.blocket.se/skane/batar/motorbat?cg=1060&w=1&st=s&ca=23&is=1&l=0&md=th&c=1061&blm=5&c=1061

Læs forresten den her, så får du "definitionerne" på de forskellige typer. Nok så vigtigt:http://www.sejlsport.dk/media/44544/dansksejlunion_valg_af_baad_02.pdf

Man skal IKKE satse på at sejle så langt som du skriver Kolding Ærø - det er trættende, og medmindre du er oppe i en bådstørrelse på 25-30 fod, så er du MEGET afhængig af vejret, så du ikke ved om du kommer hjem igen som planlagt. Vinden gør ikke så meget, men bølgerne begrænser dig.
Forbrug for en Flipper 620 med 100 HK vik nok være omkring 1 liter pr sømil. (økonomifart)

Vi bruger selv 0,7 Liter pr sømil i en lidt mindre båd   19 fod med 60 HK.

De forbrug jeg skriver her, er forbrug ved økonomisk fart dvs 5-6 knob eller planing 12-18 knob - i større bølger kan man være nødt til at sejle 8 knob - og det er ikke planingsfart, og så stiger forbruget fra 0,7 til 1,0 liter/sm.
Så benzinbeholdning skal altid være 3x udturen - og forbruget kan godt blive så stort at det kan være svært at finde steder at tanke op, hvis man sejler langt. Hvis du vil trække vandski er forbruget også stort på 1,0 l/sm for vores egen.

Det bedste er at traile derhen man vil være og så sejle 5-20 sm påen dagstur. (kig ind på https://www.j-s-k.dk/ - disse som fisker trailer rundt og sejler i alt muligt dårligt vejr, så dem kan du også skele lidt til) 
Med børn i den alder kan I sagtens tage på weekendture og ferier i en trailerbåd - hvis altså I har lært at sejle sikkert. Børnene kan godt lide at være med påden slags æventyr, hvis man sørger for ikke at sejle ret langt hver dag - altså meget tid på land.

Ja det var lidt om det.

PS hvis i er to om det, så er det ganske vigtigt at din partner også lærer så meget som muligt.


To ulykker kommer sjældent alene.

PS Moderne påhængsmotorer har indbygget timetæller.
Bådmotorer får sjældent sejlet ret mange "kilometer" eller timer, så det gør ikke noget at den har nogen år på bagen - men du skal naturligvis have den totalt tjekket. Det er dumt at have motorproblemer "derude".

Alt mekanisk og teknisk skal være i meget god stand - så skidt med gelcoat, lakken og sædebetrækket.
Ankergrej og tovværk og alt den slags udstyr er afgørende - det kan heller ikke være for godt.

Der er mange meget mere motorkyndige her på LDS - så de må rette mig hvis jeg tager fejl.


To ulykker kommer sjældent alene.
Ellida,

Mange tak for det uddybende og fyldige svar. Fantastisk at møde sådan en hjælpsomhed her på forum :-)

Mange af dine betragtninger går godt i tråd med de tanker jeg selv har haft, så jeg kan da glæde mig over, at jeg sikkert ikke er helt på vildspor. Jeg har meget at lære, men det synes jeg jo er en del af fornøjelsen.
Tusind tak for dit respons - der er mange på dette forum som synes at det er en fornøjelse at give lidt guldkorn videre.

Så mange tak. Pøj pøj med dit sejleri. MVH A

To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis