Isolering skråvæg uden dampspærre

Hej alle

Jeg skal have isoleret min skråvægge udefra. Forstået på den måde at jeg skal skubbe isoleringen ned imellem taget og gipspladerne. Der er kun plads til ca 100mm (2x45mm) Spørgsmålet er om jeg må gøre dette uden dampspærre, det vil nemlig unægteligt være noget nemmere. Jeg påtænker at bruge nogle meget faste batts, der kan mosles lidt med.

Og ja, jeg ved at det er for lidt og at den bedste løsning ville være at pille hele skidtet ned og isolerer med 250-300mm. Men det er, for husfredens skyld, ikke en mulighed  Og jeg er også klar over at der skal være 5cm fra isolering og ud til taglægterne.

Mvh John

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Skrevet af ev elmand på 01-08-2016 15:59
Må og eller ikke må ? ? Der er i hvert fald masser af ældre huse der står uden dampspærre eller med meget utæt dampspærre. Men mon ikke du allerede har en form for dampspærre, måske det man kaldte alucraft. Som er noget lignede sølvpapir.
Du kan alligevel ikke lave en bare nogenlunde tæt dampspærre, så det vigtige er at der er ventilation over isoleringen, ikke blot de 5 cm som du nævner men også sikker på at det kommer op fra tagfod og kan komme ud i toppen. Jeg har dampspærre på min 1. sal, men da loftsbjælker er synlige så er det ikke tæt omkring dem. Så hver gang jeg er oppe i tagrummet glæder jeg mig over at kunne mærke en "frisk brise" der kommer fra begge sider.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg skubber battsene ned imellem bagsiden af gipsvæggen og taget. Der er tale om et ældre tegltag uden undertag og der er ingen eksisterende dampspærre. Der har oprindeligt lagt 50mm papirindpakket mineraluld, det er nu fjernet.
For mig at se er der tre muligheder med denne fremgangsmåde:
1. Skubbe isoleringspladerne ned oven- og nedefra uden dampspærre.
2. Mingelere en dampspærre på plads imellem og op af spærene (altså formet som et U) og skubbe battsene ned efterfølgende. Der er ganske lidt plads og det er ikke muligt at få tapet el. limet dampspærren fast på spærene. Jeg påtænker at bruge 2x50mm rockwool terrænbatts.
3. Evt. findes der måske et isoleringsprodukt med monteret dampspærre, ala alukraft.

Jeg spørger ikke om hvad jeg må og ikke må lovgivningsmæssigt, jeg spørger ind til det håndværksmæssige, i særdeleshed ift. fugt kontra den manglende dampspærre.
Efter alm. håndværksmæssig vurdering er det noget fusk at undlade dampspærren ved 100 mm. isolering.

Det du kan gøre er at lægge dampspærren ned først, med de kanter der skal lodret op ad spærrene foldet ind, så de har bagsiden opad. Mens du fører dampspærren ned i mellemrummet, påfører du en tyk pølse folieklæber en cm. fra kanten. Når hele stykket er nede løfter du folden med en lægtestump, så den klæber mod spærret i så ret en vinkel som muligt. Nu presser du din isolering ned, som gerne må presse folien med klæberen mod spærret. Dampspærren forbindes med dampspærren i loftet og dampspærren i skunken med overlap over lægter og tape.

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
har du overvejet at bruge papiruld til opgaven. Det kan optage den smule fugt og afgive igen. En tommelfinger regel siger at hvor der bruges mere end 150 mm isolering skal der være en tæt dampspærre. Dette er meget godt illustreret i de mange huse der bliver efterisoleret med måske 300 mm og der følger en god omgang skimmelvækst med i købet.

Hold dig til 100 mm, drop ideerne om at lave en dampspærre og sørg for at det får rigeligt med ventilation
Annonce
Tak for alle jeres svar. Jeg har i dag købt terrænbatts og prøver at sætte dem op med dampspærre så godt som muligt, jeg er dog ikke sikker på at det kan lade sig gøre at lime den, men hvis blot dampen slipper ud uden om isoleringen, så går det nok også. Hvis det ikke er praktisk muligt bliver det 50mm uden dampspærre. God weekend.
Jeg ville ikke ligge søvnløs over det med den isoleringstykkelse.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis