Vindplader i A-hus fra 72

Hej.

Vi har haft et termografi-firma til at gennemgå vores hus og et af de store problemer er tilsyneladende manglende vindplader ved bunden af taget. Det stemmer fint overens med vores oplevelser af kulde om vinteren. Huset er markant koldere når det blæser og den dominerende vestenvind kommer ind på tværs af huset.

Jeg forestiller mig at jeg kan montere vindplader selv, men jeg har ikke prøvet det før og kunen godt bruge et par gode råd.

Her kan i se de originale tegninger. Vi har blødt undertag og det komplicerer jo nok tingene en smule.

Skunken er alt for lille til at arbejde i, så jeg kan ikke se andre muligheder end at fjerne tagsten og gå ind den vej. - medmindre jeg kan komme op igennem det brede udhæng.

Spørgsmål:

  • Hvor langt op skal vindpladen på denne type hus?
  • Skal vindpladen fæstnes på de langs-gående træ-remme? - de er vel ret udsatte for fugt/råd hvis der opstår den mindste smule fugt på vindpladerne og det driver ned af?
  • Jeg antager at der er ingen eller mangelfuld fugtspærre mellem stue-etage og skunk. Det skal vel laves i samme ombæring?
  • Hvad med efter-isolering af skunk? - der skal vel være mulighed for ventilation omkring vindpladen?
  • Materiale: tagfiner eller trykkede brædder?
Jeg har skitseret lidt her. Ser det helt åndsvagt ud?
Rød er ny foreslået vindplade. Blå er ny foreslået dampspærre.
Vindpladen vil komme til at sidde midt i skunken. Det virker lidt skørt.

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Så blev det fyraften og jeg fandt et koben frem. Brædderne under udhænget kom nemt af og efter at have fjernet gamle aviser, hvepsebo og (muse)reder fik jeg taget et par billeder.

Umiddelbart tror jeg ikke jeg kan kome op i selve skunken pga den store bjælke der ligger på langs og "fanger" spær-enderne. (Den er vist ikke med på de originale tegninger)

Jeg går ud fra at vindpladerne skal starte på den grå/røde rem, gå op til spæret og så fortsætte et stykke op af spæret? Jeg kan nok komme til at montere plader ca 40cm op fra den grå/røde rem ( altså uden at løfte tagsten og undertag. Vil det hjælpe?

PS.: Stor tak til de tidligere ejere for at "gemme" de gamle radiatorer ude i skunken! Det bliver en fest at få dem ud,,,,

En tegning mere. Denne grønne firkant er ca-placering af den langs-gående pind der støtter spær-enderne.

Den røde streg er mulig placering af vindplade. Vil det være nok eller skal jeg have den skrå orange plade på også?

Jeg ved ikke om det er muligt at komme ind over loftet i stuen og montere en ordenlig dampspærre.

 

Loftet i stue-etagen er noget "rustikt" liste-loft med brede mellemrum mellem bræderne. Dvs at selve loftet er piv-utæt og vi er fuldstændigt afhængige af at der er noget tæt henover.

Jeg håber i byder ind med ideer.

Troels

Den skrå orange plade bør være så lang at den går 20-30 cm op på det skrå stykke. Men kun hvis du kan opretholde 5cm afstand op til undertag. Og så ville jeg udfylde hele resten af skunken med isolering.
1. mulighed: Som vindbræt kan du bruge en 50mm tyk hård rockwool bats. Det kan være nemmere at få den til at passe ind. (men så skal du ikke 20-30 cm op på det skrå stykke.
2- mulighed: Du kan bruge noget tyndt krydsfiner.
3- mulighed: der findes noget plastplader der er beregnet til formålet

her er et eksempel på hvordan det kan se ud. Men du kan jo kombinere, så den lodrette er krydsfiner og den skrå er hårde bats


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for svaret.

Ift løsningen med de hårde bats: skal de fuges med byggeskum eller bygge-fuge?

Jeg fandt det her billede på google. Det er vist en situation som min (bortset fra mit brede udhæng)

http://www.bs-tomrer.dk/isolering.html

Det bliver vist meget begrænset hvor meget pænt jeg jeg kan få isoleringen til at ligge når jeg skal ind gennem den smalle sprække ved udhænget

 

Så fik jeg fjernet de gamle radiatorer og en del gammel rockwool der var kastet ind lidt tilfældigt.

Der har været et dyr af en slags på et tidspunkt. Efterladenskaber:

  • Død fugl.
  • 3æg
  • 3 rundstykker
  • 1 kanelgiffel
  • 1 æbleskive....

Hvad er det for et dyr?

Der er en ekstra udfordring i at de skrå spær og spærfod ikke mødes. Se billede nedenfor. Derfor bliver det nok endnu mere bøvlet at få vindplader på plads.

Jeg lavede et forsøg med et stykke pap. Det er ca 50cm højt og stopper ca 4-5cm under det bløde undertag.

Det kan lade sig gøre at montere nedefra, men det bliver en udfordring at få det tætnet omkring spær.

Hvad siger I? - er det en mulig løsning?

De originale 12cm høje vindbrædder:

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis