Hej Alle
Jeg håber at kunne finde noget hjælp blandt jer og gerne af folk med erfaring indenfor bearbejdningsmaskiner.
Jeg har i længere tid gerne ville anskaffe mig en drejebænk. Nu har jeg fundet en som jeg synes ser interessant ud og i min størrelse. Det er en Frejoth F1-900 AG fra 1999.
Jeg har forgæves søgt og søgt og søgt på nettet for at finde information omkring denne bænk, men ikke fundet noget af værdi. Er der nogen af jer derud som har erfaring men denne bænk eller andre produkter fra samme leverandør?
Jeg har fundet ud af at det er en Taiwan maskine. (Godt eller dårligt?).
Mht. reservedele ser det også lidt sløjt ud da jeg ikke umiddelbart kan finde nogle distributører. Firmaet ser dog ud til at eksistere stadigvæk så mon ikke det kan lade sig gøre.
Nogen ide om hvad sådan en skal koste i fornuftig stand uden nævneværdig stitage? Den står til 13.000,- kr.
Håber i kan hjælpe
Nikolaj