Sætningsskader (K3 i tilstandsrapport)

Vi har kig på et parcelhus fra 1960'erne som har nogle sætningsskader (vi er førstegangskøbere og er derfor ret uerfarne på det område ) i et område hvor der er en del ler og skråning, og jeg kan læse mig frem til, at det næsten er normen at husene i området har sætningsskader. Der er et par K3'ere i tilstandsrapporten.

I tilstandsrapporten er der angivet følgende:

  • K3 Der ses sætningsrevne i vestvendt gavl med revneforløb op i murværk. Note: Revnerne vurderes at have medført revner i overliggende murværk og der skønnes på baggrund af visuel besigtigelse stadig at være bevægelser i konstruktionen. Vil man have fuld klarhed over omfanget anbefales det at få udført supplerende geotekniske undersøgelser.
  • K3 Der ses sætningsrevne i nordvendt sokkel under vindue med revneforløb op i murværk. Note: Revnerne vurderes at have medført revner i overliggende murværk og der skønnes på baggrund af visuel besigtigelse stadig at være bevægelser i konstruktionen. Vil man have fuld klarhed over omfanget anbefales det at få udført supplerende geotekniske undersøgelser.
  • K2 Sokkel i facade mod syd er ikke ført under terræn. Note: Formodentlig har omgivende terræn sunket gennem årene og derved fritlagt noget af soklen.

Er dette nogle dyre poster af få fikset?

I så fald, hvad kan det i værste fald løbe op i? OG worst case - hvor omfattende vil det være?

Håber meget på at der er en der kan hjælpe os lidt på vej 


Helene
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen til.
Det er næsten umuligt at give et fornuftigt svar på, uden at have set det.
Tag i første omgang kontakt til en murer. Han vil kunne råde dig til, hvordan skaderne skal udbedres og give dig et fingerpeg, om hvor dybt du skal dykke ned i lommen.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Hvis i kan snakke sælger til at betale for en geoteknisk prøve af grunden, og konklusionen er at jorden er stabil nu, kan i få en pris fra en special entrepenør og få en pris understøbning. Uretek hedder de, en af dem. (Google) Men ja, det er et forhandlings spørgsmål og hvor hårdt i gerne vil have huset. I har ikke noget overblik over hvad det er i køber før i har fået en geoteknisk prøve. K2 eren er til at fixe, det er værre med de 2 andre. Man kan godt selv lave en understøbning men den er aldrig tilnærmelsesvis så god som dem der har special viden og special grej til at ordne det. Og hvis jorden fortsætter med at synke, kan det være skønne spildte penge.

km
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis