Vi har kig på et parcelhus fra 1960'erne som har nogle sætningsskader (vi er førstegangskøbere og er derfor ret uerfarne på det område ) i et område hvor der er en del ler og skråning, og jeg kan læse mig frem til, at det næsten er normen at husene i området har sætningsskader. Der er et par K3'ere i tilstandsrapporten.
I tilstandsrapporten er der angivet følgende:
- K3 Der ses sætningsrevne i vestvendt gavl med revneforløb op i murværk. Note: Revnerne vurderes at have medført revner i overliggende murværk og der skønnes på baggrund af visuel besigtigelse stadig at være bevægelser i konstruktionen. Vil man have fuld klarhed over omfanget anbefales det at få udført supplerende geotekniske undersøgelser.
- K3 Der ses sætningsrevne i nordvendt sokkel under vindue med revneforløb op i murværk. Note: Revnerne vurderes at have medført revner i overliggende murværk og der skønnes på baggrund af visuel besigtigelse stadig at være bevægelser i konstruktionen. Vil man have fuld klarhed over omfanget anbefales det at få udført supplerende geotekniske undersøgelser.
- K2 Sokkel i facade mod syd er ikke ført under terræn. Note: Formodentlig har omgivende terræn sunket gennem årene og derved fritlagt noget af soklen.
Er dette nogle dyre poster af få fikset?
I så fald, hvad kan det i værste fald løbe op i? OG worst case - hvor omfattende vil det være?
Håber meget på at der er en der kan hjælpe os lidt på vej