Sabb 8hk og dynastarter

Hej Forum,

Jeg har en Sabb 8hk med dynastarter, motoren er ferskvands kølet med tør udstødning, motoren ligger i en 17 fod damjolle.

Jeg er i tvivl om hvorvidt min dynastarter lader og hvordan en sådan egentlig fungerer.
Efter jeg har sat båden i stand og den er kommet i vandet, har jeg mest sejlet småture på omkring en times tid. Under istandsætningen satte jeg et nyt batteri fuldt opladet, jeg har kørt lidt med en el-lænse pumpe og startet motoren ca. 10 gange, el pumpen og dynastarteren er det eneste elektriske udstyr ombord. Da jeg skulle starte sidst var der ikke nok saft på batteriet til at trække motoren hurtigt nok rundt til at komme over kompressions slaget og jeg måtte have fat i håndtaget og starte med rugbrødsmotoren..
Jeg har prøvet at måle på polerne på batteriet på de første ture da batteriet var friskt, både før motorstart og efter, med nøjagtig samme resultat 12,9 volt, jeg havde desværre ikke multimeteret med sidst da batteriet var nede.

Mine spørgsmål er:

Hvis min dynastarter lader hvor meget skal jeg forvente at kunne måle på polerne på batteriet mens motoren kører (hvor mange volt putter dynastarten ind) kan mine tidligere målinger ende på samme resultat fordi relæet er åbent da batteriet er fuldt opladet. jeg går ud fra den ikke er lige effektiv som en almindelig generator eller ??.

Hvis dynastareteren ikke magter at oplade batteriet på småture eller den er kaput overvejer jeg at sætte en bil generator ind over kileremmen og via et laderelæ lade direkte på batteriet, er der andre der har erfaringer eller meninger om den løsning.

Efter Jeg overtog båden er gearkasser blevet shimmet vi har skiftet filtere olie/brændstof samt olie både på motor og gearkasse og ny kølervæske, når motoren kører ligger kølervæske på 65-75 grader og olietrykket er på 2,5 jeg er ikke sikker på hvad, der står ikke noget på uret. Motoren starter med det samme uden cigartet og kører rigtig godt, lyder førnævnte fornuftigt ?. og er der noget jeg bør være opmærksom på som ny ejer af sådan en diesel hakker..


På forhånd tak


Mvh

Ulrich
28 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den skulle da gerne komme op på omkring 14 volt, men er batteriet helt afladet ligger den noget lavere.

Vi prøver igen, i morgen --
Du kan godt montere en generator men du er jo nødt til at beholde dynastarteren til start af motor ellers skal du ud og finde en starter hvis din motor er forberedt til det !!!
Hilsen polobjørn

"AUTOELEKTRIKEREN"
Hej Begge,

Tak for svar jeg må prøve at måle på relæet og se hvad den siger. Jeg skal måle på D+/61 og stel ikke ?. Kan det kun være relæet der er kaput, jeg mener hvis dynastarteren ikke er i stand til at lade, ville den så heller ikke virke som starter=dreje rundt når den får strøm ??

Polobjørn: Der er ingen tandkrands på svinghlulet så jeg havde tænkt mig at bevare dynastaren og lave et par beslag til en generator som skulle trækkes af kileremmene, måske sætte lidt længere kileremme på.
Men jeg er ikke sikker på der overhovedet er plads i min motorkasse til den manøvre..

Mvh

Ulrich

Du måler mellem stel og D+/61☺ og selv om dynamodelen ikke virker kan starter delen godt være helt ok 😊
hvis dit relæ er af den kombinerede type kan du godt nøjes med at udskifte lade relæ delen med et "løst" laderelæ det er noget billigere 😃
Du skal blot være klar over at de fleste dynastarteren kunden lade ca. 12 til 15 Ampere så der er ikke smedet at tage af til forbrug men normalt er det rigeligt til en bådtype som din (ikke særlig meget forbrug)
Hilsen polobjørn


"AUTOELEKTRIKEREN"
Annonce
Ups dobbelt post
Hej Polobjørn,

Lige en tilbage melding. Mange tak for dine svar👍🏻👍🏻

Jeg var nede og rode lidt med båden idag.
Jeg har ikke målt på relæet da jeg ikke havde værktøjet med til at pille kassen af relæet sidder i.
Jeg prøvede dog at måle på batteriet inden jeg kørte med dynastarteren og efter en times sejlads med 75% af maks omdrejninger. 12,73 volt før opstart.. 12,63 efter sejlads. Havde kørt med dynastarter og lænsepumpe.
Jeg prøvede også at pille klemmerne polerne på batteriet af under sejlads for at måle mellem dem, det er slet ikke sikkert man kan måle noget på den måde det var bare en ide jeg fik, mit kendskab til el er ikke min stærke side, men der var ikke noget at måle 0,0 mellem polerne uden om batteriet. Jeg vil lige tilføje vi har købt og sat båden i stand her i foråret, inklusive helt nyt el-net, i den forbindelse satte vi ledningerne som de sad da vi overtog båden, vi sammenligende med de diagrammer vi kunne finde på nettet over bosh laderelæ og dynastartere, men der var ikke noget den passede 100% på vores, klemmerne hedder noget lidt andet end dem der er på tegningeren eller også var der flere eller færrere. Så fejlen kan sagtens ligge i den måde den er forbundet på, har i et bud ??. jeg kan evt. vende tilbage når jeg har splittet kassen med relæet i så jeg kan se hvad klemmerne hedder..

Polobjørn, jeg kan se du har Autoelektrikker på som signatur, jeg har kigget lidt på bil generatore hvis jeg skulle ud i løsningen med at montere sådan en istedet, som jeg kan se de løber de alle samme (CW) med uret, er det set bagfra?? Hvis ja, giver det lidt udfordringer med montering da Saab'en jo drejer mod uret set bagfra. Er der laderelæ indbygget i sådan en fætter hvis man nu køber en fra ny, og findes de i mod uret retning ??.


Mvh


Ulrich

Hej
prøver at svare på alle dine spørgsmål ☺
hvis du skriver hvilke klemmer du har skal jeg tegne et diagram til dig
du burde kunne måle spænding hvis du afbryder batteriet med gående motor
målt spænding med gående motor og tilsluttet batteri bør ligge på ca.12,8 til 13,6 volt og gerne den højeste værdi
alle generatorer kan køre begge veje retning bestemmes kun af køleluft blæser vingen
mange generatorer fra biler har indbygget laderelæ så find en hvor der kun er kl. B+ og kl.D+/61 og måske kl.W
klemme W er til en elektronisk omdrejningstæller men behøver ikke atblive forbundet
og godt gættet 😊 jeg er auto elektrikker
så spørg bare løs jeg skal nok sige til hvis det skulle blive for meget 😃
hilsner polobjørn


"AUTOELEKTRIKEREN"
Tak Polobjørn,

Jeg tager ned og kigger på relæet i morgen, så vender jeg tilbage.

Her finder du et nemt læst diagram, til en Bosch dynastarter med enkeltrelæ. http://www.mysigma.dk/korsor/page_dyna.html

Det er meget typisk, at selve ladedelen stopper med at fungere grundet den megen fugt og måske saltmættet luft relæerne opholder sig i. Det er nemlig rent gift for et laderelæ.

I gamle dage, købte folk et elektronisk laderelæ og satte på i stedet for det til dynamodelen, de var nemlig luft/fugt-tætte modsat ....... Ved desværre ikke om noget sådanne kan købes nu til dags.  Måske Polobjørn ved noget ???


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Der er yderligere 18 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også