Strømforsyning til automatisk hønselem

Hej alle i dette forum.

Jeg har lige fået høns, og vil jo gerne beskytte dem mod katte, ræve og andre interesserede rovdyr.

I den forbindelse vil jeg have lavet en anordning, så de bliver lukket ud om morgenen og lukket ind i sikkerhed om aftenen.

Mit problem er at jeg ikke kan få strømmen til at virke. Jeg har fået fat i en skruemaskine (Bosch 12 volt ), hvor batteriet var dødt. Jeg har afprøvet den med et funktionsdygtigt batteri, og den kører som den skal.

Min plan var at forsyne den med strøm fra en alm. strømforsyning styret af et 24-timers ur, men den vil ikke køre overhovedet. Hvorfor kan man ikke bruge en alm strømforsyning? Er der nogen kloge hoveder der kan hjælpe?


TRG

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Tom.
Hvad mener du med en "almindelig strømforsyning".

"Hvis du laver arbejdet ordentligt første gang, behøver du ikke lave det om"
Den skal kunne give langt flere ampere (milliampere) hvis det er en fra en telefonoplader f.eks. I en tidligere tråd er der en der foreslår at "hønsene selv lukker og lukker op"
Pinden de sover på skal virke som den ene side af en gynge, og den anden side er så lemmen. Med det rette udveksling og modvægt kunne det i teorien virke. Om så de kære høns tør at sætte sig på en pind der bevæger sig, er så måske et spørgsmål om tilvænning. Når de alle har sat sig på pinden lukker lemmen og når de går af åbner den ! !

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg har søgt rundt på nettet, og jeg har også læst den tråd du refererer til.
Jeg taler ikke om en telefonoplader. Jeg sidder fx med en oplader der skulle give +15V 1,2 A, men den virker heller ikke.

TRG

Den kan nok ikke levere den nødvendige startstrøm. Prøv om du kan måle strømmen med et originalt batteri, hvor den åbenbart virker, så ved du hvilken strømforsyning, du har brug for.

Annonce
det kan selvfølgelig være at der kræves mere strøm, men da der er tale om en ældre bosch (ikke børsteløs) vil jeg mene at den som minimum burde drje bare lidt ved lav hastighed.

jeg vil istedet tro at boremaskine har indbygget batteri management, således at boremaskine f.eks. tjekker at batteri har acceptabel temperatur inden den tillader at den starter op - dette naturligvis for at beskytte batteri.

hvis du har det gamle deffekte batteri kan du undersøge om det er mulig at inkludere alt elektronik som sider i batteriet.
alternativt (og måske bedre) skal du fjerne alt elektronikken i boremaskinen og blot tilslutte din dc strømkilde dirrekte til motoren - evt med en spænding som passer til den hastighed som du vil have den til at køre med.
Det lyder interessant. Det vil jeg prøve. Tak for hjælpen.
Tom

TRG

Den ide med at lade hønsene selv styre lemmen, skal man nok lige tænke godt igennem.
høns har som regel et fortrukket sted at sove, men hvis en høne eller 3 en nat vælger at være skruk, så ligger de i stedet i redekassen og står ikke på pinden.
eller f.eks. hvis hønsene kan blive forskrækket af ræven, kan de jo finde på at hoppe ned af pinden....og derved lukke ræven ind.

Vil i øvrigt tro det bliver svært at styre med at 24 timers ur - du skal jo have den til at køre op om morgenen og ned om aftenen...samt evt. holde øje med antal høns inde/ude.

vil også anbefale at få en føler på lågen som kan fortælle elektronik om den er nede eller oppe.
mest optimalt til styring er et lille microcomputer kit a'la Arduino Uno R3 - de koster under 150 kr

til at styre motor i begge retninger kan du købe et H motor modul som kan styre Bosch motoren.
og f.eks. kunne sætte en fotocelle sensor op som tæller høns når de går ind/ud og evt. måle lysstyrken uden for, for at bruge solen som "ur" frem for klokken.
det vil være mange muligheder for at udbygge løsningen så den passer præcis til dine ønsker.
Hvis du stadig har problemer med strømforsyning, så prøv en fra en gammel pc - de ligger og roder alle steder.

Mvh
KSor, Århus V
Jeg forsøgte det sammen da jeg lavede hønsehus. Men droppede boremaskinen, det var for bøvlet.
Købte i stedet en actuator til ca. 350 kr på ebay. Det har virket i ca. 4 år nu. Men det kræver dog også en strømforsyning, men en noget mindre.

Jesper 
http://www.VarmKaffe.dk - en blog om rejser, sejlbåd, have og hus.

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis