El sneglehegn omkring højbede

Jeg har lavet 2 højbede på henholdsvis 12 og 13 meter i omkreds, som jeg ønsker at holde sneglefri. Jeg har kikket lidt på forskellige løsninger, og hælder mest til at lave en løsning med et par kobbertråde som der sættes en lille smule strøm til. Jeg har bl.a. hentet inspiration her: http://www.kirstinsbregner.dk/Register/snegle/snegle.html

Jeg ved ikke ret meget om strøm, og håber derfor at der er én her inde der kan vurdere om den løsning jeg overvejer er forsvarlig og lovlig at udføre.

Min idé er at købe en 220V AC -> 12V DC IP67 strømforsyning (se vedhæftet), som leverer 1A 12W output. Denne vil jeg fastgøre på muren i nærheden af et udendørs 220V stik jeg har. Her fra vil jeg trække et 1,5 kvt installationskabel, som efter et par meters fastgørelse på muren vil blive nedgravet. Kablet kommer op i bunden af det første højbed efter ca. 6 m, og i toppen af bedet vil jeg afisolere den yderste kappe, og lade de 2 ledere gå i gennem et hul i den øverste planke i beddet, hvor jeg vil lade dem slutte i en kronmuffe. Fra kronmuffen vil jeg trække 2 stk. 1.2mm kobbertråde (ståltråd udglødet med kobber - se vedhæftet billede fra ebay) hele vejen rundt om højbeddet, fastgjort og samlet med kronmuffer eller kramper. Her fra vil jeg via den sidste kronmuffe igen tilslutte et 1,5 kvt installationskabel, som jeg på samme vis vil føre over til det andet højbed (under jorden). I det 2 bed vil jeg lave et lignende sneglehegn med kobbertråden. Slutteligt har jeg tænkt på at montere en lille 12 v LED diode (se vedhæftet screenshot), som indikerer at el hegnet er tændt.

Er der nogle der har nogle input i relation til ovenstående?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
9 volt batteri er rigeligt, hvis det ikke er flere hundrede løbende meter kobbertråd.
Hej Frank,

Tak for dit input. Jeg tror du har ret i 9V batterier kan gøre det, men den anden løsning koster heller ikke ret meget at etablere, og så er jeg ikke afhængig af batterierne. Jeg har installationskabel liggende, og jeg skal kun grave et par meter for at få det monteret. Jeg regner i øvrigt med at montere strømforsyningen under en hævet teresse, således at den ikke er synlig.

Hvis du sætter tråden på nogle ordentelige isolatore, vil der ingen strøm løbe og batteriet dermed kunne holde i mange år.

Syntes dog personligt, en løsning med nogle bukkede stålplader er mere fiks, idet man ikke i tide og utide kommer til og hive i tråden så den enten bliver for lang eller knækker. Så er man også fri for uheld med manglende strøm i hegnet.

Under alle omstændigheder håber jeg det lykkes dig og holde bæsterne ude.  

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis