Orangeri bygning

Hej alle.

Vi har kastet os over et projekt af de større og har i den forbindelse lige brug for nogle af de gode input man får her inde.
Lige for at ridse op:
Skal bygge ca 40 kvm tilbygning med leca sokkel, med træskelet (regler) med 7 komplette termovinduer (130x120) og en terrasse dør i enden. Tagkonstruktionen består af regler, hvor den ilægges tilpasset drivhus glas, (2100x65) Det skal være en tilbygning mellem to eksisterende bygninger. Beregnet størrelse 9.75x4.00 m

Mine spørgsmål er flg:
1. Anbefaling til bredde leca blok !! forventer støbt sokkel 80x20 cm leca blok ovenpå 10x19x39 forventede højde 3 lag (57 cm) er bredden nok eller skal den være større?
2. Er det ok med en blandemaskine på 180 l til de ca 2 kbm beton?

Det må være nok lige pt, alle kan byde ind også med diverse tips osv. Der kommer sikkert mange flere spørgsmål og skal nok ligge billeder og proces op

Rene


Hvis du kan drømme det, kan du gøre det...
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg er netop involveret i et driverhus / orangeri hos søn og svigerdatter. Det er godt nok fritliggende og lige ud til vestenvinden. Huset bliver 3,8 x 6,4 meter så noget mindre end din. Men så har du til gengæld staldbygning at læne dig op ad.

Vi har rømmet muld væk med minigraver, gravet sokkelgrøfter med almindelig spade (Lysbro rendegraver)  blandet med almindelig tromle blandemaksine, men på grund af terræn slutter beton sokkel 30 cm under færdig gulv. Derefter 10 cm leca sokkel i 40 cm højde (10 cm forbliver synlig) berappet på begge sider. Så er der muret yderligere 45 cm med nogle mursten der var til rest fra deres husbyggeri, berappet på indersiden.  Så bliver murhøjden 55 cm

Ovenpå den fastgøres en fodrem som er 45 x 120 mm Det bliver delvis med karmskruer, men 7 steder kommer der gevind stænger der er fastgjort nede i sokkel. hjørner, ved dør og midt på langside.

Alt andet træværk er 75 mm trykimpr. som er kørt igennem en tykkelses høvl, og bagefter afrundet hjørner med overfræser. Det er så blevet til meget fine 70-72 mm stolper. Tagspær er tappet og limet sammen, Der er boret 25 mm hul ned igennem spær, tagrem og ned i stolpe, for så at banke en 25 mm rundstok ned med ekspanderende lim. Vi har helt undgået bygningsbeslag. Ikke for prisen, men de er ikke særlig kønne.

Stolper bliver monteret så de er 6-8 mm uden for fodrem og mur, så incl gummi glasliste bliver der en udluftnings sprække på 10 mm op under glasset. (Din er lidt anderledes med vinduer er jeg klar over)

Ligeledes holdes der en 10 mm sprække imellem væg glas og tag glas. for at den eventuelle kondens under taget kan løbe ud i tagrenden. Af samme grund er taghældning over 22 grader.

Jeg har en kammerat der har lavet noget lignende. Han kan smide et glas vand op under taget og der falder stort set ikke en dråbe ned, det flyder ud i tagrenden.

Centerafstand på det hele er 630 mm og glasset bestilles på 610 mm bredde. I sider 1500 mm høje og noget mere i tag og gavle. Så køber jeg (på mit arbejde) noget flad  aluminium 3 x 40 mm. Det bukkes ganske let på langs og der for bores huller til skruer. Gummi glaslister på træet og på aluminium som så skrues midt på stolper, så glasset fastholdes.

Det næste udfordrende bliver så at få tagvinduer til at virke, så de er nogenlunde tætte, og så automatiske vindues åbner kan løfte dem. De almindelige magter 7 kg, (14 kg vindue) så der er ikek meget at rutte med der.

For at huset ikke skal vælte bliver der skråstivere i alle hjørne felter, Der bliver fastgjort kraftig ståltråd som et kryds op over den ene tagflade. (det bliver sænket ned i et savspor for ikke at genere glasset.)

Håber der er inspiration.

"vores" har haft rejsegilde men bliver ikke færdig til dette forår, men så inden vinter da.

 

 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Sådan går det når man bliver "skrivevarm" For at vende tilbage til dine spørgsmål Hvis du har noget forankring ned igennem leca blokke, mener jeg det er helt ok. Og sådan en blande maskine kan sagtens klare det. Men man kan nogen gange leje en tvangsblander der hænger bag på en traktor. Så læsser du i omme ved grus dyngen, og kører om og afleverer i hullet.
For at få den taghældning jeg går efter ville jeg måske kun lave 40 cm sokkel. Loft højde bliver så 170 cm + spærhøjde helt ude, men det er også udmærket.
Så ved jeg godt det måske går ud over dør placering, men den kunne jo lægges lidt længere inde imod staldbygning eller tilpasses lidt i det ene hjørne.

jeg ville lave tagrender på staldbygning, ikke alene for at undgå så meget vand ned over drivhus (tagvindue) men også for at kunne samle vandet op i et par 1000 l tønder eller lign.

Det er meget vigtig at der er udluftning i et drivhus, for at holde alle dårligdomme på planterne nede.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Lige et input. Hvis man absolut _skal_ bruge trykimprægneret træ, så vælg NTR. Ellers er der jo et godt alternativ (lidt dyrt måske) nemlig kernefyretræ - det kan max optage 20% fugt og kan derfor ikke rådne. :-)
Erik, tak for dine input, har selv gjort mig en del af de samme tanker. Der kommer en rem på blokkene fastgjort med gevind stænger. Og ligeledes kommer taget til at gå 20 cm udover sokkel, med 9 cm udluftning fra glas og ned til top remmen, (Som i vinter året, skal delvis kunne blokkes, til at holde på varmen, tænker nogle regel klodser evt med gummi på, som kan kiles ind) og der monteres tagrender yderst på orangeriet, Som kondens så kan løbe i.
Men er 10'com blokke nok? Og sætte man den første række blokke i vådt sokkel beton.
Det bliver 180 l blanderen, ingen traktor pt.
De der alminium lister, vil du kunne "lave" sådanne nogle i 420x4,5x3
FRANK: det bliver T1 regel, ubehandlet, så konen maler med hvid med grunder og træbeskyttelse inden vi montere det. (Ca 175 meter)
Rene

Hvis du kan drømme det, kan du gøre det...

Den blokering du ønsker i vinterhalvåret kunne være skumgumme strimler.
Det med alu lister er ikke umulig. Vi har både 40 x 3 - 45 x 3 og 50 x 3 aluminium i det område. Du kan senere sende en PM med antal, hulstørrelse og ca. afstand, så får du en pris ( husk gavlen) . Der hvor du skal kunne lukke vinduer op, kan du evt. save dem over.
Du skal mure leca op i almindelig bakkemørtel og lidt cement. Og man blander sand og cement for at pudse / berappe når det er udvendig sokkel. Men jeg ynder nu at blande lidt mørtel i.
Hvis du synes det er lidt tynd med så lang en mur, så kan du vælge 15 cm, som måske også passer til vindues tykkelse. Det vælter jo ikke budget. En anden mulighed kunne være at mure op med støttepiller. Der kunne godt laves lidt sjovt med at muren blev 20 cm tyk for hver anden vindue. Og at du der har din forankring.

Det er ikke altid nok at det kan holde, det skal også se ud til at kunne holde.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også