Ny haveejer - hjælp til græsplæne

Hej derude

Håber, I kan hjælpe en relativt ny haveejer, der tydeligvis lider under at være opvokset i en lejlighed :-)

Jeg flyttede i hus for et par år siden, og siden da er græsplænen skridt for skridt kommet i dårligere stand. Jeg har løbende forsøgt at følge forskellige råd - eftersåning, gødning, kalk mv. - men det er efterhånden begyndt at gå op for mig, at jeg enten er faldet for diverse dårlige quick-salgs-løsninger, eller at jeg giver den forkerte behandling til problemet / problemerne :-)

Og derfor er jeg nu her, hvor jeg håber på lidt hjælp fra kloge mennesker med noget mere erfaring...

Problemet i år er, at der er flere større 'døde' pletter i plænen. Se billederne herunder (bonusinfo: Det er en uge til halvanden siden, den blev klippet).

Tidligere på året - for en måneds tid siden - rev jeg plænen godt igennem med en rive. Derefter blev den eftersået og gøet.

Så lænede jeg mig tilbage og glædede mig til en smuk plæne, men fik det modsatte...

De øvrige år har problemet set lidt anderledes ud. Der var der ikke 'døde' pletter med græs - der har det mere været helt bare pletter, hvor man kunne se jorden. Dét fandt jeg en løsning på, men det her aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre ved.

Jeg har lånt en plænelufter (som jeg ikke tidligere har brugt), som kan komme i brug i morgen, men igen... jeg aner egentlig ikke, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Gode råd modtages - tak! :-)

(Tag jer ikke af de vedhæftede filer herunder. Billedupload gik galt et par gange)

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tyder bestem på gødningsmangel - en omgang topdressing fx. soldet kommunekompost burde få gang i plænen - evt. iblandet græsfrø. Husk rigeligt med vand den første tid.

Velkommen til

Jeg vil råde dig til at få lavet en analyse af din jord (google det), så du ved hvad du skal gøre med den.
Hvis din jord feks er kalkrig, er der jo ingen grund til at bruge penge på kalk der skal spredes ud over jorden  Og det samme gælder for diverse gødning (NPK).
Det er lidt ligesom at tage en hovedpine pille, fordi du mangler vitaminer... det hjælper ikke
 

Græs er ellers noget af det mest taknemmelige der fides, og kan næste tåle hvad som helst, de visne pletter kan godt være opstået hvis der har ligget blade på plænen og der har været frost, såderfor skal man altid rive plænen et par gange om vinteren, eller køre en tur med plæneklipperen stillet højt, for at samle blade op.
 

 


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Tak for svarene - venligt af jer at bruge tid på det :-)

Jeg tog beslutningen om at give plænen den store tur:
- Først blev den klippet relativt kort
- Så kørte jeg på langs og tværs med en plænelufter
- Rev plænen godt igennem og fik samlet diverse rester sammen med riven.
- Fordelte nye græsfrø på hele plænen.
- Udlagde en blanding topdressing på hele plænen - fordelt med bagsiden af en rive.
- Udjævnet med tung genstand :-)

Og der står jeg så nu - med et par spørgsmål:
1. Hvad skal jeg gøre det næste stykke tid? Skal jeg selv vande, eller skal jeg lade den danske sommer om det? Og hvad med gødning?

2. Hvor lang tid vil der gå, før jeg kan se resultater?

3. Hvad med græsslåning? Skal jeg holde en pause med det, så de nye frø kan spire, eller hvordan?

På forhånd mange tak for hjælpen

1. Hvis der ikke kommer vand i en periode på 14 dage, kan en let vanding om aftenen, være en løsning.Ingen gødning da topdressingen indeholder alt den krudt din plæne behøver det næste års tid.

2. Svært at sige... det kommer lidt an på hvor tykt et lag topdressing du har smidt på. Men 14 dage ca.
Jeg lavde for et år siden nogle trædesten i plænen, og kørte en trailerfuld topdressing på, da der var en "hulvej" hvor jeg havde gået  Der er ca 4 måneder i mellem de 2 billeder (og græsset gror som besat i den nye jord).


3. Vent igen med at slå græsset til det nye græs er ca 5-8 cm højt.Start med at sætte maskinen højt, og hvis det er meget tørt, skal du ikke klippe så meget, da græsset udvikler rødder først. 
Og brug en klipper med bioklip, for så behøver du ikke at gøde din plæne overhovedet, det klarer maskinen for dig.
Jeg griner altid af min nabo der fiser rundt og samler græsset op, og kører det på lossen, og derefter bruger penge (og tid) på at gøde plænen... 


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce

Det er rigtigt, du slår din plæne alt for kort her i begyndelsen af sæsonen. Du bør først barbere den så langt ned når den er i stærk vækst over det hele Ligeså bør du lade den overvintre i en længde af 5-7 cm. Man siger som en tommerfingerregel, at rødderne når samme dybte i jorden som toppens højde.

Det er fint og køre med en form for plænelufter en gang i ny og næ, det gør at rødderne kan få lidt luft, især hvis jorden er godt leret. 

Går dele af græsplænen ud i vinterens løb, skyldes det rødderne står og sopper i vand, det kan også forekomme om sommeren under gentagende stærke regnfald. Går plænen mere eller mindre ud i tørre perioder skyldes det vandmangel. Men den plejer og skyde lynhurtigt igen når det bliver mere fugtigt i vejret. Og bliver nok også nødt og nævne det er næsten umuligt og slå en plæne ihjel ligegyldigt hvor sølle den der ud. Lader man den urørt begynder den og vokse igen. Det gælder naturligvis ikke hvis man spreder plantegift menn ......

Du bør ikke gøde samtidig med du sår nye frø, først når plænen er i stærk vækst idet gøden nemt kan svie de små rødder.

Ellers syntes jeg, som andre også, det er åndsvagt og fjerne afklippet fra en plæne idet man så praktisk taget undgår og gøde.  

Pøj pøj med væksten. 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
"""Naboens græs er altid grønnere-----"""

Husk at du bare skal gå over i naboens have, for at kigge på din egen græsplæne - græsset ser nemlig grønnere ud på stor afstand, fordi du jo ser græsstråene fra siden.

Det værste du kan gøre er at kigge lige ned :-)

god arbejdslyst.

To ulykker kommer sjældent alene.
Hvis du har hund er det helt sikkert dens skyld. Den har områder hvor den ofte tisser, og det kan græsset ikke tåle.
Kan tydeligt se det i min egen have. Hvor vores hund har 3 områder, hvor der er mange døde pletter.

Har du prøvet at tage et par spadestik og set hvor mange gåsebiller du har?
De kan godt være med til at svække græsset. Hvis du finder flere i hvert spadestik, så kan græsrødderne nok kun følge med i perioder med god vækst, og græsset vil derfor hurtigt blive svækket i tørre perioder og hvis græsset mangler energi.

..eller oldenborrelarver og stankelbenlarver, de æder også grådigt af græsrødderne. Løsning - sæt stærekasser op. 

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis