Plankeværkshjælp

Hej Alle

Jeg skal igang med at udvide vores terrasse og vil bygge et ca. 180 cm højt hegn/plankeværk rundt om terrassen. Da terrassen ligger lidt åbent ud mod en rimeligt befærdet vej bygges hegnet både for at skabe lidt privatliv men også for at skabe læ.

Jeg havde tænkt noget i stil med nednstående hegn med vandrette brædder sat på lægter, hvor lægter er sat fast på 100*100 stolper gravet og støbt 90 cm i jorden. noget ala det her

Vil der være nogenlunde læ bag sådan en plankeværk og hvor meget mellemrum skal der være imellem de vandrette brædder for at man ikke kan kigge for meget ind imellem?
Jeg overvejer at investere i en trykluftssømpistol. Med 19 mm brædder vil jeg vel skulle op og have en sømpistol der kan tage omkring 60 mm søm ikke? Jeg har kigget lidt på en Paslode PSN 98 eller Tjep GN 100, som begge tager søm imellem 50-100 mm.

 http://www.10-4.dk/varer/elvaerktoj...istol-34gr

 http://www.10-4.dk/varer/elvaerktoj...-U-5304810

 Er det helt hul i hovedet at bruge sømpistol eller skal man bruge skruer istedet? Hvis sømpistol er at foretrække hvilken ville i så vælge? Forslag til andre modeller modtages gerne. Jeg er bange for at skruer får træet til at revne i bræddeenderne, og jeg er heller ikke begejstret for at skulle til at bore for alle steder!

Sideinfo: Det skal siges at det ialt bliver ca. 13 m hegn da terrrasen ikke er voldsom stor. Jeg vil tro der bliver omkring 7 fag.

vh Martin

Hej Alle Jeg skal igang med at udvide vores... Vis hele indlægget
53 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis du vælger ikke at støbe stolperne fast, bør du dog være opmærksom på, at forsikringen typisk ikke dækker, hvis en storm fx vælter et plankeværk.

Husk at vende stolperne korrekt - med toppen nedad, så suger stolperne ikke så meget vand.

Ps.

Nogle brædder på tværs af stolpen i jorden parallelt med hegnet stabiliserer godt. 

 

Havde også tænkt mig at støbe for en sikkerhedssikkerheds skyld.

Øh, er stolper ikke trykimprægneret lige meget i begge ender eller misforstår jeg dit input?

Vil et lukket hegn (dobbeltklink) skabe mere læ eller kommer der blot mere turbulens på bagsiden?

Sorry - jeg tog vidst for givet at folk var miljøbevidste og ikke miljøgrise 

Lærk eller lagret egestolper holder næsten en menneskealder uden kemi. 

Hvis pengene var til det ville lærk også være lækkert...
Jeg skylder vidst en forklaring mht. det at vende stolpen rigtigt. Et træ suger vand forneden og op - aldrig oppe fra og ned. Forestil en stolpe der er savet ud af træstammen - denne stolpe suger stadigvæk bedst vand ind fra den ene ende og lader vandet fordampe fr den anden ende.
Derfor vender man toppen af stolpen (se hvilken vej knasterne vender) nedad i jorden, vil stolpen ikke kunne suge nær så meget vand.
Annonce

..der er selvfølgelig det lille problem med faststøbte stolper i meget tør jord, at træet krymper lidt , det gør betonklodsen ikke - så risikoen for at stolpen kan komme til at nøkke lidt er tilstede.

Modsat stiger der pludselig meget vand op fra undergrunden, kan træet udvide sig og sprænge betonklodsen. 

Er der ingen der kender til vægtstangsprincippet mere ???
Hvis du graver en stolpe 20 cm ned, og den er 1 meter over jorden, så kan et barn vælte den.  Graver du stolpen 1 meter ned og lader 20 cm stikke over jorden, så vil en voksen mand ikke kunne vælte den... det er vægtstangsprincippet  

Det er en udbredt misforståelse at beton hjælper på en stolpes stabilitet, for slet ikke at tale om holdbarhed

At støbe omkring en stolpe, kan kun gøres hvis 2 ting er opfyldt (og selv da er det en dårlig ide):

1. Stolpens bund må ikke være omsluttet af beton(for ellers har du lavet en "blomstervase" din stolpe kan stå i vand i).

2. Betonklodsen skal være over jordniveau (fordi fugten er højest i de øverste 5 cm jord).

En stolpe vil tørre ind (og dermed svinde, eller få revner), efter den er blevet støbt fast (dermed bliver den "løs" i støbningen). Og hvad sker der så når det regner, og vandet løber ned af stolpen? Det kan ikke komme væk, og kan kun komme en vej, nemlig ind i træet 

Var det så ikke bedre at bruge grus omkring den?

 

Hvordan tror i at feks el/telefon master (der før i tiden var af træ) blev sat i jorden? Blev der støbt omkring dem ? næææ man gravede dem tilstrækkeligt langt ned, så kan de ikke vælte, og har man så oven i købet et ordenligt dræn (læs grus) omkring dem, så de ikke står med fødderne i vand, ja så holder de rigtigt længe.

Fugt og vand er træets værste fjende, og så er det ligegyldigt om det er "naturligt" eller trykket træ.   


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Det giver bedst læ bag et plankeværk, hvis der er cirka 1/3 "hul" igennem.
Ellers kommer der bare mere turbulens.

Så din første idé med plankemellemrum er god.

Glem det med beton - stolpebor + stampe grus fast med en lægte mens du fylder op. Eventuelt lidt sten forneden i hullet og oppe i de øverste 20 cm.

"stolpebeton" må være opfundet af betonfabrikanternes branchesammenslutning.

MVH A

Vedligehold at det "sorte plankeværk" - med en rulle, kan du måske fint rulle på "bagsiden" - du stikker den ind i mellemrummet og ruller "i blinde".

To ulykker kommer sjældent alene.
En hegn der er åbent, er ikke nær så udsat over for vind, som et hegn der er helt lukket. Når vinden kan komme "igennem" hegnet kommer der mindre tryk på, og det vil klare sig bedre når der kommer storm.

Der er nu ingen problemer med at hegnet vælter, selvom stolperne ikke er støbt, kommer de 90-100 cm i jorden, og stampes godt op med grus, står de fast. (bedst med et jordbor, så løsner du ikke den omkringliggende jord væsentligt)
Støber du dem vælter hegnet typisk fordi stolperne rådner lige over betonen, så dækker forsikringen ikke alligevel. ( og skal det fjernes engang, er det mega besværligt med støbte stolper )
Ja et åbent hegn som vist i trådstart giver den bedste læ, og er ikke nær så udsat for at vælte i stormvejr.
Vil du have extra læ så plant busker på den anden side af hegnet.. (hvis der er plads)


Vi prøver igen, i morgen --
Der er yderligere 33 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også