Fælgbremser/skivebremser

Hej Folkens,

Jeg har 2 problemer som jeg har bøvlet længe med. Det drejer sig om hhv. fælgbremser og skivebremser på mine 2 cykler.

Fælgbremser (Nishiki competition 2008- Shimano 105) 

Jeg har skiftet bremseklodser både for og bag på min racer. Ved forbremser der der intet problem, den virker upåklageligt. Men ved bagbremsen vil klodserne ikke slippe når jeg slipper bremsegrebet. Bremklodserne bliver ved med at sidde om fælgen.

Jeg har forsøgt forskellige ting med kablet- Stramme det op og smører omkring selve bremsearmen.

Er der en som har et bud på hvad der kan være galt. Jeg har tænkt på om det selvfølgelig kan være selve kablet. Cyklen er ca. 7 år gammel og kabler har ikke været skiftet, men synes stadig det er mærkelig at den kan bremse, men ikke give slip?

Alm. mekanisme skivebremser: (CAADX 6 cannondale crosscykel- Tiagra gear)

På cross bøvler jeg med skivebremserne. Jeg kan ikke få den til at bremse ordentlig, den tager fat, men "glider" stadig. Jeg har skiftet klodser på den og renset både klodser og skiverne. Jeg har også forsøgt med sandpapir på klodserne, hvilket ikke afhjælp problemet. Umiddelbart er der en ting som undre mig. Når jeg skiftet klodserne sidder den ene klods ret langt ude mod midten, som om jeg ikke kan skubbe den ordentlig ind. Det betyder at skiverne meget nemt går på) Ved klodsen i den anden side er det ikke noget problem, da der jo her sidder en skru som kan skubbe den ud og ind. Når jeg læser om skivebremser, bliver der tit beskrevet en fjeder som adskiller de 2 klodser.. Denne er ikke at se her? Kan det være en del af problemet?

Jeg kan godt monterer kaliberen og få hjulet til at kører rundt uden at den går på, men så skal bremsegrebene trækkes helt ind til styret for at kunne bremse nogenlunde. Strammer jeg så bremsekablet nede ved kaliberen, går hjulet igen på bremseklodser.

 

Håber virkelig i kan hjælpe! Den nemme og dyre løsning ville være at kører den til cykelsmeden, men ak man bliver jo stædig!

 

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Folk er vist mundlamme og min viden udi cykler er rimelig begrænset. Jeg prøver dog alligevel. 

Problemet med din fælgbremse ikke vil slippe kan skyldes to ting. 

  1. Kablet går for stramt.
  2. Mekanikken ved selve bremsen går så stramt at den ikke kan vende tilbage til udgangspunktet ved hjælp af fjederens kraft på bremseåget.

 

Ret beset kan det også være en kombination af begge ting. 

Den eneste måde du kan tjekke begge ting på, er og tage kablet af ude ved bremsen og kører manuelt med tingene hver for sig. Det kan være en adskillelse og afrensning/smørring af bremsemekanikken er påkrævet. 

Med hensyn til skivebremsen, skal begge klodser tage med ens kraft omkring skiven (knibe skiven). Gør de ikke det er bremsekraften yderst begrænset. Her vil en adskillelse afrensning af ir/rust og smørring helt sikkert gøre underværker. 

Og husk, gode bremser er den billigste livsforsikring der kan købes, når man drister sig til at færdes ude i den "pulveriserende" trafik. 

Pøj pøj med cylelmekkariet.    


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis