Ventetid på varmt vand til badeværese

Hej folkens

Min kæreste og jeg har for nylig købt et husmandsted fra år 1935.

Vi har fået lidt problemer med det varme vand ud til badeværelset; det tager op til 4 min før der kommer noget varmt vand derud. Det skyldes, at der er ca. 25 m fra varmtvandsbeholderen til badeværelset i muligvis uisolerede rør, støbt ned i gulvet (1,6 mm jernrør) og der ingen cirkulationspumpe er.

Vi er blevet anbefalet at lægge nye rør derud (alu plex rør med isolering).

Dette er et stort arbejde, men hvis det kan løse problemet, er det løsningen.

 

Inden vi går i gang med at skære det halve af gulvet op, vil jeg dog høre jeres mening om det.

Vi bruger 16 mm isoleret alu plex rør. Rør til koldt vand behøver vel ikke være isoleret?

Vi skærer en rende på ca. 15 cm i dybden i betongulvet, i en bredde tilsvarende rørene. En rende til koldt vand og en rende til varmt vand.

Vi vælger den korteste afstand til varmtvandsbeholderen (ca. 18 m).

Ud fra jeres erfaring tror I så, at vi vil kunne mærke nogle effekt?

Huset bliver pt. opvarmet af et oliefyr fra 1988 med indbygget varmtvandsbeholder, men der står et RTB 10 pillefyr klar med en metro 110 l beholder (olien skal bare lige opbruges først).

 

 

Hej folkens Min kæreste og jeg har for nylig... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis I har 25 m. mellem varmtvandsbeholder og brugssted, tvivler jeg på at cirkulationspumpen kan undværes, så jeg ville montere den med det samme. Hvis I bruger et rør med en udvendig diameter på 22 mm., skal der tappes ca. 44 l vand, inden det varme vand er kommet frem. Alene af den grund ville jeg forsyne det varme vand med cirkulation, og lade cirkulationen styre af et ur, så der kun var cirkulation, når der forventes brug for varmt vand. Endelig er der jo også det, at der skal betales for vandet og afledning af det, så alene der ligger der en besparelse.

fase
Rørene bør isoleres godt og cirkulationsledningen bør føres retur i beholderen i det niveau, der forventes at svare til den temperatur, vandet kommer retur med: Kører pumpen uden temperaturstyring bør den føres retur til den øverste, varme del af beholderen - slukkes pumpen, så snart det varme vand er fremme ved forbrugsstedet vil returvandet til beholderen altid være ret koldt, hvorfor det kan føres retur i bunden af beholderen. Mange varmtvandsbeholdere har en særlig tilslutning for cirkulation, se den enkelte beholders datablad.

22mm. pex med 3 mm. godstykkelse (indvendig 16 mm.), indeholder 5 l. vand på 25 meter.

15mm. pex med 2.5mm. godstykkelse (indvendig 10 mm.), indeholder 1,96 l. vand på 25 meter.

 

Alle vores vandrør i hus fra 2005 er 15 mm. pex. og har ingen cirkulation selvom længste strækning er ca. 20 meter.
15-20 sekunder, så er vandet varmt, hvis det ikke har været brugt i mange timer.

Jeg undrer mig også lidt over det tager 4 min. før der er varmt vand (det er lang tid). Jeg kan fylde en 15 liters spand på ca. 1 min. ved normal vandværkstryk - 22mm pexrør.
Undskyld for kommafejlen eller rettere sagt der havde sneget sig et nul for meget med. Det er selvfølgelig ca. 5 L i et 25m langt rør med inv. Ø 16 mm.

fase
Jeg gætter på at dine rør er alt, alt for store, har stor varmekapacitet og for gode varmeledningsevner.
Hvis dine stålrør er store nok og helt lige under gulv, kan evt. lade være med at hugge op og trække rørene igennem det eksisterede rør.

Rigtigt dimensioneret isoleret PEX til varmt brugsvand er dagens løsning.
Varmt brugsvands cirkulation vil medføre størt varmetab og så elforbrug til pumpen oveni.

Tap til et brusebad forudsætter man normal 0,15 l/s af hver koldt og varmt brugsvarmt. Til badekar det dobbelte.

For at skylde det afkølede vand ud af rigtig dimensioneret rør til vb går der dermed ikke mere end et par sekunder.

husk "Godkendt til Drikkevand".

DS 439 foreskriver kondenssikring af koldvandsinstallationer. Det kan du klare med isoleringskappe eller bare det føringsrør til din pex, som du jo alligevel skal bruge ved nedstøbning.

for begyndere: https://www.uponor.dk/~/media/countryspecific/denmark-bld/download-centre/current/tapwater_and_radiator_heating-pex/6012-brugsvand-pex-haandbog.pdf?version=2
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis