Hej.
Tak for oprettelsen. Jeg søger nogle råd fra garvede el-folk vedrørende installationen i den lejlighed jeg bor i. Der er det særlige ved den at jeg er flyttet til Tjekkiet og bor i den lejlighed min kæreste har boet i en del år. I forbindelse med udskiftning af komfur opdagede jeg at der ikke eksisterer nul-leder i lejligheden, hvilket jeg så har fundet ud af gælder for mange ældre installationer (før 1990) i Tjekkiet. Jordlederen bruges ganske enkelt som nul - ligesom i DK for mange år siden. Jeg er selv tidligere elektriker og det bekymrer mig en del, ikke mindst fordi vi har vaskemaskine i badeværelset. Der er selvsagt ikke noget HFI relæ. Jeg overvejer at skifte alle kabler ud og trækken en nul med rundt, men det nytter formodentlig ikke noget når der ikke er ført en nul- leder ind i lejligheden?
Først og fremmest vil jeg gerne høre om nogle har nogle gode råd til hvad jeg ellers kan gøre for at højne sikkerheden?
Alt virker sådan set fint pånær en lille detalje. Ca. en ud af tre gange når der tændes lys i vores køkken eller stue slukkes min forstærker og kan ikke tændes igen før jeg har taget strømmen fra den. Andre apparater som sidder i samme stikkontakt påvirkes ikke, kun forstærkeren. Jeg antager den har en automatsikring som slår fra, men jeg forstår ikke hvorfor. Min kæreste siger at forskellige uautoriserede hjælpere har været inde over lejighedens installationer gennem tiden, så det er muligt at der fusket et par steder således at det er jord og ikke fase der afbrydes, men det skulle vel ikke have funktionel betydning, eller hvad? Udover det skkerhedsmæssige problem, så burde det vel virke på samme måde som hvis man i DK var kommet til at afbryde nullederen i en afbryder i stedet for fasen?
Håber du har råd eller to. God dag deroppe.