Låneomlægning - Hvordan???

Hej
Jeg købte for et par år siden en byggegrund. For et par måneder siden hjemtog jeg et 5% lån på 1,5 mill. til kurs 96,77.

Kommunen vil desværre ikke godkende vores byggeprojekt pga. for meget højde m.m. Vi er derfor begyndt at kigge på andre byggegrunde og har fundet et godt alternativ.

Nu er problemet så at jeg højst sandsynligt ikke kan "flytte" mit nuværende lån til denne nye grund. Lånet er jo tinglyst til matrikelnummeret.

Min umiddelbare mulighed er så at indfri mit lån til den nuværende kurs som er ca. 94,5. Det vil jeg tjene lidt på, men skal så til at låne igen i samme kurs hvilket sammen med 30000 i faste omkostninger gør min "byttehandel" temmelig bekostelig.

Alt i alt betyder det formentligt at vi må opgive at købe en ny grund da købsprisen også er højere end det vi evt. kan få for vores egen.

Er der nogen herinde der har en ide til hvordan vi evt. kan lave denne byttehandel billigere end det her skitserede forslag.

På forhånd mange tak.

Med venlig hilsen
Morten Nielsen
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder ærgerligt sad

Jeg har ingen gode forslag, og jeg tvivler stærkt på, at du kan undgå at miste penge, hvis du vil bytte grunden med en anden - det koster altid penge at handle, specielt, når der er tinglysninger o.s.v. inde i billedet!

Til gengæld undrer jeg mig lidt over, hvordan du har kunnet optage realkreditlån, når dit projekt ikke er godkendt? Der må næsten være nogen (banken?), som har stillet garanti for lånet, da der jo ikke er noget at optage pant i. En mulighed kunne være at se, om du kan komme efter banken (via pengeinstitutankenævnet), hvis de har stillet garanti på et forkert grundlag og rådgivet dårligt. Det kræver selvfølgelig nok, at det ikke er dig selv, der har presset på for at optage lånet før byggeriet er godkendt og påbegyndt, men banken, der har fået den fantastiske ide!

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor "forkert" projektet er, men var det ikke en bedre ide at tilpasse projektet, så det kan godkendes og så beholde grunden?

Held og lykke
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Det lyder som 30 år 5 %.

Har du checket kurstab på 20 år 5 %.

Kursen er højere.

Jeg sidder 200 dyrere på 5 % 20 år 1.050.000 lånt pga. kurs 95 på et lån til 1.000.000.
Sparer 800.000 i rente. I forhold til mit gamle lån på 7 % 30 år restgæld 979.000

Syntes iøvrigt det var rigtig rigtig dårlig rådgivning fra Realkredit DK. da de foreslog 7 % 30 år fordi kursen var dårlig på 5 % 30 år. Dengang vidste jeg ikke en skid om fastforrentet lån kurstab osv. Men en 5 % 20 årig ville have givet mig mere luft meget hurtigt. Kurstabet var stort, men afdraget er MEGET større hver måned på sådan et 5 %.

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Citat fra PeterR

Syntes iøvrigt det var rigtig rigtig dårlig rådgivning fra Realkredit DK. da de foreslog 7 % 30 år fordi kursen var dårlig på 5 % 30 år. Dengang vidste jeg ikke en skid om fastforrentet lån kurstab osv. Men en 5 % 20 årig ville have givet mig mere luft meget hurtigt. Kurstabet var stort, men afdraget er MEGET større hver måned på sådan et 5 %.


Det er nu helt almindeligt (og fornuftigt), at man optager lånet med den højest mulige rente for den valgte løbetid for at mindske kurstabet - men han burde muligvis have foreslået dig et 20-årigt lån i stedet, hvis du havde luft til det.

Mvh
Thomas

@PeterR: Hvis det er de 2 år, der var ævl er jeg enig, ellers må du gerne uddybe biggrin

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej,

Du kunne også overveje at se tiden lidt an, om 6% 30 evt. går under kurs 100. Så vil du kunne indfri det gamle lån med en god besparelse, og optage et nyt med lavt kurstab. Til gengæld bliver renten jo 6% istedet for 5%.

Men det lån du har fået af realkreditinstituttet, hvad har de pant i?? Det er vel en slags byggelån??

Prøv at snakke med dem, det kan være de har en god ide.

mvh
Lars
Annonce
Hej,

Du kunne også overveje at se tiden lidt an, om 6% 30 evt. går under kurs 100. Så vil du kunne indfri det gamle lån med en god besparelse, og optage et nyt med lavt kurstab. Til gengæld bliver renten jo 6% istedet for 5%.

Men det lån du har fået af realkreditinstituttet, hvad har de pant i?? Det er vel en slags byggelån??

Prøv at snakke med dem, det kan være de har en god ide.

mvh
Lars
Pantet er taget i grunden.
Der er jio intet i vejen med grunde den passer bare ikke til det projekt der påtænkes...
Så må man jo overveje om grunden ligger det rigtige sted, og projektet derfor må genovervejes og ændres lidt. Eller om projektet er så godt at det simpelthen kræver en ny grund..

Som jeg umiddelbart ser det hele snakker vi om en grund til over 2 mille når der er lån for ca 1,5 mille og med hus osv hommer projektet givetvis ikke under 3,5 mille totalt nok nærnere over 4 mille og så ser jeg ikke 30.000 som et problem.. nok bare som en lille omkostning..

Eller har jeg misset et eller andet ??

MVH Njord
Hejsa
Tak for svarene.

Lånet er taget med garanti i grunden. Desuden havde vi tegninger og det hele klar, så banken havde noget at forholde sig til.
Det er altså ikke et projekt til 3 mill. vi taler om, men små 2 mill.

Vi lånte pengene da vi mente kursen var god og satte dem på en konto hvor de så trak renter indtil grunden var helt klar samt ansøgning om byggetilladelse gået igennem. Banken havde dermed garanti i pengene da de blot stod på en konto.

Som beskrevet afslog kommunen vores projekt og det er derfor vi kigger efter andre alternativer.

Som jeg ser det kommer vi ikke uden om at miste afgifter til stempel m.m. for ca 30.000.
Jeg tjener dog ca. 33.000 ved at indfri til en lavere kurs. Derimod får jeg færre penge til rådighed ved det nye lån. Ved samme lånebeløb får jeg vel nøjagtig samme ca. 33.000 mindre??

Min konklusion er altså at jeg kommer til at betale de 30.000 til bank og stempler, men det er vel også det?
Banken mener det kommer til at koste en hel del mere, snarere 100.000 i tabte kurspoint men den forstår jeg simpelthen ikke.

Er mit regnestykke helt forkert eller....?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Morten Nielsen
@ThomasPont der er personlig post smile Vil ikke skrive det her da er er "off topic"

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Jeg er nok sikker på at din bank regner rigtigt.. Du har jo allerede in´dkaseret et kurstab, en tinglysning og vil få et nyt kurstab og endnu en tinglysning og nogle handels omkostninger, nogle omkostninger i forbindelse med sikkerhedsstillelse osv.. Og generelt kan man sige at renten er steget i den senere tid. Altså vil dit kurstab på et nyt lån være større end på det gamle, ved samme løbetid og rente. Så banken har nok ret i deres gæt !!

Men få dem til at lave en gennemgang af hvad der kommer af omkostninger. Så du selv er med på hvad der koster ! :oops:

Men hvis du/i er glade for den grund i har købt så snak med teknisk forvaltning om hvad der er galt med projektet og hvor det ikke kan lade sig gøre. Er det placeringen på grunden der skal laves lidt om for at få lov eller skal taget udformes lidt anderledes eller hvad kan de helt konkret råde til ??

Har du snakket om muligheden for mindre dispensationer ??

Hvor meget adskiller det hus i gerne vil bygge, sig fra andre huse i området ??

Det er normalt en god ide at kunne henvise til andre der i samme område har lavet noget der kan sammenlignes med jeres projekt.. Dels er der måske allerede givet disp i området til noget lignende eller måske falder det ind i det byggeri der i forvejen er i området..

Læs også lokal planen grundigt og sæt dig ind i hvilke begrænsninger der ligger i området. Se så på projektet og få en klar fornemmele af hvor det evt vil ligge udenfor lokalplanens intentioner !!

Det handler meget om at være godt forberedt 8)

Du skriver lidt om at det er højden men hvor ??

Fortæl lidt om grunden og størrelsen på den og om den er plan osv.
Fortæl lidt om området
Fortæl en masse om huset og smæk gerne en tegning på..

Jeg har selv fået en garagbygning "kasseret" pga højde og ved at ændre spær med hensyn til opbygning og vinkel og lidt snak fået det godkendt senere 8)

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis