Anlægge en grusvej.

Vi står overfor at skulle anlægge en grusvej til klub lokalet.  Vi tænker på at gøre det manuelt, med skovl og trillebør.  Vejen skal være 100m lang og 3m bred.  Vi tænker at grave 50cm ned, den udgravede jord kan lægges tæt ved vejen, fylde op med stabilt sand, og lægge 15 cm grus ovenpå.  Materialerne aflæsses tæt ved vejens forløb, og der tromles maskinelt.  Hvis vi er ti mand klar til at tage fat, hvor lang tid skal vi regne med til at afslutte arbejdet?


Christian_Belgien
Vi står overfor at skulle anlægge en grusvej til... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Illsher, tak. Du forholdt dig til det jeg spurgte om, hvor meget mandskab der skal bruges til et sådant gravearbejde, og du gav et direkte og klart svar, at du ikke ved det, og at du tvivler på om andre ved det. Ok, måske når vi ikke videre her. Så må jeg søge videre efter andre måder at skønne på. Du, og andre, tilbyder også hjælp til spørgsmål der endnu ikke er aktuelle (måske kommer der slet ingen vej) og som jeg derfor for nærværende lader ligge. Man skal vælge sine kampe med omhu, og man skal prioritere sine midler. Det er hvad jeg nu er i gang med. Med de oplysninger jeg har nu vil det blive for dyrt. Jeg ville nu gerne kunne gå tilbage og sige, at der har de vist haft den store lommeregner fremme - Hans Jensen og vennerne i Lille Udby klarede et tilsvarende job med en fjerdedel så mange mand-dage. På samme tid vil jeg undgå at presse dem, så de påtager mere end de kan holde til.
For dem der er interesseret i vejvæsenet i Gambia: Landet er 300 km langt (men kun 20-30 km bredt) og gennemstrømmes i hele længden af floden Gambia. Både nord og syd for floden er der en bred asfalteret vej i prima tilstand. Den blev anlagt, vist nok med EU penge, i 2012. 'Min' landsby ligger lige ud til den vej. Ellers havde jeg nok ikke fundet den. Men så snart man kommer væk fra hovedvejen er det sandveje, hvor det er bedst at køre med firehjuls træk, især i regntiden. Der er brug for enkelte steder at opgradere det lidt, så man for eksempel kan komme frem med materialer til at bore efter vand og bygge skoler og klinikker.
Men, endnu engang, skulle der være nogen der kan hjælpe mig med at skønne hvor mange kubikmeter jord man med rimelighed kan skovle på en dag, så hører jeg det meget gerne.

Christian_Belgien

Som jeg husker det, da jeg for ca 20 år siden gravede ud, for at isolere og lægge nye gulve i mit hus, orkede jeg ca 2 m3 om dagen når jeg gik til den. Det afhænger nu også meget af, hvor hårdt det er at grave op i. Jeg skulle dog ikke trille jorden mere end ca. 20 meter væk. Jeg skulle også 50 cm ned.
Jeg vil dog mene, at 50 cm i dybden er noget overkill i dit tilfælde, hvis det da ikke ligefrem er i moseagtig jord. Jeg ville også foretrække at få vejen over niveau, hvis det kan tillades aht vand, nok ikke sne i dit tilfælde.
Hvis I har en ganske almindelig landbrugstraktor og en bagsluf til et par tusinde kr., vil den kunne gøre underværker. Lav så en flydende ophængt vejhøvl til at vedligeholde vejen, som ALTID skal være højest på midten, så regnvand kan løbe af (derfor en god ide med vejen over niveauet omkring!)

Ved nærmere eftertanke, virker 420 mandedage ikke helt hen i vejret, men det afhænger jo også meget af underlaget/materialet og hvor besværligt det vil være at udvinde materialerne og skaffe sig af med det udgravede.

Jeg kunne i øvrigt ikke åbne dit link.


Med venlig hilsen
ktm

 

Christian Belgien:
Jeg tror den type vej du ønsker er makadam. Og hvis det er tilfældet, er det slet ikke sikkert du skal grave ret meget af.
Læs mere her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Makadam

God arbejdslyst,

Bent.
ktm, tak for dit svar: du orkede 2 m3 om dagen. Det er interessant. I mellemtiden har jeg haft held til at finde et par engelsk sproglige sider, hvor folk snakker om hvad de har kunnet grave. For eksempel en kælder 6 fod x 7 fod x 3.5 fod, hvilket jeg beregner til 3.969 m3, og det brugte 2 mand 5 timer på. Hvis vi, med ølpauser, regner 10 timer for 1.5 mand dage, så giver det 2.646 m3 per dag. Jeg fandt et antal andre eksempler mellem 2 m3 og 3 m3 per mand dag (og et par ydertilfælde fra 0.3 m3 meget hård jord til en 'stræber' der påstod at have flyttet mere end 6 m3 på en dag. Og så fandt jeg en beregning på, at romerne ved Hadrian's mur har udgravet 1.1 millioner m3 og brugt 371,000 mand dage, altså 2.96 m3 per dag.
Jeg tror jeg vil satse på at genforhandle arbejdet med vejen i Gambia på basis af mindst 2 m3 gravning per mand-dag. Kan det være rimeligt? Jeg prøver at forestille mig at skulle grave ud til en 4m x 3m terrasse 20 cm dybt bag huset hvor der ikke kan komme maskiner. Skulle en rask mand ikke kunne gøre det på en dag?
HVIS der derfor skal flyttes 150 m3 jord for 100m vej, så må det dreje sig om 75 mand dage eller mindre, ikke 420 mand dage. Så kommer projektet også indenfor rimelighedens grænser.
OG så fortæller i mig alle sammen, at man må kunne lave vejen med væsentligt mindre gravearbejde. Den diskussion satte jeg til side, fordi det væsentlige var et skøn over hvad der kan præsteres på en mand dag. Det har jeg så nu, så nu kan jeg gå jeg tilbage og kikke på jeres vej-tekniske kommentarer.
Tak for alle, der har gidet tage mit spørgsmål alvorligt og har bidraget. For dem, der holder af at holde grin med al ting, jeg håber i har haft lidt fornøjelse ud af det.

Christian_Belgien
Når du graver jord op løsner du det, og det fylder mere. En tommelfinger regel siger 30% mere. Så de 150m3 du graver op fylder nu 200m3.

Hvis du beskriver de krav der er til den vej du vil etablere. Så som hvilken trafik der er mest, og hvad den tungeste trafik er og hvor ofte den er. Så skal der nok komme nogle gode eksempler på hvad der vil være den nemmeste/bedste/økonomiske opbygning som vil kunne opfylde de krav.
Jeg har nu oprettet en ny tråd, hvor jeg beder om input til selve konstruktionen af vejen. ktm, linket du ikke kunne åbne er http://gambia-danmark.dk

Christian_Belgien
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også