Rep. af hul i glasfiber jolle

Vi har arvet en mindre jolle, som trænger til en reparation og noget vedligeholdelse. Se vedlagte billeder. Har ingen erfaring i dette, så "opskrift" og materialeliste ønskes. Gerne links til informative sider, youtube etc.

1) Hul i bunden, ved kølen. Ser ud til at have være repareret før. Hvordan gør man?
2) Ser ud til at have fået bundmaling. Hvilket produkt skal bruges, og fremgangsmåde?
3) Bundprop ser ud til at have fået noget flydende tætningsmateriale, inden den var skruet i sidst. Hvad hedde sådan "lim"

18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det ser meget ud til at være en "almindelig" glasfiberjolle.

Altså glasfiber og polyester. Der er to materialer du kan bruge: Polyester og Epoxy + glasfiber.
Glasfiberen skal passe til materialet: glasfibermåtte (hulter-til-bulter-glastråde) er specielt til polyester. Vævet glas er til både polyester og epoxy.
VIGTIGT at det passer sammen - spørg dér hvor du køber det.
Polyester kræver mindst ca 18 graders varme hele tiden til det er hærdet færdigt.
Epoxy er ikke afhængig af temperatur - det hærder færdigt, men bare langsommere. Dte er smart hvis du står udenfor på denne årstid.
Selve arbejdet er afslibning til rent og ubeskadiget materiale + lægge nyt på.
Se Youtube: der er en række fra "Boatworks": https://www.youtube.com/watch?v=Zka0i0SOGd8

og enormt mange andre videoer:
Søg på "fiberglass boat repair"
evt. Dansk:https://www.youtube.com/watch?v=e6e9V6096_4 (ikke verdens bedste instruktion)

Det svære er, at reparere over et hul i skroget - her kan du evt. holde et stykke pap under/holde fast med snor til 1. lag er hærdet.

Spørg mere hvis du har brug for det.


To ulykker kommer sjældent alene.
Ad 1)
Slib med sandpapir korn 80, på en vinkelsliber/rystepudser/slibemus
Rens med acetone
Brug epoxy og væv til tykkelsen er tilstrækkelig.
Slib med korn 80.
(evt. Fyld huller med polyester spartling)
Slut med "våd" sandpapir.
Rens med acetone og mal med en bundmaling.

Ad 2)
Fjern gammel sort bundmaling mekanisk med korn 80
Findes der en kemisk metode, a la "bums"?
Rens med acetone, og mal med ny bundmaling.
1 eller 2 komponent - Hvad anbefales?

Ad 3)
??

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Skal din båd ligge fast i vandet, eller er det en trailerbåd?
Er det en trailerbåd, skal du ikke bruge giftbundmaling...
Skal den ligge fast i vandet, skal den have epoxygrunder, såsom Hempels Ligth primer, og 4-6 lag.

Du kan sagtens bruge polyester, bare der er + 10 gr.
Det er vigtigt at glasfiberen er knastør, hvor du reparere, ellers holder det ikke, og du skal have fjernet gelcoaten, så du kommer ned til glasfiberen, hvor du reparere. (ligger du fiber oven på gelcoaten holder det ikke)

Vi prøver igen, i morgen --

Til Jens - Det kan godt være at du kan nogen fiduser, så du kan få polyester til at fungere og hærde selvom det er koldt, men det er måske uheldigt at rådgive en nybegynder om det - han risikerer at det ikke hærder ordentligt. Temperaturen må ikke komme under ca 18 grader i selve glasfiber-materialet, for så stopper hærdningen - og den går ikke igang igen selvom det bliver varmt senere.

Hej Gorm

Jeg kommenterer din opskrift:
Du skriver flere gange at du vil rense med Acetone.
Det skader ikke - men er helt overflødigt + koster penge + er usundt at indånde + usundt at få på huden.
Det er KUN nødvendigt at bruge Acetone, hvis du skal fjerne et eller andet gammel olie / polervoks / andet fedtet.

HVIS du lige har slebet båden ned til ren glasfiber så er der jo intet "fedtstof". Glasfiberen er helt ren og ru og lige til at "laminere" på.

FIDUS: ​Når du reparerer huller i skroget, så lad endelig være med at slibe hullet større end det er - lad et tyndt lag af det gamle sidde, til at holde det 1. lag på plads.

Ny Bundmaling - antibegroning, hvis den skal ligge i vandet fast:
Det virker helt overflødigt at fjerne alt det gamle bundmaling fordi, det sviner og er besværligt. 
HVIS det gamle lag bundmaling sidder fast, så skal du kun slibe så det er nogenlunde glat, og så giv det ny sort antibegronings-bundmaling.

HVIS jollen skal ligge på en trailer/på land - tja, så ville jeg nok bare slibe den nogenlunde glat og give et lag af et eller andet sort maling, som lige står på din hylde.
 Det ER formentligt ikke en udstillingsgenstand - der er ikke grund til at gøre for meget ud af bunden, hvis det er en strandjolle, som hurtigt bliver slidt igen.

Men det er bare min mening. Naturligvis kan du rense alt det gamle af med BUMS eller skraber eller slibe - men det er et stort (med S) og sort (med S) arbejde.

mvh A
Lad os få nogen billeder engang :-)


To ulykker kommer sjældent alene.
Det med acetonen er noteret.

Har noteret mig temperatur forholdene omkring brugen af polyester, så jeg holder mig til epoxy.

Båden skal ligge i ferskvand, i sommersæsonen. Resten af året ligger den på land.

Fjerner alt det løse og giver den en ny bundmaling, når hullet er lappet.

Og der er korrekt antaget - Det skal ikke være en "altertavle". 😄
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Hvis båden ligger i ferskvand, så skal du nok tjekke hvilken slags bundmaling du må bruge.
Jeg gætter på at det er Viborg søerne. De har en masse oplysninger om søerne - se linket forneden - men jag fandt ikke noget om bundmalingen.
Der var et kontaktnummer:Kontakt
Teknik & Miljø
Natur og Vand

Tlf.: 87 87 87 87
Mail.: [email protected]
Sikker mail: [email protected]
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Jeg vil foreslå at du spørger dem, hvad du helt nøjagtigt må bruge på din båd.

Jeg kan til orientering, fortælle dig, at i almindelige havne, er indholdet af forbudte stoffer for stort, hvis bare nogen ganske enkelte både har brugt ulovlig bundmaling. Dermed bliver det bliver næsten umuligt at slippe af med det opgravede materiale, og det bliver vanvittigt dyrt. Og jeg vil tro, at problemet er endnu vigtigere i ferskvand. Fisk og drikkevandsresourcer osv.

MVH A

Der var også et regulativ:
http://kommune.viborg.dk/Borger/Natur,-miljoe-og-affald/Soer-og-vandloeb/SejladsOgBaadpladser/Baadpladser_KimW/Viborg-Soerne/Regulativ-for-Viborg-Soerne


To ulykker kommer sjældent alene.

Så googlede jeg lige lidt "bundmaling ferskvand".
Miljøstyrelsen har også noget om dette:
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/biocider/bundmaling-til-fritidsbaade/regler/saerligt-for-baade-der-sejler-i-ferskvand/

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/biocider/bundmaling-til-fritidsbaade/alternativer-uden-biocider/

Det skal du nok lige undersøge.

De skriver bla: """"

Spørgsmål: Må der anvendes biocidholdige bundmalinger på fritidsbåde, som sejler i søer og åer?

Svar: 
Nej. I Danmark er det forbudt at bruge biocidholdige bundmalinger på fritidsbåde, der overvejende anvendes i ferskvand som søer og åer.

""""


To ulykker kommer sjældent alene.
Nu kører vi ligesom i ring....
Jeg spørger hvilken bundmaling jeg skal anvende, og der bliver svaret, at jeg skal undersøge hvilken bundmaling jeg må anvende....

Ok - har forstået, der er nogle forhold som jeg skal undersøge. Troede faktisk at reglerne var ens over hele Danmark.

Og nej ..... Det er ikke Viborg søerne.
I saltvand, så må man faktisk godt bruge "biocidholdig bundmaling" - dvs maling med noget gift i, sådan at båden ikke bliver begroet i bunden.
Ellers ligner det en græsplæne / der vokser rur = de skarpe hvide sataner og andet sjovt - i løbet af sommeren. De mest giftige bundmalinger er dog forbudte.

I ferskvand gror der vist ikke helt så meget + vandmiljøet er mere sårbart overfor miljøgifte, så dér er det så ikke tilladt, såvidt jeg forstod på miljøministeriets web.

Hvis du har båden i en sø, og der kommer lidt begroning, kan du også bare tage den op en gang hver måned, og skrubbe den ren - (og så evt. lade den tørre ud i en dags tid) så bliver det jo aldrig til ret meget.

Måske kan du bare bruge en holdbar sort udendørs-maling - sort 2 komp PU maling vil være rimelig holdbar. Bare der ikke er antibegronings-gift i det, altså.

PøjPøj mvh A

To ulykker kommer sjældent alene.
Skrevet af Ellida på 21-03-2016 16:27


Hej Gorm

Jeg kommenterer din opskrift:
Du skriver flere gange at du vil rense med Acetone.
Det skader ikke - men er helt overflødigt + koster penge + er usundt at indånde + usundt at få på huden.
Det er KUN nødvendigt at bruge Acetone, hvis du skal fjerne et eller andet gammel olie / polervoks / andet fedtet.

HVIS du lige har slebet båden ned til ren glasfiber så er der jo intet "fedtstof". Glasfiberen er helt ren og ru og lige til at "laminere" på.

 

Jeg bliver lige nød til og rette lidt. Det er ikke lige meget om man affedter inden inden man støber, også selv om man har slebet først. Det sidste man gør inden man går i gang med støbningen er altid og affedte. Hvis man vil gøre det rigtig godt affedter man inden man sliber og igen inden man støber. Grunden til dette er at fedtstof og eventuel voksrester sætter sig i sandpapiret og arbejdes ind i slibesporende. Dertil fjerner man samtidig det sidste slibestøv og eventuelle fedtfingre inden man støber.

Læser man reparationsvejledningerne fra Airbus og Boeing er det sidste man gør også altid og affedte. Hemmiligheden i et godt resultat ligger altid i forarbejdet.

 

 


Ekomposit.dk
Vi gør det sjovt og arbejde med glas og kulfiber.
Vi har alt til reparationer og konstruktioner, lige fra epoxy og polyester til AIREX® skum og fyldstoffer til spartelmasse. Har du mod på vakuumstøbning så kik forbi ekomposit.dk

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også