Nyt gulv i hus fra 1928

Kære alle.

Jeg har købt et nedlagt landbrug fra slutningen af 1920'erne. Huset har i stueetagen plankegulve, ferniserede. Dem er vi egentlig fint tilfredse med i første omgang, men i entréen var gulvene desværre konstrueret så ringe, at vi har pillet dem op. Der var i øvrigt ikke isoleret under plankerne. Huset er med en form for krybekælder, men den er ikke dyb nok til at man kan kravle ind, såat jeg vil l der er måske en halv meter fra oversiden af strøerne ned til det sand, der vel bare ligger oven på jorden.

Min plan er at genbruge de gamle strøer, der i øvrigt er meget fine og HELT uden spor af fugt eller svamp. Generelt var rummet under entre-gulvet knastørt. Jeg vil så konstruere nogle "kasser" altså nogle lægder, der går på tværs af strøerne på undersiden. De skal så bære 150mm isolering (glasuld). Jeg ville så lægge dampspærre på ovensiden af strøerne og så lægge det nye fyretræsgulv ovenpå.

Grunden til, at jeg vil lægge 150mm er, at strøerne har det mål i højden, så det vil være nemt. Og så vil jeg heller ikke sænke gulvet unødigt langt ned, for at sikre fremtidig ventilering af den lave krybekælder.

Er der nogen, der vil kommentere min plan. Er den god, mangelfuld, dårlig - eller har i konstruktive forslag til andre måder at gøre det på?

Jeg har også overvejet at støbe et helt nyt gulv og så lægge klinker, men af hensyn til muligheden for en dag at slå entréen sammen med stuen (da der er to entreer) vil jeg helst have trægulv som i resten af huset.

Jeg ser frem til at høre fra jer. På forhånd tak.

Viktor Reddersen

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder ganske fornuftigt - specielt er det meget vigtigt, at du sørger for ventilation under gulvet. Det skriver du også selv.
Sørg både for plads til luft-cirkulation, og sørg for at ventilations-ristene i soklen er frie. De må ikke under nogen omstændigheder være tillukkede. Det ser man jo hist og her, hvor folk prøver at spare lidt.
15 cm er ret god isolering i gulvet - og fvis du fremover arbejder hen imod at vægge og lofter bliver tilsvarende godt isoleret, så hænger tingene sammen.
(Modsat - hvis du har 15cm i gulvet og kun 5 cm på loftet, så hænger tingene ikke så godt sammen)
Og jeg formoder at dampspærren skal OVENPÅ isoleringen - altså på den varme side - er det ikke det du mener med "ovenpå lægterne"? Dampspærren må ikke være UNDER gulvets isolering.
MVH A

To ulykker kommer sjældent alene.
Skrevet af Ellida på 18-03-2016 09:09

Tak for dit svar. Faktisk var rummet under entréen lukket af, da jeg åbnede det. Altså, der var hverken forbindelse gennem udluftningskanaler ud eller til naborummet, da der var muret op til under gulvet langs strøerne. Men er det nok, at jeg bryder den mur ned, så jeg i princippet slår det sammen med krybekælder rummet i stuen?

Og ja! Dampspærren ville jeg lægge lige under gulvplankerne - oven på isoleringen.

Hej Viktor - mon ikke at du i det mindste skal sørge for at der er et par modstående huller - sådan at der kan komme luftudskiftning i hulrummet under gulvet. Måske kan du bare hakke en enkelt mursten ud i hver side?
- Jeg håber at jeg har forstået det nogenlunde rigtigt - God arbejdslyst

To ulykker kommer sjældent alene.

Ventilation er et must, når du isolerer, da du ændrer på fugtbalancen. Hvad der er tørt nu, er det ikke nødvendigvis efter du har isoleret.

Rockwool har en fin guide til opbygningen her:
http://www.rockwool.dk/produkter/u/9698/terraen--og-krybekaelderdaek/isolering-og-efterisolering-af-krybekaelder

Nedefra slår du ståltråd på, som isoleringen kan ligge på. Så undgår du organisk materiale på undersiden af isoleringen. Dernæst 50 mm vindtæt isolering. Dette for at luften fra dine ventilationsåbninger ikke blæser gennem isoleringen. Herefter 100 mm alm. isolering, tæt dampspærre, som limes bag fodpanelerne og så gulvet.

Husk ventilationen!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis