Vandtilslutning til højtryksrenser

Hej alle

Jeg har købt en højtryksrenser, men oplever lidt problemer ift. tilslutningen af vand til sådan et bæst.

Maskinen er selvfølgelig samlet efter instruktionsbogen, men når jeg sætter haveslangen til vandtilslutningen på maskinen (Nilfisk) og tænder for både vand og maskine, så fiser der bare en masse vand ud af haveslangen omkring vandtilslutningen på maskinen.

Det er min første højtryksrenser, så det kan godt være at dette er normalt, men da der samtidig ikke er noget godt tryk det spul som maskinen leverer, tænker jeg, at der måske er noget galt.

Ved tilslutningen af haveslangen, har jeg blot benyttet den haveslange som der var at finde i det hus vi overtog. Jeg har forsøgt at tilslutte begge ender af haveslangen til maskinen (for at tjekke at der ikke var noget galt med den ene af tilslutningerne), men med samme resultat.

Efter at have læst lidt på nettet, er jeg kommet i tvivl om, om vi har en korrekt tilbageløbsventil (kan se at Nilfisk har lavet en til en pris af 3-400 kr.) - og om dette evt. kan være årsagen til problemet?

Den forsøgte tilslutning kan ses på vedhæftede billeder.

Er der nogen der har lidt mere viden end jeg selv, som kan guide mig i den rigtige retning?

På forhånd tusind tak for hjælpen.

(bemærk, haveslangen kan "bevæge sig" lidt, når man rykker i den ende der er sat til højtryksrenseren - den sidder altså ikke ligeså meget fast som den eks. gør på vandhanen i den anden ende)

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Prøv at se om koblingen er som den ved vandhanen. Der er en mulighed for at du skal bruge en NITO kobling ved højtryksrenseren. Det skal man ved de større typer. Endelig kunne fejlen skyldes, at koblingen ikke er sat rigtig fast.


fase
Kommer vandet ud mellem lynkobling og studsen på renseren?
For hvis du har glemt pakningen mellem studsen og højtryksrenseren kan det komme ud her.

Som jeg ser det er det Gardena lynkoblinger du har på vandslangen
Du kan evt købe sådan en her og sætte på renseren i stedet for den originale stuts.
http://www.jemogfix.dk/koblinger__1859/gardena-hanekobling-3-4-_9043269

Vi prøver igen, i morgen --

Nu er højtrykrenseren ny så vidt jeg forstår.

Jeg har nemlig haft et lignende problem med min - jeg skiftede den lille gummiring ( O-ring ) på tilslutningen til maskinen og skiftede også koblingen på slangen til en helt ny. Derefter var den tæt 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Jeg tror ikke du har trykket koblingen langt nok ind på maskinens studs. Der skal virkelig trykkes til og du skal høre et tydeligt "klik" når den låser. Du kan teste det ved at trække i slangen, så må koblingen ikke gå fra maskinen. Den må kun kunne tages af ved at trække koblings "krave" bagud.

Ellers kan de kun være pakningen. Der sidder en O-ring på den sorte studs på højtryksrenseren. Check at den er der.

Grunden til at du ingen tryk har på renseren, er at vandet "fiser" ud ved koblingen. Trykket skal nok komme, når du får løst problemet med koblingen.

PS det vil i øvrigt være smartere, at du "vender" slangen om, så koblingen med den lyse ring (den du på billedet, har på vandhanen), sidder på højtrryksrenseren. Det er fordi koblingen med den lyse ring, har indbygget stop. Dvs. den lukker selv for vandet, hvis den ikke er "koblet" på noget (så vandet ikkke fiser ud af slangen, når du tager den af maskinen eller andre tilsluttede ting). Hvordan den vender har dog ingen betydning for dit problem.

Tak for svarerne allesammen - det hjalp mig på rette spor.

Jeg endte med at kigge nærmere på O-ringen, og efter at have "arbejdet" lidt med den, fik jeg vandslagen til at klikke helt rigtigt på, så nu er der perfekt hul igennem!

Endnu en gang tak for hjælpen!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis