Hejsa
Jeg går og gør mig tanker omkring etablering af nyt badeværelse samt entre. I den forbindelse tænker jeg også min fremtidige opvarmning ind. Jeg har i øjeblikket en entre der kun får opvarmning fra en lille radiator i et tilstødende rum, samt et badeværelse der er opvarmet via el-gulvvarme. Planen er at slå det gamle badeværelse sammen med rummet med radiator, så det nye badeværelse bliver på cirka 11 m2. Så vil jeg etablere vandbåret gulvvarme både i badeværelset og entreen. Jeg har et gammelt oliefyr, som nok er oprindelig fra 60-erne med en brænder fra 90-erne.
Jeg kunne godt tænke mig en mere grøn og økonomisk løsning, derfor har jeg tanker om at kombinere solvarme + supplering med en luft-vand varmepumpe. Det må give en både grøn og billig opvarmning. Har fundet følgende anlæg fra Sonnenkraft, som netop giver denne løsning.
http://www.sonnenkraft.dk/bolig/losninger/solvarmepumpe/
Hvad tænker i om denne løsning, og kunne der eventuelt være andre muligheder? Kender i til Sonnenkraft eller skal man hellere kigge på andre leverandører? Her virker det til at systemet er bygget til at køre sammen og det tiltaler mig, i forhold til hvis man selv skal til at sammensætte et anlæg af forskellige leverandører.