Renovering af tærrendæk/gulv

Hej alle.

Jeg har overtaget et hus fra 50'erne, hvor der i dag er betongulv (ca 10cm) lagt direkte på jord/sand underlag. Ovenpå er der lagt trægulv på strøer, med en smule rockwool imellem. Der er ca 15 cm fra betongulv til oversiden af trægulvet.

Vi vil gerne lægge vandbaseret gulvvarme i hele hytten (80 kvm stueetage) og isolere gulvet bedre.

Planen er lige nu at fjerne trægulv og isolering, banke betongulvet op, grave en 5-10 cm ud, lægge et 5-10 cm lag lecanødder og derpå 15 cm EPS (Flamingo). Derefter rionet påsat 20 mm pex varmeslanger til gulvvarme og så støbe et nyt 10 cm betongulv (20mm kant isolering mod ydervægge). Til slut underlag med fugtspærre og flydende trægulv.

Jeg har to spørgsmål:

1) Jeg er lidt urolig for at grave ud, da indervæggene (alle vægge er letbeton) ser ud til at være sat direkte på det eksisterende betongulv - som jeg jo fjerner. Betonen under indervæggene er jo ikke lige til at fjerne og vil jeg, når jeg graver ud, underminere indervæggene?

2) Er der en anden måde at opbygge det nye gulv, hvor jeg ikke fjerner det eksisterende betongulv, men evt. hæver gulvkonstruktionen lidt? (Der er 1m45 til loft, så lidt kan der tages af).

Mvh Martin

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej MartinL

Nu er jeg ikke håndværker så skal ikke sige om der findes en løsning, men kan fortælle jeg er igang med renovering af et ligende projekt på et hus fra 1970. vi har fået understøbt den bærende væg i huset (da denne var placeret skævt på fundamentet), samt en sammenhængende væg hertil rundt om vores trappe til førstesalen. det tog en krig med små udgravninger på 75 cm af gangen. vi besluttede herefter at rive alle de andre gasbetonvægge ned og bygge det op igen (nu med mulighed for småændringer til plantegningen)

Tror du er ude i en meget tidskrævende projekt hvis du skal have understøbt samtlige indervægge inden du kan komme igang med at grave ud.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis