indvendig isolering af ydervæg

Hej LDS

Jeg er nu ved at være klar til at bestille varer til den indvendig isolering af husets ydervægge. Jeg har brugt en masse tid på research og havde en ide om hvordan det skulle opbygges. Jeg kører så ned i den lokale tømmerhandel og får tilbud på følgende: 

38X57 mm træreglar der skrues direkte ind i ydermuren. Imellem reglarne ligges det første lag isolering på 45 mm. 
Herefter sættes dampspæren fast og der laves en krydsforskalling hvori det næste lag isolering på 45 mm lægges. Til sidst afsluttes med 1 lag gips. 

Men efter alt min research på nettet troede jeg at damspæren maks måtte lægges 1/3 inde i isoleringen. Dette for jeg dog at vide ikke er sø nødvendigt. 

Derudover troede jeg heller ikke at reglarne måtte skrues direkte ind i ydermuren da de så ville lave en kuldebro. Her fik jeg at vide at det ikke betød noget og at jeg kunne lægge murpap imellem hvis jeg ville være helt sikker. 

Til sidst havde jeg også læst at det var bedst at lave skelettet i stål da der derfor ikke var noget organisk materiale inde i væggen plus at stål ikke giver sig på samme måde som træ gør i varmen. 

Derfor er jeg i tvivl om jeg flueknepper det hele alt for meget eller om sælgeren tager for let på det at isolere en ydervæg?
Det eneste krav jeg har er at væggen maks på blive omkring 100 mm mindre. Så hvad synes i jeg skal gøre? 

Hilsen Henrik Pedersen. 

 

Hej LDS Jeg er nu ved at være klar til at... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Gorm: Ydervæggen er helt strippet for gammelt tapet og der er kun puds tilbage. Så der er hverken maling eller dampspærre på indervæggen.

Jens: Ja jeg har kigget på det men så ender jeg i en m2 pris på lidt under 400 kr. Det bliver for dyrt synes jeg

Jeg har selv været turen igennem og ligesom dig har jeg også tjecket nærmest alt 

Helt enig i, at lægterne ikke skal skrues på væggen og gerne stål bagved damspærren.

Jeg satte dog 3x45 mm isolering op med lambda 34 værdi. Første lag er mod muren og dækker hele fladen. Andet lag blev sat i stål skelet, dampspærre (limet til gulv, vægge, lofte) og så tredje lag imellem trælægter og så 2 lag gips.

Derved ingen kuldebro mod ydermur og damspærre maks en tredje del inde i konstruktionen.

Og nå ja. skrab ALT af den gamle mur og rids pudsen så er du rimelig sikker på det ikke går galt.


Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Sælgeren ved tilsyneladende intet op indvendig efterisolering.
ved på montering af regler på ydervæg vil der kunne dannes kondens på skruehoved.
Dampspærren placeres max 1/3 inde i konstruktionen.

Hvad består væg, gulv og loftkonstruktion af?

Her er et lille langt uddrag af hvad jeg har skrevet til mange andre her inde om indvendig efterisolering:

Indvendig efterisolering af ældre ydermure indebærer stor risiko for fugtproblemer, fx skimmelvækst på den „gamle“, indvendige vægoverflade.
Derfor anbefales så vidt muligt udvendig efterisolering.
Hvis der anvendes isolering indvendigt, skal en række krav til den eksisterende mur være opfyldt – og såvel projektering som arbejdsudførelse skal være fugtteknisk korrekt og udført meget omhyggeligt.
Hvis det i særlige tilfælde er den eneste mulighed, skal det fx sikres, at:
murværket er egnet til indvendig efterisolering,
dampspærren udføres, så den er og forbliver lufttæt

Murværk skal være i god stand, for at der kan efterisoleres indvendigt. Det skal sikres:
at den indvendige side af muren ikke allerede er – eller kan forventes at blive op fugtet af slagregn (som trænger gennem muren) eller opstigende grundfugt,
at den udvendige side af muren ikke har frostsprængninger, nedbrudte fuger, smuldring, saltudfældninger eller afskalling af maling og puds.
Ved tilbageliggende fuger er murværket ofte mere op fugtet, og her anbefales, at fugerne udfyldes.
Murværk uden fugtspærre frarådes efterisoleret.

Hvis der vælges indvendig efterisolering skal den oprindelige væg være omhyggeligt afrenset og rengjort.
Al maling, tapet og klister (samt tilsvarende organisk materiale og tætte lag) skal fjernes, da dette kan hindre vanddampdiffusion og medføre kondensdannelse og skimmelvækst på overfladen af det gamle murværk.
Afrensningsprocessen er ofte meget arbejdskrævende, og der anvendes fx damp til opløsning af gamle tapet- og klisterlag. Eventuel skimmelvækst på væggen skal fjernes, og det skal kontrolleres, om afrensningen har haft den fornødne effekt. Alternativt kan det inderste pudslag fjernes.

Der kan normalt højst anvendes 100 mm isolering – dels på grund af øget risiko for kondens på den gamle vægoverflade (lavere overfladetemperatur), dels fordi isoleringen reducerer boligarealet

Uanset om der opbygges en isoleret træ- eller stålskeletvæg på stedet (med isolering, fugtspærre og beklædning med plader) eller der monteres præfabrikerede elementer, skal der opsættes dampspærre mellem isoleringsmateriale og beklædningsplade. Dampspærren skal være lufttæt tilsluttet tilstødende bygningsdele (gulv, loft, indervægge, vinduer, døre). Bemærk, at utætheder ved loft og gulv kan medføre, at der ved „skorstensvirkning“ strømmer rumluft mellem den eksisterende mur og forsatsvæggen, så der sker fugtophobning på murens overflade. Utætheder mod eksisterende gulv og loft skal tætnes omhyggeligt, fx med fugemasse (folieklæber), butylbånd eller tilsvarende, der er foreneligt med dampspærren.

Erfaringen viser, at der er størst mulighed for at undgå skimmelvækst på den gamle mur, hvis isoleringsmaterialet har fuld kontakt med den gamle mur (uden luftlommer), og der desuden anvendes faste isoleringsplader, som fuldklæbes til underlaget.
Dette forudsætter dog, at væggen er egnet, og at underlaget er så jævnt, at fuldklæbning er mulig.

Ved udførelse af indvendig efterisolering af op fugtet murværk i facaden kan give anledning til frostspringning af mursten.

Dampspærre:

Dampspærren skal have kontakt med dampspærren i loftet og i gulv for, at kunne udføres som en tæt dampspærre.

Hvis der bruges dampspærretape så skal tapen have fast underlag lige meget hvor det er.
Det vil være en god ting at købe en kvalitets dampspærre, da de billige dampspærre og tape vel garantere en fejlmontering. Billige tape skal bruge 3 dage på at fuldklæbe sig til dampspærren, desuden skal tapen vulkaniseres rigtig godt ind i dampspærren for at kunne opnå en klæbrig effekt. Det er også derfor der skal være fast underlag ved tape. Der er lavet en undersøgelse på, at 55% af entreprenørerne ikke kan finde ud af at montere en dampspærre som er monteret. Hvis man skal have en tape der er er fuld funktionsdygtig med det samme så skal man bruge producenten RAW. Det ligger i den dyrere ende men det kvalitet der virker. Der en særlig belægning på dampspærren som gør, at tapen har fuld hæftning til dampspærren med det samme.
Hvis væggen er udført som tunge vægge så skal der først primes langs væggens kant. Så kan dampspærren klæbes til væggen. Hvis der ikke primes slipper tapen. Der skal være fast underlag under alle tape samlinger og gennemføringer. Fast underlag ved gennemføringer er en 22 mm krydsfinersplade.

 

En optimal og fugtteknisk korrekt opbygning af indvendig efterisolering vil være brug af et diffusionsåbent materiale som Multipor.

Ved brug af forsatsvæg vil en optimal løsning være som følgene, fra ydervæg og ind:

- 45 mm isolering kl. 37 fuld kontakt til ydervæg,
- 45 mm stålreglar med indlagt isolering kl 37.
- Dampspærre, med fast underlag ved tapesamlinger.
- 22 mm forskallingsbrædder. pr. 300 mm
- 2 lag gips. kravet er min. 1 lag gips.
Der forskallingsbrædder imellem gips og dampspærre, dette sikre dampspærren ydeliger for ikke at blive perforeret.
Konstruktionstykkelse: 138 mm

Hvor indvendig vægge mødes med ydervægge vil kuldebroen være større ved disse områder hvis disse er udført som tunge vægge. Kan eventuelt skæres op fra ydervæg og 138 mm ind og erstattes med Multipor, for at bremse kondensdannelse eller skimmelvækst ved hjørnerne af ydervæg og indervæg.
Ligeledes vil der ske en større kondensdannelse ved vindues falsen. Dette vil kunne hindres ved at skære 50 mm rille lodret i fals, hvor der isættes isolelering kl 37.

Hilsen Martin


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
MLU: Ja man vil jo gerne gøre det ordentligt . Men hvorfor ridse pudsen?

Bygningskonstruktør: Tak for den fine beskrivelse. Mit loft er træ/gipsplader og der er ingen dampspærre som jeg kan få fat i. Mit gulv er trægulv, lagt på strøer over en krybekælder. Her er der heller igen damspærre jeg kan få fat i.
Planen var at damspærren skulle fuges fast til ydervæggen hele vejen rundt ligesom det er vist nederst i dette link: http://energi-vejledning.dk/kursus/vejledninger/forsatsvaeg.html. Hvilken fugemasse vil være god her?

Jeg tror jeg har besluttet mig for ikke at følge sælgerens råd og lave det som jeg oprindelig havde tænkt. Det kan dog godt ske jeg vil bruge træreglar hvis de er væsentlig billigere. Men her løber jeg så ind i problemet med at placere dampspærren 1/3 inde. Kan jeg købe 30 mm murbats og ligge det således:
2X30 mm helt op ad væg. 38mm Træreglar monteres ca 18-20 mm fra væg så de ender 56-58 mm fra muren. Dampspærren monteres og der krydsforskalles med 38 mm reglar og isoleres med et sidste lag. Til sidst skrues fibergipspladerne på og klemmer isolering sammen så jeg får en samlet tykkelse på ca 107. (Meget teoretiske mål. Jeg ved det godt ). Jeg håber i forstår min forklaring. Har i forslag til andre metoder der gør at jeg ender på en samlet tykkelse på ca 100 mm ?

Mange tak for hjælpen
Du skal ikke være bange for at placere dampspærren 45 mm inde i den nye konstruktion. Reglen er, at den max. må være 1/3 inde i den samlede konstruktion og da du har en lecaisoleret hulmur er du på den sikre side. Er du i tvivl lægger du den bare yderst, lige bag gipsen. Men så bliver den perforeret, når du hænger billeder op osv.

En kommentar ovenfor nævner, at det ikke er nødvendigt med dampspærre. Det er helt misforstået. Uden dampspærre er du så godt som sikker på at få skimmelsvamp i konstruktionen.

Husk i øvrigt at sætte af til stikkontakter og flyt dem ud i den nye væg, det bliver noget møg, hvis du først ordner det til sidst.

Hej Koldborg88

Hvordan endte du med at lave væggen?


 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også