Rotwerk Drejebænk

Hej Johnny.

Jeg havde i over 30 år en gammel drejebænk af ubestemmelig herkomst vægt 125 kg 95 cm lang. Jeg fik i årenes løb lavet rigtig mange ting på den bænk, men tilsidst blev jeg alligevel træt af den, hvergang jeg skulle skifte hastighed skulle jeg løsne remstrammeren og flytte kileremmen og i hvisse tilfælde også indsætte tandhjulstræk. Den var også for grov i stregvisningen på slæderne så det var svært at dreje mere nøjagtigt end en ½ tiendedel mm og det kunne være svært at ramme så jeg har mange gange måtte lave tingene om fordi i det ene øjeblik var emnet for tykt og i det næste for tyndt. Så her i December 2015 købte jeg en Rotwerk EDM 350 DR med displayvisning på slæderne som kan vise ned til 1 tusindedel mm. Det er bare en rigtig dejlig og god maskine og jeg syntes at den kan dreje ret store ting set med hobbyøjne, den kan dreje op til 75 mm i diameter, så vidt jeg husker har jeg aldrig drejet noget over 50 mm. Jeg har allerede drejet flere ting på den både i aluminium og stål og den drejer fænomenalt godt og præsist så jeg har kun godt at sige om den, og så kan man jo købe en masse tilbehør til den samt reservedele. Jeg købte de drejestål med som kan købes som tilbehør, 11  for forskellige stk for under 600 kr de er med hårdmetal og drejer meget fint. Jeg er ikke maskinarbejder men for mange år siden fik jeg en del undervisning af en pensioneret maskinmekaniker som havde en stor drejebænk på sit hobbyværksted.

Mange her i forum siger, at en så lille maskine ikke kan bruges til noget, nej hvis man har et skibsbyggeri eller anden form for sværindustri, så duer den ikke men til et lille hobbyværksted som mit som jeg har inde i huset og er på 2½ m x 4 m hvor jeg også har skabe og reoler med værktøj samt et pænt stort arbejdsbord, en kombineret bore og fræsemaskine, også en Rotwerk EFM 200 DS, en Kasto koldsav slibemaskine, gassvejseanlæg, en Migatronic mig mag svejser og en pæn stor elektrodesvejser så kan jeg ikke også have en 1½meter lang og 200 kg tung drejebænk der skal bæres ind af flyttefolk.

Andre her i forum skriver at den lille drejebænk vrider sig hvis ikke man spænder den fast, magen til en gang bevistløs vås skal man dog lede længer efter, en drejebænk som Rotwerk som har en kraftig støbejernsvange med mellemliggende afstivning lader sig ikke vride af at dreje en spån på 1 mm og hvis den vred sig ville den knække da støbejern knækker ligesom glas hvis man vrider det. Jeg kunne godt lide at vide hvad de som har en kæmpedrejebænk på 200 kg eller mere hvad de drejer, jeg tror at flere af dem også ville købe en kanon til at skyde gråspurve med for flere af dem drejer sikkert også kun småting, så Johnny, du kan være glad for din Rotwerk drejebænk hvis du da har købt sådan en, den kan dreje i alt bare du bruger de rigtige drejestål, køre med den rigtige hastighed og den rigtige tilspænding, og hvis du er nybegynder, så gå forsigtig til værks, med en fin tilspænding og prøv dig frem, så lære du det hurtigt, men det bedste ville selvfølgelig være hvis du ligesom jeg, kunne få en til at sætte dig igang og vise dig hvad man skal tage sig i agt for.

Hilsen og god fornøjelse

Volmer.


VH
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er da dejligt du er glad for din Rotwerk
Dog er det vist første gang jeg har hørt den rosende omtalt, man kunne jo næste fristes til at tro det er ren reklame.
Jeg har arbejdet i 25 år som maskinarbejder, hvor jeg drejede på manuelle drejebænke...
Jeg har set på en ny Rotwerk drejebænk, magen til dilgelværk har jeg da sjælden set.
Jeg ville ikke kunne bruge den til ret meget...

Jeg har en lille gammel engelsk Boxford drejebænk, det er virkelig kvalitet...

Vi prøver igen, i morgen --
Hej Jens
Jeg forstår ikke hvad det kan være der dingler men mon du så ikke har glemt at justere slæderne men det skulle man selvfølgelig ikke tro når du er maskinarbejder, årsagen er nok snarere at du er vandt til meget store maskiner og så er det nok som hvis man er vandt til at køre med en stor lastvogn og så skal køre i en Kia Punto, det ville også nok føles som en legetøjsbil.

VH
Hej Jens. Lidt mere Rotwerk.
Jeg kan fortælle dig, at jeg lige i går lavede en medløbende borepatron, jeg havde kun borepatronen, resten lavede jeg selv inklusive konusdornen og alt blev så fint drejet at kuglelejet skulle presses ind i sin kapsel og tappen fra borepatronen skulle ligeledes presses ind i kugleleget. Det eneste jeg kunne tænke mig du syntes er noget dingleværk er dokken, den er lidt løsagtig når den er frigjort men det kan man ændrer ved at bruge en boldt i stedet for den spændeanordning den er født med, når den er strammet op er den fuldstændig fast.
Og nej jeg er ikke sælger for Rotwerk men jeg syntes ærlig talt at det er en god drejebænk som man kan få megen fornøjelse af. Prøv at se i youtube, der kan du se en Tysk maskinarbejder med Masterbrev der drejer et emne/reservedel til en Audi på en Rotwerk drejebænk, kom ikke og fortæl mig at en tysk maskinarbejder med mesterbrev har en Rotwerk drejebænk på sit hobbyværksted hvis det er noget ubrugeligt bras.
Mvh Volmer.

VH
Til Bendt Andersen
Det var ikke meget du havde at meddele, men lidt har som bekendt også ret og det er jo ikke alle der er lige godt skåret for tungebåndet.
Mvh Volmer.

VH
Annonce

Bla. spindlerne var "almindelig" gevind og ikke trapetsgevind, Slæderne skulle da meget nødig justeres på en ny maskine, når man rykkede i håndhjul til længde og tvær tilspænding var der slør.
Lad nu være med at vrøvle og store maskiner og lastbiler..

Som nævnt har jeg en lille Boxford drejebænk, og sammenligner med den.
Den er fra 1966, men er en kvalitets maskine, der stadig kan lave nøjagtig arbejde, også selv om der "kun" er analoge skalaer.

Der har lige været en tråd hvor han købte en Rotwerk drejebænk, efter ca ½ år var han træt af den og byttede ud til en ældre Myford..
https://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/199671

 

Er det denne video du tænker på ?

Han drejer jo det hele med toolbit, og filer og pudser... (ikke at der er noget galt med toolbit, der kræver ikke så meget af maskinen)

www.youtube.com/watch?v=a_yYaLobJy4


Vi prøver igen, i morgen --

Note fra admin:

Første indlæg her var egentlig et svar til Johnny i denne tråd: http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/199671

Jeg lovede Volmer at flytte indlægget ind i den anden tråd, men nåede det ikke før der blev svaret her (en tråd med svar kan ikke flyttes ind i en anden)


Mvh. AllanE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis