Fald mod afløb i gammelt badeværelse

Jeg har et gammelt badeværelse i kælderen med grønne fliser på væggene, grønt badekar og grønt bidet. Det er vel fra 70'erne eller deromkring ?

Badeværelset er ca. 6 m2 og så vidt jeg kan se, er der ikke generelt fald mod afløbet i gulvet.  

Mit spørgsmål er, om der var krav om dette tilbage i 70'erne eller om det først er noget som er kommet efterfølgende?

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du prøvet at måle med et waterpas, om der er fald på gulvet? Det kan godt være svært at afgøre uden at måle.

fase

Eller smide vand på gulvet, så kan du se om faldet er ok eller der står pytter tilbage. Den eneste sikre regel der har været der altid, er tyngdeloven. Og det er den der tæller.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hvorfor er det interessant nu?

Hvis du vælger at renovere dit badeværelse så er alle kravene skrevet ned, eks.vis her: http://www.3byggetilbud.dk/tips/badevaerelse-loven/

Bestil aldrig en håndværker når alt håb er ude.
Det er interessant i forhold til ejerskifteforsikring, hvis det var et krav, da gulvet blev udført.

Jeg er ikke sikker på, at der ikke er fald på gulvet. Har kun haft tid til at se på det kort, men inden jeg satte for meget i gang ville jeg derfor høre, om der overhoveder var krav til fald mod afløb i 70'erne

Nu er jeg ikke ekspert i forsikringer, men dækker en ejerskifteforsikring ikke kun skjulte fejl og mangler? Et badeværelsesgulv er vel næppe skjult?

Du eller din rådgiver burde have opdaget det inden handlen, og så kunne du have brugt det som argument for at forhandlen prisen ned. Har meget svært ved at se, hvorfor ejerskifteforsikringen skulle dække et forhold, som du har haft alle muligheder for selv at undersøge inden handlen.

Altså nu kommer I en anelse væk fra spørgsmålet, men manglende hældning på badeværelsesgulv kan være dækket af ejerskifteforsikringen, hvis det ellers ikke er udført i overensstemmelse med reglerne på tidspunktet for udførelsen. Det er der ingen tvivl om.

Som køber får du en tilstandsrapport og hvis forholdet er anført heri, så er det selvfølgelig undtaget for dækning. Du har som køber ikke pligt til at gennemgå huset med en teknisk rådgiver. Det kan sagtens være en god ide, men det er ikke noget krav.

Som køber skal man selvfølgelig ikke rende rundt med vaterpas og måle hældning på tag, gulve mv. Det har man ret til at gå ud fra er udført i overensstemmelse med de krav der var gældende da det blev udført. Hvis der f.eks. ikke var krav til fald mod afløb i 70'erne, så dækker forsikringen selvfølgelig ikke.

Jeg skal ikke kunne sige, om denne stadig er gældende:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140083

Men under "Bad/toilet og bryggers" står specifikt, at manglende fald mod gulvafløb almindeligvis ikke er dækningsberettiget.
Det er godt fundet, tak. Den ser ud til at være gældende.

Nu efter moderator tilsyneladende har slettet mit svar fordi jeg anklager spørger, prøver jeg at omformulere mit svar.

Det er rimeligt langt ude at forsøge at får forsikringsselskabet til at betale for et gammelt badeværelse fra 1970 bare fordi det er muligt.

Jeg synes Amtus burde spørge sig selv om det virkelig ikke giver anledning til indre ransagelse at synke så lavt.

Sagen havde været anderledes hvis huset var købt og forrige ejer havde renoveret baderummet og ikke overholdt dagens standarder.

Nu er det fint fundet af jenshøj, men hvis vi hypotetisk forestiller os at det ikke havde været gældende praksis, så ville jeg personligt håbe på at sagen var blevet afvist af forsikringsselskabet med en begrundelse at de passer på derer kunder, både de nuværende men også deres fremtidige. For den slags sager er da lige til at hæve forsikringspræmien for andre normale huskøbere.

Bestil aldrig en håndværker når alt håb er ude.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis