Kan fedtsten og varmelagring anbefales og hvor meget rabat?

Min hustru og jeg flytter ind i et ældre hus til sommer.

Sælger har fjernet den eksisterende brændeovn, og vi er meget interesseret i en Hwam 7150 med fedtsten:

http://hwam.dk/br%C3%A6ndeovne/hwam+7150

Er der nogle der har erfaring med fedtsten i forhold til varme (kan man røre ovnen når den er igang), vedligeholdelse, patina m.m.?

Er der ligeledes nogle der kan anbefale varmelagring?

Sidst men ikke mindst er priserne generelt ret faste når man snakker med forhandlerne. Vi fik forhandlet os frem til 15% hvis vi selv hentede og installerede. Nogle der har nogle fif til at få prisen længere ned? Skal jeg vente til sommer hvor der er lavsæson...?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
En kort bemærkning, hvis du selv vælger at installerer så få skorstensfejeren til at måle trækket i skorstenen, ide de nye godkendte ovne er ganske energi effektive (lav røgtemperatur).
Ps. Ærgerligt at sælger har fjernet den gl. ovn - elles var der mulighed for at hente et par tusinde eller mere i skrotpræmie.

Hwam laver nogle virkelig fine brændeovne, men som 'ev elmand' gør opmærksom på, så tag et kig på "min" tråd. Hwam ovnene er virkelig energi-effektive og det stiller virkelig nogle krav til installationen.

Kort sagt, så er mange gamle installationer lavet til brændeovne, som sender ~80% af varmen ud i skorstenen. Derved bliver skorstenen god varm og der kommer et godt sug. En Hwam ovn sender kun ~15-20% af varmen i skorstenen og det stiller som sagt nogle krav. Det betyder at du skal sørge for at have røgindgang i bunden af skorstenen, så du udnytter dens fulde højde. Ydermere skal du undgå knæk på røgrøret, da det skaber turbulens i røgen, som modvirker flow'et i suget. Lysningen skal helst ikke være mere end ø15 og der skal meget gerne være (metal)foring i skorstenen, som suger varme og skaber flow. Sørg for at renselemmen er af en moderne tæt type, en dobbeltlem. Når du køber en ovn, så skal du insistere på at forhandleren kommer ud og ser din installation. Hvis du køber din Hwam ovn med deres IHS system, skal du være opmærksom på, at nogle forhandlere meget gerne vil sælge dig en røgsuger. Det er ikke nødvendigvis en god idé. Nogle røgsugere, suger så meget, at IHS systemet ikke kan skrue langt nok ned for luftindtaget og du får derved en dårligere forbrænding.

Det er mega teknisk at få en god brændeovnsinstallation. Det har vi måtte sande, da vi var naive nok til at tro, at man kunne gå til en forhandler og betale for en total-løsning og at man så ville ende med en velfungerende installation. Den naivitet har kostet os mange timer, ærgelser og penge og det er der ingen grund til at I også skal udsættes for. Derfor forbered jer virkelig grundigt på jeres køb og så håber jeg, at I har fundet en bedre forhandler end ham vi er endt i kløerne på!

God fornøjelse! 


Mvh. Familiefar

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis