Koble stunt på eksisterende fjernvarme

Er i gang med byggeplanlægningen, hvor vi skal have byttet rundet på en del i huset. Vores udfordring er at der hvor fjernvarmen kommer ind i huset er helt skæv i forhold til hvor vi skal have vores nye bryggers og det er ikke muligt at flytte dette.

Har så læst lidt rundt om at der er nogen der har koblet en stunt på hvor der tidligere har siddet en radiator eller gulvvarme og det vil virkelig gøre vores projekt nemmere eller muligt med gulvvarme i huset.

Men må man godt koble x antal shunt på et eksisterende rør der idag går til radiator eller i vores tilfælde noget gammel gulvvarme i et gæstetoilet, der skal nedlægges.
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvilken type fjernvarme har du ? - Direkte eller indirekte ?

Direkte fjernvarme = det er varmeværkets vand, som løber i dine radiatorer.

Indirekte fjernvarme = du har en varmeveksler, som adskiller fjernvarmeværkets vand fra dine installationer, så det kun er "dit eget vand", som løber i dine radiatorer.

Ved indirekte fjernvarme må du lave lige, hvad du har lyst til på din del af varmesystemet, og du må gøre det selv.

Ved direkte fjernvarme må kun autoriserede vvs-ere arbejde på dit system, af den simple grund at det kan give en uendelig stor vandskade, hvis noget går galt.
Mængden af vand i fjernvarmeværkets systemer og buffertanke er pæn stor.

Men tilbage til spørgsmålet, så jo - jeg tror du gerne må koble x antal shunte ind i dit system, så længe det bliver udført af de rigtige folk, (hvilket kan være dig selv ved indirekte fjernvarme).

Ved direkte fjernvarme kan der måske være krav om trykprøvning af nye installationer, inden der åbnes endeligt for disse. Men det kan din vvs-er eller dit fjernvarmeselskab svare dig på.
Ja i princippet. Men det kommer lidt an på om det er helt i den anden ende af huset. Rørene der går under gulvet til radiatorer er projekteret sådan at de er størst i starten, (3/4 ") fordi de skal forsyne hele huset. Så bliver de mindre og mindre ud af. I den yderste ende måske 3/8" Så man skal ikke forvente at 3/8" rør er nok til at forsyne hele huset via den blande shunt du så vil sætte der.
I øvrigt tror jeg ikke på at det ikke kan lade sig gøre at flytte fjernvarme indføring. Det er i alt fald kun økonomiske barrierer der sætter grænsen.
Du kan vel lave et teknikskab som det hele sidder i. Det er helt almindeligt.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ok takker. Det er indtil videre direkte vi har. Men planen er at skifte til en veksler i det nye bryggers. Det er desværre kun 3/8 der går frem til termostaten.

Tror jeg får inviteret VVS manden ind og betaler hans tid for at se hvilke muligheder jeg har.
Hvis det er direkte fjernvarme, skal du jo i forvejen have ham til at lave varmeveksler. Skal han det er din samtale med ham "gratis"

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis