Er det mig der er urimelig? Klage over mgl. vejledning ifbm. køb af brændeovn

Kære LDS'ere,

Håber I har lyst til at give jeres besyv med på flg. 

Vi har købt hus i sommeren '14. I huset står der er en gammel Morsø 1124, som den tidligere ejer har anvendt som supplerende varme.

Vi beslutter os for at købe en ny og bedre ovn. Vi ved ingenting om brændeovne, derfor går vi til et pejsecenter i stedet for bare at handle på nettet. Vi har ikke tid til at sætte os ind i det tekniske og sætter derfor lid til vejledningen. Vi medbringer billeder af den eksisterende installation.

Vi køber en Hwam 3120, som inkl. montering (dkr. 3.500,-) ender på dkr. 22.000,-

Den nye ovn soder og afgiver røg. Efter en længere mail-veksling med en hjælpsom medarbejder fra Hwam står det mig helt klart, at vi aldrig får en velfungerende installation. En Morsø 1124 sender ~80% af varmen i skorstenen, mens tallet for en Hwam 3120 kun er ~20%. Den gamle installation har været drevet af Morsøens massive varmetab.

Jeg kontakter forhandleren med henblik på afhjælpning. Han tilbyder at flytte ovnen, så røgafgangen kommer ind i bunden af skorstenen og installere en ny renselem for i alt ~dkr. 5.500,-

Jeg har nu forholdt forhandleren, at jeg ikke synes, at vi har modtaget tilstrækkelig rådgivning fra dem ifht. hvor stor forskel der er til de installationskrav en Morsø 1124 og en Hwam 3120 stiller. Var vi blevet gjort grundigt bekendt med det, havde vi naturligvis ikke valgt blot at tilslutte Hwam'en til den eksisterende installation.

Jeg skrev derfor at ifht. det modtagne tilbud, synes jeg ikke, at det var fair, at jeg skulle betale installationen 2 gange. Jeg foreslog derfor, at vi enten trak prisen for den første installation (dkr. 3.500,-) fra tilbuddet eller fik afslag svarende hertil og ordnede installationen til anden side.

Lang historie kort, så er det nu endt med en særdeles fornærmet, faktisk direkte ubehøvlet, forhandler, som synes vi er helt og aldeles urimelige og at han aldrig har været ude for noget lignende. Han har simpelthen ikke tid til at kommunikere per mail, så nu afventer vi at han ringer til os med svar på vores forslag.

Er jeg urimelig?

/FF


Mvh. Familiefar

18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Tjah, det er jo en klassisk problemstilling, at nye ovne med høj ydeevne stiller ekstra store krav om isolering og træk i skorsten for at fungere.

Som du beskriver det burde du have en berettiget forventning om en faglig rådgivning både i fm  salg og installation, som du ikke har fået.

Så det virker helt rimeligt, at du ønsker kompensation for den mangelfulde/manglende faglige rådgivning.

Er der en brancheforening med en klageinstans, man kan overveje at inddrage, evt. Hvam, der vel ikke kan være interesseret i, at deres ovne sælges på en måde, der medfører utilfredse kunder? 

uuuuhhh det er svært når man ender i sådanne situationer, og bagklogskaben vælter frem !
om du er urimelig eller ej, har jeg lidt svært ved at sige !

jeg syntes at dit forslag lyder konstruktivt og du lyder til at du er villig til at snakke om tingende ! det kræver jo bare at du kan overbevise modparten om du har (lidt) ret.

Set fra modpartens side så er det møj svært at skulle kunne vide/gennemskue alle de muligheder for hvordan huse/skorstene er lavet/installeret, specielt hvis man ikke selv står fysisk på stedet.
Du kan jo sagtens have en gamle brændeovn og skifte til nyeste skud på Svane-stammen og så få det til at virke hvis din skorsten er til det, eller omvendt som du nu står i !
Så han kan godt være lidt undskyldt, og så kan det være svært at overbevise ham om at skulle punge ud.

Prøv at holde dialogen konstruktiv og se om du ikke får et eller andet ud af det.... men det er nok op af bakke kan jeg læse.

Bagklogskaben (ide til andre som kommer i situationen)
Vi stod i lignede situation for en 11-12 år siden, som første gangs køber, købte vores hus med en møj gammel kakkelovn som spiste træ så hurtig som man kunne fylde på. Vi have ikke nogen form for viden om sagen. Jeg valgte da vi havde første eftersyn på skorstenen at snakke med skorstensfejeren om hvad vi kunne og hvad vi havde af ønsker,og han var vild venlig og god til at vejlede og nikkede OK til vores ideer, hvor efter vi købte en helt ny (svanemærket) Varde oven og byttede rundt på 2 ovne (på samme skorsten) og smed den gamle kakkel ting ud. og det kørte fra dag et.
Jeg ved ikke om alle skorstensfejere er lige så flinke og dygtige, men vores er kanon god, og jeg snakker med ham næsten hvert år til eftersyn omkring skorstenens stand og andre små ting vi nu oplever.

Seti


**al hvad jeg skriver er egen erfaring eller hørt... der udstedes ingen garantier, men skrevet i bedste mening**

Jeg ville nok prøve at kontakte fabrikanten af ovnen, og forelægge problemet. Der er måske en løsning på problemet. Der er ting, som forhandleren burde have spurgt om, nemlig aftræksforhold og lignende, om de spørgsmål er stillet, kan vi jo ikke vide.

Endelig kunne du prøve at få noget rådgivning fra din skorstensfejer angående installationen af ovnen. Han må være uvildig.


fase
Hvis ovnen soder og afgiver for meget/forkert røg, er løsningen måske her http://hwam.dk/hwam+fordele/friskluftsystem?r=1

Som jeg ser det har du købt en ny brændeovn incl. opsætning af dit pejsecenter. Derfor skal de også leverer ovnen i funktionsdygtig stand, hvilket den ikke er efter din anden tråd. At sælger ikke kontrollerer opsætningsstedet før han afgiver et tilbud kan kun give ris til hans egen røv, derfor skal han udbedre fejl og mangler uden beregning.

Men sig mig lige, har skorstensfejeren godkendt installationen ?


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Annonce

Han argumenterer med at vi jo må have været tilfredse med rådgivningen idet vi valgte at handle hos ham.

Jeg har prøvet at forklare, at vi ingenting vidste om brændeovne og derfor ingen mulighed havde for at vurdere rådgivningen. Formålet med at en totalløsning fra et pejsecenter, var jo netop at vi ikke skulle bruge en masse tid på tekniske overvejelser. Derimod ville vi sætte vores lid til fagmanden.

Ifht. fabrikanten af ovnen Hwam, har jeg haft en længere mailveksling med en særdeles hjælpsom medarbejder. På baggrund af den information jeg har fået fra ham, vurderer jeg netop at jeg på igen måde er blevet ordentlig vejledt.

Det er helt tydeligt, at vi ikke kan få en god installation ved samme tilslutning, som vores gamle Morsø 1124. Havde forhandleren spurgt ordentlig ind til eksisterende installation, havde det været indlysende.

Der findes en brancheforening for danske leverandører af pejse og brændeovne (DAPO). Det var måske en mulighed af tage kontakt til dem.

Skorstensfejeren har godkendt installationen uden anmærkninger.

Vi følte os virkelig godt modtaget og det var en særdeles behagelig snak vi havde med forhandler ifbm. købet. Nu hvor det ikke bare handler om at vi skal bruge penge, men at der rent faktisk skal ydes en service, skal jeg ellers lige love for, at piben har fået en anden lyd!

Vi har endnu ikke betalt det fulde beløb for ovnen, men indtil videre kun lagt et a conto beløb. Det har vi valgt, da der på fakturaen står, at det fulde beløb betales ved endt montering. Jeg har skrevet at jeg ikke anser monteringen som endt, før installationen fungerer. Så i et eller andet omfang er han vel nødt til at komme os i møde, hvis han vil have sine penge. Orker ikke at bruge tid på sådan noget - Det var netop tid vi ville spare med totalløsningen... Suk...

Tak for jeres input!
FF


Mvh. Familiefar

I øvrigt undgår han behændigt alt skriftlig kommunikation. Han har simpelthen ikke tid til en længere mailveksling.

Mvh. Familiefar

Skrevet af familiefar på 07-02-2016 16:39
I øvrigt undgår han behændigt alt skriftlig kommunikation. Han har simpelthen ikke tid til en længere mailveksling.

Ja, så kan han ikke hænges op på noget, smart. 

Gå du bare efter fyren. 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Skrevet af familiefar på 07-02-2016 16:39
I øvrigt undgår han behændigt alt skriftlig kommunikation. Han har simpelthen ikke tid til en længere mailveksling.

Ja, så kan han ikke hænges op på noget, smart. 

Gå du bare efter fyren. 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Skrevet af familiefar på 07-02-2016 16:39
I øvrigt undgår han behændigt alt skriftlig kommunikation. Han har simpelthen ikke tid til en længere mailveksling.

Ja, så kan han ikke hænges op på noget, smart. 

Gå du bare efter fyren. 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis