Vi har en gasovn, der hives frem i vintermånederne til at varme op, indtil brændeovnen tager over - dvs. ikke det store brug. DeLonghi, hedder den, købt i Bauhaus. Har fungeret godt i nogle år. I år tænder den fint, men går hver gang ud efter et par minutter. Troede først, at gasflasken var tom, så vi købte en ny. Men det fortsætter på samme måde. Tænder fint, kører stabilt et par minutter, og så et mekanisk smæld, som om noget slår fra, og den slukker. Er der nogen, der har en idé om, hvad der kan være galt? Vi har prøvet at støvsuge, hvor vi kan komme til, for at forhindre evt. tilstopning af lufttilførsel, men det hjalp ikke.