Lave hul i ydermur med skalmur?

Jeg vil gerne bore huller til ventilation af kælderen i en ombygget bungalow fra 1932. Væggene er ca. 50-55 cm tykke, så jeg regner med (grundet tykkelsen) at huset oprindeligt er opført med dobbeltmur med hulrum og senere skalmur. Dvs. 3 mure med 2 isolerede hulrum. Vil dette give mening? Desuden er huset isoleret med sådan nogle flamingo-agtige mini-bolde/kugler, men bruger man sådan nogle når man opfører skalmur? Eller kan det tænkes det er isoleringen i det oprindelige hulrum mellem den inderste dobbeltmur?

Når jeg skal bore skal der ikke tages højde for evt. murbindere? Og givet at skalmuren er opført efter forskrifterne så vil der vel være noget dampsærre/asfaltpap også?

Mange vil nok synes det en simpel opgave, men jeg har ikke prøvet det før så tager gerne imod inputs.

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kuglerne er nok hældt ned i den gamle u-isolerede hulmur, og hvis det er med kop-bor du skal bore hullet, løber kugler ud når du trækker boret tilbage.
Hvis du hugger hullet med håndkraft kan du nok undgå at der løber ret mange ud. Du skal som man normalt gør, bore en række huller rundt i periferien af dit hul. Dernæst begynder du at hugge hullet. De gange jeg har gjort noget lignende, har jeg stoppet kuglerne ved at stoppe glasuld op i hulmuren efterhånden som kugler begynder at komme ud, for at holde dem tilbage.
Men man kunne nok bruge noget billigt byggeskum i stedet. Så ville jeg igen bore hullerne rundt i periferien, Og så stikke røret fra skumdåsen langt ind i nogen af hullerne, og trykke lidt skum ind i nogle af dem. Det gælder naturligvis mest de øverste.
Dagen efter er det størknet sammen med kuglerne og du kan begynde at hugge hullet ud, og skummet vil holde kugler tilbage.
Der er normalt ikke nogen dampspærre i forbindelse med murværk, da det i sig selv er en dampspærre

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svaret. Jeg tror den er opbygget med dobbeltmur og kugler i hulrummet. Sagen er den at huset er isoleret yderligere med en skalmur engang i 80erne. Jeg har ikke andet information end det jeg kan se i energirapporten og der står det en halvstensmur. I hvilket mellemrum kuglerne ligger er jeg ikke sikker på. Da jeg renoverede køkken og entre var der lidt kugleudfald omkring vinduerne for oven, men jeg bed ikke mærke i hvor det kom fra. De byggereglementer jeg har set for udføring af skalmure bruger ikke kugler. Så det er nærliggende at forestille sig man har forsøgt tætning af den oprindelige dobbeltmur med kugler og senere opført en skalmur med yderligere isolering. Ellers kan jeg ikke få de 55 cm til at passe (var lige nede og måle nøjagtigt ved vinduerne). Hvis vi nu antager at det er dobbelt mur oprindeligt så ca. 2x 12 cm mursten + hulrum på ca. 5-8 cm. Dertil halvstens skalmur på 6 cm og isolering på fx. 20 cm giver så 55-58 cm.

Nå, men det var bare lidt ekstra info jeg kom i tanker om. Vil jeg kunne tackle denne opgave med en akku slagboremaskien (18V) uden kopbor, men med lange bor og en mejsel, eller er det mere realistisk at leje en borehammer og de her dyre diamant hulsave? Som sagt har ikke prøvet det før og der er (formodentligt) 3 lag sten. Udførslen behøver ikke være perfekt da ventilatorernes ind- og udvendige dæksler fylder en del omkring selve hullet.

Det med en række huller rundt i periferien er mest for at få en nogenlunde rund hul. Men det kan også hugges med en skarp fladmejsel. Når kugler begynder at komme ud kan du jo proppe med lidt køkkenrulle, indtil du får hul nok til at forsegle med byggeskum. Så må du jo skære hul i skummet også. Næste Problem kommer når din mejsel bliver for kort til at du kan slå på den ved den midterste mur. Hvis den mur er rimelig blød kan du bruge et stykke 3/4 " vandrør som du sliber lidt skarp, eller et stykke massiv armeringsstål. Her behøver hullet jo ikke at blive så pæn. Er det mursten hjælper det at slå fugen ud først.

Når der i beskrivelsen står 1/2 stens mur menes der sten der er ca. 11 cm


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis