Genlægge 100 år gammelt plankegulv

Hej alle sammen,

Jeg bor i en lejlighed fra omkring århundrede skiftet, og har nogle problemer med gulvet i min entre. Plankerne derude har gennem de sidste mange år fået lov til at rykke og forskubbe sig, og det har nu resulteret i, at de flere steder er gået helt fra hinanden i fer og not. Jeg er rimelig fiks på fingrene, og har godt med værktøj, men jeg er i tvivl om jeg kan begive mig i kast med projekt "op med gulv, og så ned med det igen". Min plan var at hive alle plankerne op, og så lægge dem igen, med korrekt afstand, op af en af væggene, og det rum der så blev tilovers langs den ene væg skulle så fyldes med en liste af en art. Jeg vil gerne fikse det, for gulvet er begyndt at gynge og knirke temmelig meget når der ikke er den store sammenhængskraft i det.

Et ekstra spørgsmål er så - lige PT er gulvet sømmet til underlaget, men jeg tænkte at det ville være betydeligt mere holdbart at skrue det fast med nogle lange skruer. Er der noget i vejen for det? Udover at det selvfølgelig ikke ville se helt så originalt ud. Det ville bare gøre det meget nemmere at rette til, hvis jeg kom til at lave en fejl..

Og en tredje ting - er der nogen nem måde at hive sømmene op af brædderne på? Kan man bore toppen af dem? Jeg kan selvfølgelig bare gå amok med et brækjern, men jeg vil jo gerne have plankerne op i mere eller mindre hel stand.

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har pillet et gulv op ved at brække det 2-3 mm op og så save sømmene over med en bajonetsav med metalklinge. Så er brættet løst og sømmet kan tages ud uden at beskadige brættet. De 2-3 mm søm som var tilbage i bjælken kan bankes ned i den.
Herefter rense fer/not med skabejern for at fjerne det meste skidt, så gulvet kan samles igen.
Kan ikke se noget problem i at skrue det sammen, men ville nok vælge en skrue med lille hoved som denne:
http://www.jemogfix.dk/Montageskruer__6800/Skrue-monta-flex-4-2-x-55-mm-200-stk_9000963
Husk at have en masse klodser så du kan rette skævheder op.

Mht. afstand til vægen og en liste: Kan du ikke lægge gulvet med samme afstand til begge vægge og skjule det med fodpanelet?
Der er et enkelt sted hvor en 30 cm's penge af noten er flækket, men det er lige i det mest benyttede "kryds" i gangen. Ellers ser det ud til at der er en del not tilbage i gulvet. Jeg ville umiddelbart bare lime det flækkede stykke på igen, og satse på at når der nu kom noget fer ind under, så ville det ikke udvikle sig yderligere. Min første tanke var også bare at ligge dem med en ens indbyrdes afstand, men jeg tror simpelthen at de er skrumpet for meget gennem årene, så hvis jeg lagde dem alle med samme afstand ville de kun liiiige kunne hænge sammen i fer og not.
I Odense har vi Odense Lavpris Tømmerhandel www.olt2.dk tag dit bræt med ud, og du finder helt sikkert et billig erstatningsbræt med samme "fer og not" som det du har ... de har rigtig mange gamle typer på lager bare helt nye 2.sortering. men så kan du jo samle dem tæt og tilføre et enkelt bræt ved siden af de gamle... PD: jeg ville "rette op med brædder på hver side, hvis dine strøer "hænger" i forhold til watterpasset :-)


Selvbygger i 26år
Giver du dig den fornødne tid, har du alle muligheder for at få et smukt gulv der vil koste det blå ned fra himlen hvis du skulle købe dig til noget tilsvarende.

1: Start med at måle op fra midten af rummet så brædderne eventuelt skal tilpasse lige meget langs væggen. Det er særlig synligt i smalle rum med brede gulvbrædder. Står du med et underskud af brædder efter opmålingen, kan du sikkert finde supplement hos Genbyg på Amager.

2: Fer kan i de fleste tilfælde limes, ellers monterer du en ny løs fer.

3: I stedet for afhøvling/afslibning ville jeg i første omgang forsøge med en grundig rengøring der fjerner al lud, sæbe rester og snavs. Det er et gammelt gulv, og rigtigt udført gør det ikke noget at man kan se det har mange år på bagen. Det virker mere forkert at få noget gammelt til at fremstå som nyt.

4: Mellemrummene kan eventuel nådles med gulvfugemasse, da det nok ikke er muligt at genmonterer brædderne uden synlige spor.

5: Mellemrummene mellem brædderne kan strammes op med en mini rundsav hvis du vælger at nådle.

6: Du kan godt skrue i stedet for at sømme, men så vil jeg anbefale du propper skruehullerne.

7: Vær forberedt på at det godt kan være noget af et puslespil at kabalen til at gå op, men rigtigt udført kan resultatet blive fantastisk der langt overgår moderne gulve.

8: Går kabalen ikke op, er en friselægning også en mulighed som er skabt til en gammel ejendom.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis