Indvendig isolering af ydervæg ved renovering

Hej kloge folk, 

jeg er så småt i gang med at renovere vores garage, som efter planen skal blive til et arbejdsrum / kontor der er opvarmet. 

Det gamle gulv er fjernet og der er gravet ud. Garagen var før uopvarmet, så ingen isolering i hverken gulv eller loft. Planen er 250mm isolering i gulv (+ ca. 10 cm beton og gulvvarme) og cirka 100mm i loftet (+dampspær og gips).

Desuden var planen så at isolere vægge indvendig med omkring 100mm også og beklæde disse med fibergips. Det er så her ang. væggene jeg kommer lidt i tvivl efter at have læst mere på lektien. Generelt lyder det til at en indvendig efterisolering af ydervægge let kan gå hen og skabe ekstra fugt problemer i konstruktionen også selvom det er udført korrekt med dampspær - da denne fx kan blive gennemhullet ved ophængning af ting på mur osv. 

Nogen mener ikke det burde være nødvendig med indvendig isolering af vægge, da der hele vejen rundt er dobbeltmur med hulmur, og denne kan isoleres. Men for at opnå en forholdsvis god højde på rummet så bliver gulvet sænket omkring 20 cm, hvilket gør at de nederste 20 cm hele vejen rundt er en sokkel som jo så ikke kan isoleres.

Nogen af jer der kan smide et par gode råd i min retning? Er det nødvendigt at isolere vægge? Er det kun soklen der skal isoleres (og hvordan kan jeg få det gjort på en ordentlig måde)? 

Det hjælper nok ikke meget, men lige et foto af hvordan garagen står nu.

Mvh.

Morten

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Desværre ikke så mange indput til den indvendige isolering af dine væge, men jeg synes at 100 mm i loftet er for lidt. (men det skyldes måske, at du kæmper med at skabe mest mulig loftshøjde?)

Var det mig ville jeg få blæst isolering i hulmuren, og lave en indvendig isolering af soklen + 100 mm højere, så er der mere plads i bredden længere oppe, til hylder, eller ophæng af ting.

Vi prøver igen, i morgen --

Som jens skriver - få blæst isolering i hulmuren og mere på loftet - det meste varme forsvinder opad.

Ang. soklen - kan du ikke komme til at grave udvendigt og så lime en 200mm flamingoplade på soklen så du ikke ødelægger dine indvendige vægge med forskellig tykkelse nederst og længere oppe ?


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Tak for jeres input Jens og Eisoe.
@begge - der er desværre ikke mulighed for mere isolering i loftet. Billedet viser det ikke rigtig, men loftet er støbt af beton og med stål armering - det var inden jeg gik i gang beklædt (støbt sammen med) noget i retningen af troldtekt som jeg har revet ned for at få 3 cm mere i højden. Der kommer to døre til rummet, det ene ses på billede og den anden bliver i en af siderne hvor der nu er port. Disse kan ikke sænkes, og er i forvejen ikke specielt høje, og karmen på disse starter omkring 15 cm under beton loftet - derfor tænker jeg 100 mm isolering, dampspær, 22mm forskalling, gips / fibergips, og så er der ikke rigtig mere at give af i højden desværre.

Gulvet har jeg valgt skal sænkes under sokklen netop for at bibeholde en rumhøjde på omkring 225 cm.

@Jens - tænker også jeg får isoleret hulmuren hele vejen rundt, og så 100mm på loft og 250mm i gulv, og så er det "bare" de nederste cirka 20 cm sokkel der skal gøres noget ved - kan være løsningen er at isolere den nederste del af muren og lade rummet blive bredere i højden. Lidt bange for om denne løsning vil blive ret pæn, men har selv tænkt tanken.

@EISOE - ligesom med loftet, så er det desværre heller ikke en mulighed at isolere soklen udvendigt. Venstre side at rummet ligger i skel og bygget sammen med naboens garage (også åben uopvarmet), bagerste korte side ligger ud til uopvarmet redskabsskur - her kunne jeg nok godt fjerne gulv (fliser) i skuret og isolere udvendigt). Højre side er halvdelen selve fundamentet på huset, resten er terrasse som er hævet over jorden, og hvad jeg kan se ved døren til højre, så er der støbt et godt stykke ind under terrassen.

Så udvendig isolering af soklen er desværre ikke en mulighed heller.

Lyder til at jeg enten må isolere soklen indvendig og have lidt bredere rum en halv meter oppe, eller hvordan det vil blive bedst, eller isolere hele væggen indvendig for at få samme bredde i rummet og samtidig få isoleret på soklen hvor det er vigtigst.

Mvh.
Morten
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis