Gavl der bevæger sig - sikring mulig?

Hej - ny på forum. Hjælp mig gerne med tips til mere forståelige indlæg og misforståede fagudtryk. :-)

Min vestvendte gavl bevæger sig mere, end jeg bryder mig om. Der er en vinkelret skillemur, som støtter indermuren placeret ca. 2/3 til den ene side af endevæggen. Der er ved denne mur en lodret revne hele vejen fra bordpladehøjde og til loftadskillelsen i ca. 220 cm højde. Den er vel ca. 1 mm. Når det rigtig blæser, så kan jeg med fingrene mærke bevægelse både ind - hvor revnen presses mere sammen og ud - hvor der suges.

Midt på gavlen i loftshøjde kan jeg også med en finger mærke bevægelsen, når der suges til og jeg vurderer, at det er 1-1,5 cm. bevægelse ved loftslisten. Men hvor meget er det så længere oppe, tænker jeg! Indvendigt ved hjørnet af huset er der ikke revner eller noget antydning af problemer i indermuren.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om hele gavlen flytter sig eller der er muligt, at den kun "bøjer" lidt ind i midten. Det er muren vel for stiv til at kunne?

Jeg kunne godt tænke mig nogle ideer eller råd. Jeg skal nok rådføre mig med håndværker også med øjne på sagen.

Skal der laves ankre fra slutspær og hele vejen igennem til ydermur med gammeldaws ankre, og hvor skal ankre bedst placeres?`Andre tanker?

(Er jeg hysterisk? ;-))

Historik og detaljer:

Huset er ca. 8 meter bredt og 20 meter langt. Loftet er uudnyttet.

Ydermure i mursten og bagmur i lecabetonsten? Der ligger en rem på bagmuren og der er forankring med bånd ned i sokkel.  Det gamle tag var færdig og "jeg" skiftede det i 2008. Gamle rådne runde spær og dårlig eternit blev fjernet og nye hanebåndsspær blev sat op. Der ligger et ståltag i fulde længder på nu. 45 graders hældning. Det er sat vindkryds i med strammere - tømmerudført og spær fæstning til ankerbånd. Den yderste mur fik lagt et par sten på, så den er lidt højere end indermuren ca 30 cm. Jeg kan mærke, at der er murbindere mellem dem.

Den vestvendte gavl har kun to små vinduer i stueplan men er ellers bare en stor flade. Lægteenderne, der laver udhænget ud over gavlen flugter/hviler på ydermuren, og der er lægter skruet på underneden af lægteender med pynte brædder på - vinkelret på muren. (Altså klassisk pynt bag sternebrædderne) Jeg håber, de er med til at holde gavletrekanten noget hele vejen rundt langs kanten i det mindste.

Gavlen er ikke fastgjort til det spær, der er ved gavlen. Spærret er ca. 7-10 cm fra bagmuren. Der ligger en bjælke på tværs af huset 5 cm fra bagmuren, som hviler på den vinkelrette mur, som tidligere beskrevet. I den er der fastgjort en regel, som går hele vejen om til toppen af gavltrekanten ca.1-2 cm fra bagmuren, for at sikre, at den ikke falder ned i huset, hvis det skulle gå galt.

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Mig bekendt plejer gavle kun at være sikret på den del der følger taget, med en lægte på hver side af gavlen.



Vi prøver igen, i morgen --
Tak for svaret. Der er en lægte ned langs ydersiden af formuren. Der er ikke nogen på indersiden. Det kunne man måske overveje. Den vil dog kun kunne placeres på indersiden af formuren, da bagmurens trekant som sagt er nogle sten lavere.

Min tanke er nok, at der skal placeres noget ankerværk eller limbolte fra spærfoden på yderste spær ind i bagmuren og måske ved hanebånd. (Med håb om, at vindskiven er stiv, så jeg ikke bare rykker revner i muren i stedet.)
Er gavltrekanten osse hulmur? I så fald kunne binderne være rustet væk.

Venlig hilsen
Knud
Ja, det er en isoleret hulmur. Når jeg stikker armen ind fra siden, så kan jeg få fat i et par murbinderne, som virker til at sidde godt fast. Men jeg mærker jo bevægelsen inde fra huset, så jeg tror begge mure sidder godt sammen men hele gavlen bevæger sig.
Ja, det er en isoleret hulmur. Når jeg stikker armen ind fra siden, så kan jeg få fat i et par murbinderne, som virker til at sidde godt fast. Men jeg mærker jo bevægelsen inde fra huset, så jeg tror begge mure sidder godt sammen men hele gavlen bevæger sig.
Annonce
I en ny konstruktion vil man montere en drager i sådan en gavl. Du burde kunne montere limankere med opklodsning forv at fastgøre gavlen til spærkonstruktionen men om der er stivhed nok til at holde en gavl ved jeg ikke

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Jeg tror, at jeg vil have en ekspert ud at kigge. Hvem bruger man i sådan en rådgivningssag? En lokal byggesagkynding, tømmerfirmaet, mureren eller hvad? Jeg satser ikke på at skulle hidkalde et swat-team af ingenører, men gætter på at en af dem der laver tilstandsrapporter kan hyres til at kigge. Så har jeg jo mulighed for at udbedre noget efterfølgende ud fra råd.
Det lyder umiddelbart som om der i forbindelse med etablering af nye spær ikke er etableret forbindelse fra gavlspær til selve den murede gavl - det er en ret alvorlig fejl, og bør hurtigst muligt udbedres. Med de bevægelser kan det hurtigt gå galt.

Hvis du har haft et firma til at lægge nye spær+tag bør det være deres opgave ligeledes at sikre nye forbindelser mellem gavle og spær.

Hvis du vil have en fagmand til at kigge på det - kan en murer nok hurtigt få lavet en løsning, men ellers er det også noget man selv kan gøre.

1. der placeres indlimet gevindstang fra gavlspær ind i bagmur pr. 1,0 m, i alle dele: spærfod, spærhoved og hanebånd.
Alternativt kan der også anvendes egnede bindere pr. 0,2 m.
se: http://www.mucdesign.dk/detaljer2006/filer/pdf/M9UN2.pdf

2: Der etableres lodposter (regler) 3 stk. jævnt fordelt, som fastgøres til gavlspær med vinkelbeslag og etableres bindere pr. 0,2 m, der bores i bagmur.
se: http://www.mucdesign.dk/detaljer2006/filer/pdf/M9UP.pdf



Mvh Simon
Bygningsingeniør
Vedhæftede filer:
Det ser jo ud som om overetagen er udvidet, uden gavlen er fulgt med, det vil jo give ustabilitet.

Vi prøver igen, i morgen --
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis