Baxi PF50 - VVSeren kan ikke finde fejlen

Hej entusiaster

Vores Baxi PF 50 har voldt nogle problemer i nogle år, og vi har løbende haft 4 forskellige VVS firmaer ude at se på det. De har skiftet sensorer, print, ventiler mv. og sendt en masse regninger, men det fungerer stadig ikke. Sidst talte jeg med Baxi som hjalp mig, men ligeledes uden løsning.. 

Problemet er, at når vi drejer vores termostat på varmvandsbeholderen op på max. så slår relæet til aktuatoren / 3-vejs ventilen, og så prioriteres der varmt brugsvand. Når vi så tapper vand til karbad, og opfylder omkring 40 grader varmt vand, og tapper med 60 - 70 % flow, så kan fyret følge med og vi kan tappe uendeligt.. 

Sådan kører det ikke mere.... Nu kører fyret i et minut og stopper i 4-5 minutter, kører et minut igen osv.. Så det tager 3-4 timer at varme en hel varmvandsbeholder op til 60 grader.

Fyret går ikke i overkog, og kører rigtig fint, men altså kun i et minut ad gangen. Jeg har en varme afsætning i vandbeholderen på 11-16 grader alt efter udgangstemperatur, så tænker den er yderst OK. 

Baxi hjalp med telefonisk fejl søgning, og tog sig god tid (fedt) og fandt frem til at termostaten, på fremløbet var defekt, og at den troede vandet var varmere end det virkeligt var. Dens ohmske værdier ved forskellige temperaturer er beskrevet i manualens fejlsøgningskema, og den var OK. Den blev dog skiftet alligevel af en VVSer (dem vi har haft besøg af måler nemlig ikke på noget - de skifter bare), men det ændrede ikke på at fyret kører et minut ad gangen. Vi monterede kabelskoene fra den føler på den anden føler og lod den hænge i luften v. 21 grader, så fyret burde tro fremløbet var kold. Det startede fyret ikke af..Cirkulationspumpen kører eller i hvert motoren.. Det er en Grundfos UPS15-40 som på trin 3 skal flytte 20 liter i minuttet... Jeg tømte min varmvandsbeholder så der kom iskold vand frem til cirkulationspumpen, og pumpehuset bliver også lidt køligere, men motorhuset og udgangen fra fyret er stadig varm som i brandvarm. Jeg tænker at hvis den flytter 20 liter i minuttet og  får iskoldt vand ind, så bør hele pumpen og udgangen på fyret også være iskold når fyret ikke kører ???

Hjælp - jeg er træt af at få den ene VVSer ud efter den anden der ikke måler på noget som helst, og som bare skifter dele fra en ende af.. De dele de skifter og som viser sig ikke at have fejlet noget, siger de bare at nu er de jo monteret, så de kan ikke tage dem tilbage 😈😈😈

Håber og tror der er nogle dygtige hoveder herinde som kan komme med et kvalificeret svar..

Thomas


Mvh Thomas B S
24 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville ringe efter en elektriker, men fortæl lige om problemet når du bestiller, de fleste el firmaer har en specialist i elektronik.

Vi prøver igen, i morgen --
Skrevet af Thomas B S på 20-12-2015 08:46

Hej entusiaster

..Cirkulationspumpen kører eller i hvert motoren.. Det er en Grundfos UPS15-40 som på trin 3 skal flytte 20 liter i minuttet... Jeg tømte min varmvandsbeholder så der kom iskold vand frem til cirkulationspumpen, og pumpehuset bliver også lidt køligere, men motorhuset og udgangen fra fyret er stadig varm som i brandvarm. Jeg tænker at hvis den flytter 20 liter i minuttet og  får iskoldt vand ind, så bør hele pumpen og udgangen på fyret også være iskold når fyret ikke kører ???

Thomas

Og du er sikker på at cirkulationspumpen kører? Når du fylder koldt vand på din varmtvandsbeholder, er det så på brugsvandssiden eller på kedelsiden? Din forklaring lyder, som du fylder vand  på brugsvandssiden, men pumpen sidder på kedelsiden. Prøv at undersøge om pumpen virkelig kører ved at skrue den blanke skrue i enden ud og stikke en skruetækker ind på akslen, så kan du mærke, om den kører rundt. Hvis den ikke kører rundt, så prøv om du kan løsne akslen med skruetrækkeren.


fase
Hej S. Fabrin
Cirkulationspumpen kører. Jeg HAR haft skruen ude... MEN.. selve motorhuset bliver meget varmere end pumpehuset.
Eksempel... Jeg tømmer min varmvandsbeholder helt. Den bliver fyldt med kold vand og det kolde vand kan mærkes på beholderens udgang og helt op til cirkulationspumpen. Nu kan motorhuset godt være brandvarm men pumpehuset noget koldere??? Pumpen sidder stort set på kedlens indgang, så det kolde vand burde komme op til kedlens udgang meget hurtigt, og dermed få sensorerne til at starte fyret... Men det sker ikke.. Vandet ved kedlens udgang er varmt / noget varmere end det der kommer frem til cirkulationspumpen, og derved starter fyret ikke.
Har prøvet at stoppe fyret i en times tid, så alt blev koldt.. Så kørte den i 2 minutter før den stoppede.. Virker det ikke som om at cirkulationsmotoren kører men flowet ikke følger med??? Kan impelleren sidde løs? Kan den tjekkes?

Mvh Thomas B S
Om impelleren sidder fast på akslen, kan undersøges ved at demontere pumpen. Fjern de fire unbrako skruer, som holder motoren fast på pumpehuset, samtidig kan du undersøge, om pumpen overhovedet kan køre ved lige at tænde og slukke for den. Pas på at du ikke skolder dig, når du demonterer pumpen.

fase
Det vil jeg helt sikkert prøve. Tusind tak.
Kan man demontere motoren med vand i systemet eller skal det tapper af først? Når jeg skruer endeskruen af drypper der en smule varmt vand ud..

Mvh Thomas B S
Du skal have lukket vandet af, måske er du så heldig at der sidder nogle ventiler så du kan lukke af for pumpen.

Vi prøver igen, i morgen --
Skrevet af je_ns på 20-12-2015 12:47
Du skal have lukket vandet af, måske er du så heldig at der sidder nogle ventiler så du kan lukke af for pumpen.

Måske kan du nøjes med at lukke så meget vand af, at trykket falder til nul.

 


fase
Det bliver et projekt jeg starter i morgen tidlig, så jeg kan få eventuelle reservedele.. På forhånd tak begge 2. Jeg opdaterer igen i morgen

Mvh Thomas B S
Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis